Vi er katedraler, bygget af slaver, med knogler i murene. Vi gemmer tusinde generationers hemmeligheder og synder, de hænger som truende istapper, der truer med at smelte og slå dig ihjel, hver gang du tænder endu et lys. Vi er katakomber, fyldt med lig der har tabt deres identitet i den tro der åd dem op indfra, indtil rotterne tog over.
Vi er kroppe der ryster alene hver nat, vi vender og drejer de vidtåbne rygge og øjne uden nogen steder at vende os hen. Min krop er den istap af synd, som smelter hver gang du tør tænke den.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg synes det er store ord!
SvarSletStore som i godt, eller store som i "for store"? Jeg synes egentlig mest det er tågesnak, men jeg kunne godt lide billedet.
SvarSletJeg kan også godt lide den her.
SvarSletDet var urimeligt smukt
SvarSlet