Tilfældighed

Nogengange overvejede de at overlade det hele til tilfældighederne, for at stille sig selv fuldstændigt uden for ansvar. Det kunne jo være så let. For de var så trætte, at de kunne falde døde om hvert øjeblik det skulle være, og ansvaret for deres egne liv og lykken der ifølge hele verden ventede lige om hjørnet, tyngede deres skuldre så de gik af led, og hælene var fyldt med vabler, selvom de oftest kom flere skridt tilbage end de kom frem. I sidste øjeblik opgav de at tage mere stilling, kastede alt af sig, og så sig aldrig mere frem.

Word count: 100

Menneskelige forbindelser part II

Hun havde altså brutalt klippet den scarttilslutning der var deres fælles navlestreng til kærligheden – og han var elendig til at håndtere smerte. Han havde hørt man kunne fjerne fokus ved at påføre sig selv mere smerte, men selv deres fucking Wii var hun skredet med, så han kunne ikke engang lade sit virtuelle jeg få tæsk. Endelig konkluderede han, at han måtte bringe det ultimative offer for at få ro i sin binære reagensglassjæl, og slettede sin facebook-profil. Den var god nok. Det gjorde langt mere ondt end han nogensinde kunne have forestillet sig. Han havde allerede glemt hende.

Word count: 100 - tidligere udgivet som gæsteindlæg på syvfold.dk

Menneskelige forbindelser part I

Han var udmærket klar over, at de levede i en digital tidsalder, og således ikke kunne bestå af andet end 0'er og 1-taller, for hans eget vedkommende måske endda mest 0'er, men han var ret sikker på, at hendes indre talsystem alligevel gemte uløselige matematiske gåder. Det var derfor han elskede hende sådan, fordi hun på en eller anden måde virkede til at fremstå i mere end 3-D, hun havde en menneskelig dimension, der fortryllede ham.Nu var hun gået fra ham, og det var en ubeskrivelig smerte, værre end han nogensinde havde kunnet forestille sig.

Word count: 100 - tidligere udgivet som gæsteindlæg på syvfold.dk

Muligheden af to

Vi kunne rent faktisk gå hen og dø af det, det er jeg næsten sikker på. Vi kunne gå hen og dø, men vi kunne også meget nemt gå hen og være temmelig lykkelige i processen. Det er ikke altid det objektivt skete der tæller, eller for den sags skyld det objektivt skete der gør ondt. Det ikke-skete, og det der kunne være ikke-sket efterfølgende svier mindst lige så meget – muligheden af én og én anden, der slukker sig selv kan man godt gå hen og få lidt hjertesmerte af. Det vigtigste er trods alt mindet om det.

Word count: 100

Fejlmelding

Fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl.

Error: 100

Kys IIII

Det er lang tid siden det skete, faktisk er det mere end en evighed siden det skete, faktisk er det måske aldrig sket. Det fandt sted i et parallelunivers lavet af enten drømme eller sorte nætter, og når jeg tænker tilbage er det mere brudstykker af svævende tanker jeg finder, end en egentlig hukommelse i forhold til det (muligvis) skete. Det var tomme kys, det havde intet med den eksisterende verden at gøre, det var bare nødvendigt for udvidet forståelse af værdien af den sprængladning af en slags der stadig er i mellem os. Faktisk tror jeg det var sundt.

Word count: 100

Over vejen

Jeg kan ikke gøre mere for dig nu, jeg kan ikke skærme dig fra farerne, eller spænde safety nets ud når du falder. Jeg ved jo også godt, at du sagtens kan selv nu. Lov mig nu bare for alt i verden, at du ikke vil kigge dig for meget til siderne når du krydser vejen, af skræk for at nogen skulle se dig vakle – du risikerer at banke hovedet så hårdt ind i en lygtepæl at det slår benene væk under dig, på en måde du slet ikke kan forestille dig. Det ville jeg så gerne undgå at opleve.

Word count: 100

Café Noir

Hvis jeg havde råd, ville jeg drikke café noir. For det første fordi jeg ville ønske mit liv var så simpelt som en sort/hvid-kortfilm, så sprængfyldt med product placement, at jeg aldrig ville behøve tænke selv. For det andet ville det intet gøre mig, at være i en verden befolket af listige klovne og kæmpestore kaniner. Måske ville jeg endda være klovnen. Uanset hvad, så ville jeg gerne drikke café noir, jeg ville gerne være en chic fransk dame, der kunne skifte mellem mild og stærk, når det var passende.
Jeg ville også gerne være upåvirket af reklamer.

Word count: 100

Parfume

Han kunne ikke huske fra sin næse til sin mund, eller nogen andre kropsdele for den sags skyld. Han anede simpelthen ikke hvad der var sket. Den sidste udvej var at tage et S-tog til Matas på strøget, hvor han brugte flere timer på at lede efter netop den duft der kunne sætte sving i hukommelsen. Til sidst nåede han til den dér blå fra Gucci, og pludselig stod det hele lysende klart – ikke at han kunne huske hvem hun var, men han huskede følelsen af ikke at kunne kigge væk, og heller ikke turde kigge hende i øjnene.

Word count: 100

Undergrund

Det var en af de dage, hvor han fandt det dybt nødvendigt at gå ned i metroen. Nogle dage kunne han finde på at køre frem og tilbage flere timer i træk, mens han observerede de andre mennesker og den søde lugt af forfald de førte med sig, men i dag var ikke en af de dage. I dag havde han brug at være en af de handlende, at sætte tavse aftryk verden. Når han havde det sådan, gik han ned i metroen, og skreg af sine lungers fulde kraft hver eneste gang toget ankom i en sky af støj.

Word count: 100

Overlægen

Overlægen var en slemmer karl, og der var ingen på hele hospitalet der kunne lide ham. Overhovedet. De havde dog alle som én indordnet sig under den fælles regel, at man behandlede ham pænt, fordi han trods alt ikke var nogen kvaksalver, men derimod forskellen på liv og død langt ude på landet. Lige indtil den dag, hvor brugsdamen blev syg, og han ikke formåede at redde hende. Da var pagten ophævet med ét, og de jagtede ham langt ud på heden med stokke og fakler. Ingen har set ham siden. Der var jo heller ingen der kunne lide ham.

Word count: 100

Horisont

Han var allerede træt af varmen, og alle de mærkelige lyde og lugte. Han gik og spekulerede over, hvem der mon havde bundet ham på ærmet, at det skulle være fedt ovenpå sådan et brud, at tage ud og ”finde sig selv” og ”udvide horisonten”. Der var jo ikke noget at komme efter, og han ville føle sig falsk og forkert når han kom hjem med brune ben og shorts-aftegninger. Han længtes egentlig bare hjem, han ville give meget for at stå foran hendes vindue nu, og vente på, at hun som en anden Rapunzel ville kaste håret ned.

Word count: 100

Hundemennesker

De to piger var for hinanden, som musen er for katten, og som medisterpølsen er for den frækkeste slagterhund. Men de var begge to langt mere hunde- end kattemennesker. Ikke at de havde dyr, eller nogensinde havde overvejet at få det, men de var typerne der sad ved et bordfuld fremmede mennesker og tiggede med hundeøjne om et klap på hovedet og en godbid. Dagen efter kunne de så sidde og spidde hinanden med knap så skarpe observationer og dårlige freudianske analyser, som i virkeligheden var rettet mod dem selv. Men det var simpelthen så meget lettere at jage hinanden.

Word count: 100

Linedanserindens monolog

”Han var cirkusartist ligesom jeg, han havde mørkegrønne øjne og sort krøllet hår, sådan lidt latino-lækker. Måske var det i virkeligheden det jeg faldt for, for resten af ham var absolut ikke værd at skrive hjem om. Han var en gavtyv med rygsækken fyldt til randen med lommefilosofi af den værste skuffe, og jeg vidste fra starten at det ikke var ham jeg skulle hænge mig i, ejheller dele knagerække med. Men i en enkelt sommer delte vi nutidig fremtid. Og en enkelt sommer er vel også en slags tid? Eller i hvert fald en tiltrængt pause fra tilværelsen.”

Word count: 100

Løvetæmmerens monolog

”Hun var cirkusartist ligesom jeg, vi var begge to rodløse badutspringende ballademagere, der befandt sig bedst i tomrummet mellem den ene og den anden artistvogn, på endeløse landeveje. Vi fandt hinanden, og nød at spejle vores eksistentielle problemer i hinandens sjæle. Jeg aner ikke hvilken farve hendes øjne havde, jeg så kun mig selv på deres overflade. Det var nu ikke længe vi kunne holde hinanden ud. Jeg døde lidt i hendes selskab, fordi hun var lige så nedbrudt som mig selv. Men en enkelt evig sommer er vel også en slags tid? Det kunne have endt langt, langt værre.”

Word count: 100

I dag

Det var i dag, det hele gik i stå
og hvert hjerte, i hver en kattekilling
pludselig stoppede med at slå

Det var i dag, det hele gik af led
og hver pilot, i hver en lille flyver
pludselig styrtede ned

Det var i dag, hvert et lys gik ud
og alle hjerter, i alle unge piger
pludselig stod for skud

Det var i dag, du glemte hvem du var
og alle folk du mødte, på hver en ensom vej
var sære fremmede, som ikke havde nogen svar

I dag gav verden op, men det er lettere når den rimer.

Word count: 100

Dybt godnat

Hun var vild med godnathistorier, det var noget hun aldrig ville vokse fra. Med tiden var der færre og færre der kunne overtales til at fortælle hende godnathistorier, men engang i mellem lykkedes det, men så var det også fordi hun satte alle midler til og tilbød alt hvad hun havde at give, blot for at få en historie at falde i søvn til. Eventyrene var de bedste godnathistorier, fordi de langsomt, elegant og ubemærket smeltede sammen med drømmene, som dermed blev gode drømme om prinsesser og hvide heste. Så kunne hun fuldstændig glemme, at hun i virkeligheden var mørkeræd.

Word count: 100

Kunst

Han var kunstner, mente han selv, helt ind i sjælen var han bestemt til at udrette store ting. Han var dog ikke videre opsat på at vente med at blive anerkendt til efter han selv var gået bort – der var intet fair i at rockstars fik groupies og gratis øl allerede som teenagere, når malere aldrig fik noget som helst. Derfor var planen, at han lige så godt kunne pleje sit image før han overhovedet havde færdiggjort en eneste fesen akvarel, og derfor gik han med fine hatte og fortalte pigerne på gebrokkent engelsk at han var kunststuderende i Paris.

Word count: 100

Maskefald

I dag er dag nummer 50 på denne blog. Det betyder halvvejs til hundrede. Det betyder halvvejs i mål, af en slags – ikke at dette projekt stopper på dag nummer hundrede, nærmere det modsatte. På dag nummer hundrede kaster vi (jeg) maskerne, og gør et forsøg på at sætte ansigt på de ord der findes her. Jeg har svært ved at gennemskue om det er et smart taktisk træk, men det er nødt til at ske – jeg er nødt til at give mig selv til kende hvis jeg skal kunne fortsætte med oprejst pande – men jeg venter lidt tid endnu.

Word count: 100

Os

Hvis vi fik lov at gå tilbage i tiden, havde jeg holdt fingrene væk, og var aldrig gået ind i det vi havde. Tror jeg. Lige nu. Fordi det gør ondt. Fordi jeg er fuld af ord og følelser, og ikke har noget skab at gemme dem i. Hvis jeg bare kunne græde tårer af skrift og blæk ville det være lidt konstruktivt, men jeg har ikke mere tilbage, ikke mere at give, og ikke mere at sige, med mindre du siger noget først, og det ved jeg du ikke gør. Der er ikke mere. Og det gør så ondt.

Word count: 100

Bjerget

Ét telefonopkald, én time, og en enkelt Tonic&Gin var alt der skulle til, og pludselig var han hos hende, de var sammen på vej op ad bjerget. Pludselig så hun på ham, og han opdagede, at der ikke længere var solskin bag hendes blik. Han vidste ikke om hun selv sagde det højt, men hendes øjne talte tydeligt: "Jeg skal ikke op på toppen. Jeg er nødt til at vende om nu."Med et, og med blot et enkelt blik havde hun fejet alle drømmene og eventyrene ind under gulvtæppet.

Word count: 100 (manuelt optalt)

Regn

Det som var mellem os, det som vi delte, var så sødt at selv solen måtte knibe en tåre, når den lod strålerne regne ned over os, og altså også ned over det der var i midten. Der var ikke særlig langt fra mig til dig dengang, ikke mere end en enkelt flygtig tanke, og sammen lod vi drømmene løbe løbsk. Indtil den dag, hvor mørket imploderede og blev så tæt, at jeg ikke kunne tænke én eneste hånd frem for mig. Da forsvandt det, og derfor regner det. Skyerne skyder med spredehagl for at finde det der blev væk.

Word count: 100

Vildt

Vi starter dagen med en kaffepsykose af den værste slags, før vi begiver os ud i den kæmpestore verden, hvor alle drømmene tager form. I dag er vi ikke os, i dag er vi noget helt andet, noget meget større og smukkere og voldsommere. Vi gør hvad vi vil, der er ingen dag i morgen (desværre ved jeg godt, at det er der, men jeg prøver at glemme det). Lad os se hvad der sker, lad os vente med at tage stilling, lad de hælløse stilletter føre os frem i verden til vi segner og vågner op et mærkeligt sted.

Word count: 100

Krøller

Hun var en krøllet en af slagsen, med krøller udenpå, krøllet tøj på kroppen og krøllede øjenvipper, baskende over øjnene der talte højt om de krøllede tanker der smøg sig om hendes inderside. Dérinde var det alt lidt anderledes end resten af den almindelige verden – for at tænke en tanke til ende, måtte man følge lange silketråde af associationer, før man til sidst nåede til noget der kunne minde om en konklusion. Men krøllet, det var hun som sagt, krøllet som en tigger i gamle dage, og derfor var der aldrig nogen der opdagede de eventyr hun bar rundt på.

Word count: 100

Lære(r)sætning

”Det er vigtigt at vide, at intet er spildt”

Umiddelbart kan disse ord let forveksles med en monty python'sk livsfilosfi, men jeg synes egentlig det stikker dybere end som så – der er alligevel langt fra bare at være ekstremistisk optimist, og til at erkende at livet er råddent engang i mellem, men at det alligevel er noget værd. Eksempelvis dengang jeg ærgrede mig grundigt over ikke at skulle til eksamen i tre års sindssyge historiepensum – men man går jo i skole for sin egen skyld, siger de... Under alle omstændigheder er det i hvert fald ord jeg prøver at huske.

Word count: 100

Summen af nul

Lad os gå en tur ned til vandet, lad os kigge filosofisk på solnedgangen mens vi taler dybt om absolut ingenting, blot for at se smarte ud. Summen af alt hvad der findes imellem os er 0, du er et nul, og jeg er et endnu større nul, tilsammen tilfører vi verden en fantastisk mængde intet og spredte ligegyldigheder. Men lad os glemme det, lad os spille en fanfare på sølvtrompeter når solen igen står op, mens vi lader os føre med ud af tidevandet, indtil det igen skyller alle vores store drømme og små sko ind på land igen.

Word count: 100

Kvinder & Sko

Lige før hun forlod hans lejlighed, havde hun i lige dele vrede og afmagt kastet sine stilletter så hårdt mod entrégulvet, at hælene var knækket, mens hun grådkvalt hviskede ”Du skulle prøve, bare én dag, at være i mine sko!”
Og der lå skoene. Han tænkte længe over det den nat, da han vendte og drejede sig og ikke kunne sove. Hvad var der mon med skoene. De var ikke specielt flotte, men sikkert dyre. Næste morgen så han, at en håndfuld mælkebøtter havde slået rod i skosålerne, og blomstrede lystigt. Han ville aldrig lære at forstå Kvinder og Sko.

Word count: 100

Ophelia og kærlighed

”Hvad var der sket, hvis Ophelia ikke var død ved selvmordsforsøget, men derimod havde splittet sig selv i to? Det står klart, at hun var bestemt til at gå til grunde med de uforståelige svigt hun led. Faderkærlighed og kærlighedskærlighed – så meget kærlighed er der kun plads til i et menneske, hvis mindst én af dem udvikler sig lykkeligt. Kærligheden udvider sig når den bliver til mist og svigt, og så er der ikke plads til mere længere. Derfor eksploderede hun i floden, og blev til to, luder og madonna, og undslap dermed også en af de største menneskelige splittelser.”

Word count: 100

Grå Kat

”Jamen,” sagde Den Lille Kat, ”hvorfor har nogen bestemt, at alle katte er grå i mørket? Når alle andre nu først får farver efter mørkets frembrud, når de er tilpas berusede, og endelig tør slå sig løs? Jeg gider ikke gå rundt og være megakedelig.” Og det kunne den som sådan have ret i, konkluderede Alle Kattes Gud, der var ingen retfærdighed i, at katte skulle miste deres særlige kendetegn om natten og blive til en samlet, kollektiv masse af mis i knækket modegrå. Så nu vil katte lyse i tusind farver når du møder dem om natten. Det passer.

Word count: 100

Nøglen

Da han så, de var ved at lægge ny asfalt på vejen, fik han en rent ud sagt glimrende idé, hvis han altså selv skulle sige det. Han listede sig ned i nattens mulm og mørke, mens asfalten endnu var våd og smattet, og trådte sin gamle nøgle ned i den. Da morgengryet kom sad den møgfast. Herefter kunne han sidde fra sit vindue, og betragte de forbipasserende der kiggede en ekstra gang på nøglen, og forestillede sig hvor bittert det måtte være, at miste sin nøgle og se den hver gang man gik en tur. De skulle bare vide.

Word count: 100

Blød

Jeg ligger i fosterstilling og venter, og ånder, og puster på de flammer, der for længst er gået ud. Men min hals og mine øjne brænder, og der er iskoldt på min hud. Jeg ville give meget lige nu for en sjat lus, eller en dosis fnat, jeg er bare dødtræt af at være helt alene. Min jakke er lavet af fløjl, og der er smukke heste på min pude – det er alt sammen bløde ting og søde ting, men desværre også døde ting. Jeg ville blive glad, hvis du kunne gøre mig den tjeneste, at komme hjem i live.

Word count: 100