Du ved vel godt, jeg ikke er vant til det her. Men selv hvis nogen havde fortalt mig, at der ville træde noget frem gennem mine neglerødder, og skære sakse igennem min rygrad, havde jeg ikke troet dem. Du ved vel også, at noget engang var smukkere, og at jeg opgav alt i verden for det, troede det ville følge mig til alle livets maskebal, løfte mig ned til paradis. Men det er overskygget.Det er som om natten har fået flere farver, siden du flåede dine kys fra mine øjne. Men jeg er glad for at du også græd.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar