Det var den sidste dag i juleferien, den sidste dag de havde sammen inden han igen skulle sidde på kontor hver eneste dag mens hun lod som om hun var oprigtigt interesseret i børnehavebørnenes ufatteligt grimme tegninger. De var så opsatte på at nyde dagen, og bare have tid til at holde hinanden i hånden, at de blev endnu mere stressede end nogensinde på en hverdag – men i virkeligheden gjorde det ikke så meget, for det var ikke det de huske bagefter, de huskede bare hvor dejligt det føltes at have en andens hånd inde i sin. Det var vigtigst.
Word count: 100
Ingen kommentarer:
Send en kommentar