Noget om at sige stop...

...For det tror jeg måske, jeg bliver nødt til. Jeg har det som om, jeg har sagt alt, hvad der kan siges på præcis ethundrede ord, og alt hvad jeg prøver på, bliver bare et dårligt remix af tekster jeg har skrevet ethundrede gange i forvejen (mindst).
Det har været en fest det meste af tiden, at lave det her projekt. Jeg er fantastisk glad for den respons jeg har fået, og de mennesker jeg er stødt på. Men det duer ikke, hvis det ikke er sjovt længere, og jeg synes mest det føles som en sur pligt, jeg alligevel aldrig formår at udføre så jeg selv er tilfreds.
Måske kommer jeg til at kigge ind omkring en gang i mellem, hvis jeg har noget på hjerte, men som udgangspunkt tror jeg det egentlig ikke. Måske vender jeg tilbage en dag, men i så fald tror jeg, det bliver på en helt ny måde. Jeg har andre projekter i projekt-posen, som skal tages sig af, og så må vi se, hvor jeg ender henne.

Mange tak for denne gang. Pas på jer selv.
KH.

Word count: 185 (og det var faktisk lidt med vilje)

Natten

Natten kaster sig mod ruderne, i uendelige forsøg på at slå døren ind til menneskenes drømme. Det er kun kattene der tør gå ud på sådan en nat som i nat. De små piger ligger tyst i deres senge, med hårdt lukkede øjne, og prøver at komme i tanke om hvad Pjerrot sa'e til månen, for at overdøve stormen. Men Harlekin står på spring bag døren, hvis nogen af dem vover sig ud af sengen. Morpheus lurer, venter til de sover sødt, og bliver hans. Pjerrot blev aldrig færdig, og det er kun kattene der går i fred i nat.

Word count: 100

Rum

Det var ligesom lydbølger der brusede mod stranden, lige der hvor tidevandet skifter. Det var ligesom fjer der falder i et rum så nøgent at det giver ekko. Det var ligesom tilfældige breve uden ord, og uden afsender.

Det var den slags, der nok let kunne afskrives som værende ligegyldigt, uden vigtig betydning. Men det var ikke til at overse. Måske i første omgang, men det blev ved med at rumstere bagerst i baghovedet, og ødelægge det, der var nemmest. Det, der slæbte sig gennem dagene. Men det var jo bare for at gøre rum til det, der var smukkest.

Word count: 100

Kys VI

Jeg kyssede engang en baggårdspoet, med lukkede øjne og et ”will make art for food”-skilt stående ved fødderne. Det var ligesom at kysse i en cirkusmanege, det var ren kunst, og vi have øvet os i ethundrede år for at få det til at se så ubesværet ud. Men når sæsonen var forbi, holdt vi op med at kysse, og blaffede i hver vores retning. Jeg kom i hvert fald videre, jeg skal ikke kunne sige hvad der skete med ham.
Det er løgn. Men jeg ville så gerne møde ham en dag, i en baggård, i en sommernat.

Word count: 100

Istider

Hun ser sin krop splittes bid for bid for bid, til der kun ses de slidte idiomer hun kaster om sig i et uendeligt spil for galleriet. Hun svinger sig i udbrændte lysekroner, men det eneste der reflekterer lyset, er de glødende istider, der springer fra hendes øjne. Og den tid ender aldrig, selvom hendes tidsregning slutter med hvert åndedrag. Det er hendes skaberværk vi fornægter hver eneste dag, når vi tager ethundrede ord i munden, udbrændte penduler i brudte retninger, som siger mindre end tavshed. Vi beder selv om istidsrelationer når vi gør sådan. Men den tid ender aldrig.

Word count: 100

Tid og ingenting

Jeg er ladet op nu, jeg fungerer igen, faktisk upåklageligt, det kører som på smurte skinner. Det lyder som om, du er blevet genopladelig. Betyder det, at vi godt kan? At vi kan nu?

Tid. Det er det eneste spørgsmål der er på bordet. På den anden side af en fast defineret ramme, er der ikke længere noget der hedder "os" - det er slet ikke en mulighed. Men betyder det nødvendigvis, at vi skal lade de mellemrummet gå til spilde?

Vi bliver bare ved, med at tage sølvbestik af situationer, som slet ikke er vores. I hvert fald ikke mine.

Word count: 100

Sne og engle

Du vil bygge huse, siger du. Ikke legehuse, ikke cykelskure, men rigtige huse. Du synes vi skal fælde træerne med de bare næver, og bygge en bjælkehytte vi kan gemme os i. Men store træstammer er altså tunge, og så tungt gider jeg ikke tage det hele. Jeg vil hellere bygge snemænd, og nyde synet så længe det varer. Måske kan du også få lov at lave en sneengel eller to i min have, for dens slags engle har bekendt kulør, og når de smelter er det sommer. Jeg har tid til sneengle, men ikke til Udødeligheden. Ikke lige nu.

Word count: 100

Sorte Øjne

- Gæsteindlæg af J. Lorentz

Hvor er du forudsigelig i alle dine ligegyldige lys. Dine øjne skriger (et hundrede ord). Jeg fortæller dig de samme historier, som den navneløse række af dukker, der er gået forud Din Tid. Til sidst tager du min hånd, og sammen deler vi luften på Boulevarden. Vi lukker os inde, og bliver nøgne – synkront/usynlig. Mine øjne er sorte. Nu sker det snart. Vi blander illusioner og håb her i min seng. Vi er en slags hobbyalkymister. Jeg holder mest af dig, når jeg efterlader et stykke af mit tomrum i dig. Du er mest af alt et pænt stykke tidsfordriv.

Word count: 100

Forårsluft

Hvis ikke man har prøvet det før, vil man ikke være i stand til at genkende den luftalarm, den snert af forfald der svømmer ind af vinduet sammen med morgenvinden og klokkerne på de friske for-forårspigers cykler. Den skingre duft, der er sødere og mere kvalm end honning. Har man ikke tidligere oplevet hvordan den advarer om splintrede blå glasøjne, man troede man skulle spejle sig i, vil man smile, og bare tro det er foråret, der er på vej.
Men hvis man har følt det før, er man ikke i tvivl. Så får man gåsehud og bliver indendørs.

Word count: 100

Ørkener

Han sad fast fra det øjeblik han så hende, han følte hvordan alle tanker blev drænet fra hovedet og han pludselig blev uendeligt svimmel. Hun sugede hans liv ud af ham som en myg, og han lod hende gladeligt gøre det, hun virkede til at have større planer med hans livskraft end han nogensinde selv havde haft, så det virkede næsten ærefuldt at blive opbrugt på den måde. Da hun var helt færdig, følte hun sig som en ørken, i rask færd med at flyde over, og det fossede fra alle hendes døre, indtil hun også mistede alle sine sanser.

Word count: 100

Den postmoderne ungdom

Det er ikke vores skyld, at der er så mange farver i verden, at vi aldrig kan gennemskue hvilken en der er den rigtige. Det er ikke vores skyld, at alt hvad vi gør, bliver gemt for evigt af google-et-eller-andet. Vi tør knap nok tage et skridt, for det bliver lagret, det bliver analyseret og brugt imod os. Vi er skyldige i overfladiskhed og voldsom grad af forbrugerisme, indtil andet er bevist. Men mest af alt er vi professionelle amatørister, der overlever på den smagløshed vi konsekvent lægger for dagen. Det er det eneste vi har lært.

Word count: 100 (manuelt optalt, under lillebittemikro indflydelse af alkohol)

Julegave (TAK)

Jeg fik noget meget betydningsfuldt i julegave. Før jeg modtog pakken, var det gået min næse forbi, at Neil Gaiman engang har skrevet et digt under titlen ”100 words” - og han er ellers en af mine største helte. Jeg fik den illustrerede version på tryk, og jeg glæder mig til at ramme det ind og hænge det op i min nye stue. Så er det måske slet ikke så mærkeligt at flytte alligevel.
Jeg synes alle skal klikke på dette link, og se hvor smukt det er, og hvor meget man kan udrette med 100 ord. Tak for gaven. Virkelig.

Word count: 100

Eremitagestiletten

De er alle sammen storbyeremitter, der bruger intimsfæren som skjold, kun drømmer om natten, og kun mødes for at pleje deres netværk. De går i glatte sko og efterlader ikke andre aftryk end et navn og at håndtryk så klistret som gylp.
De bruger det meste af tiden på at se den anden vej, og de vender sig først når huden virkelig sulter. Så lader de sig suge ind i hinandens tomrum, men det fylder ikke mere end når en gummibåd kaster anker i en fragtskibshavn. Det er ikke andet end trætte kroppe der indgår alliancer. Ikke andet end det.
Word count: 100

Mumier

Vi lagde hinanden til at dø, og lod os mumificere. Vi balsamerede minderne og lukkede øjnene for den verden, vi ikke kunne finde ud af at forlade, men heller ikke kunne blive ved med at eksistere i. Vi er en omvendt symbiose der kun kan gøre alting halvt, og vi er allermest når vi beslutter os for slet ikke at være. Jeg håber de vil udstille os som skrækeksempler på halvfærdige produkter af et samfund, og en generation, der aldrig får plads i historiebøgerne, så ingen behøver holde i hånd som vi gjorde, for vi gjorde det ad helvede til.

Word count: 100

Hvad jeg har lavet/skrevet siden sidst part 2

I think it is more important now than ever to understand the nature and origins of literature, with such rapidly evolving technology, so we are equipped to develop the future of this field, even though the book as we know it might be a threatened species.
Exploring the differences of the literary genres, and how they can be used to emphasise aspects of a work is something I find very interesting, and I find as much joy in reading the manuscript of Lars von Trier's "Dancer in the Dark", as in Homer's epic poems or the lyrics of Nick Cave.

Word count: 100

Hvad jeg har lavet/skrevet siden sidst part 1

(UCAS er en tidskrævende ven at have)

Literature has always been a very important part of my life, and it is a subject I am extremely passionate about. I recall often thinking to myself that the teachers of the literary subjects in a way seemed to be wiser than other teachers, because the study of literature is so much more than just that – it is the study of history, psychology and philosophy at the same time, all processed through the human imagination.

- Påpeg venligst ikke stave- og grammatikfejl, for ansøgningen er sendt, og så bliver jeg bare ked af det.

Word count: 100