- Gæsteindlæg af J. Lorentz
Hvor er du forudsigelig i alle dine ligegyldige lys. Dine øjne skriger (et hundrede ord). Jeg fortæller dig de samme historier, som den navneløse række af dukker, der er gået forud Din Tid. Til sidst tager du min hånd, og sammen deler vi luften på Boulevarden. Vi lukker os inde, og bliver nøgne – synkront/usynlig. Mine øjne er sorte. Nu sker det snart. Vi blander illusioner og håb her i min seng. Vi er en slags hobbyalkymister. Jeg holder mest af dig, når jeg efterlader et stykke af mit tomrum i dig. Du er mest af alt et pænt stykke tidsfordriv.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det er så trist :(
SvarSlet