Kan du huske dengang, du kravlede op i den højeste lygtepæl i byen, og nægtede at komme ned? Du ville være vores alle sammens ledestjerne, det var kraftedeme et dumt projekt. Du ville lyse på vejen og vogte over de små piger når de gik hjem fra fest. Dine forældre blev kede af det, jeg blev ked af det. Jeg ved ikke hvad du tænkte på.
Det endte med at dit lys lagde en skygge over alle vores liv. Vi blev nødt til at flytte for ikke at blive blændet af undren. Jeg ved ikke hvem du vogter over nu.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Maya. Super fin blog. Dejligt med en ord-blog. Så er det sagt!
SvarSletWeekendtanker fra
Megan
Sikke nogle flotte digte! Rigtig fin blog.
SvarSletKig forbi;
www.floatingwithyou.blogspot.com :)
Mange tak, begge to :)
SvarSletjeg har læse dette indlæg 100 gange, og jeg er forelsket i det.
SvarSlet100 gange, alligevel? Har du ikke lyst til at læse nogle af de andre i stedet? :P Men tak :)
SvarSletjeg læser også de andre. haha. men det her læser jeg hver gang, jeg læser dit nye indlæg. der er bare et eller andet med det. det her og det med motorvejen.
SvarSlet