Haiku

Jeg ville ønske jeg kunne skrive haiku, at jeg kunne skære ind til benet og forene naturen og det øjeblik hvor øjeblikket bliver evigt med evighedens sekunder på 5 plus 7 plus 5 stavelser. Men jeg er så dyb at jeg flyder over af ligegyldighed der er så altoverskyggende at 17 enkelte lyde ikke er nok til at beskrive en brøkdel. For der er altså noget som er mig, som er vigtigere end frøernes kvækken og dråber der rammer en overflade, for selvom jeg kun er en dråbe og du er en til, er min optik for snæver til sumpdyr.

Word count: 100

Porcelæn

Bent holdt af at drikke god rødvin og gå lange ture på stranden, især om vinteren, og komme hjem med røde kinder til varm kakao og en go' krimi i fjerneren. Det var der som sådan heller ikke noget galt i, det gjorde ham glad, og det var hovedsagen. Problemet var den porcelænspekingeser der stod på kaminhylden, og som hver eneste dag belurede ham, og mindede ham om hende, han aldrig ville gå tur med igen. Det sidste stykke Royal Copenhagen han havde beholdt, og som lod ham huske historierne, om hende der blev taget af vandet tidligt sidste sommer.

Word count: 100

Motorvej

Du er lidt ligesom en motorvej, du kaster dig hensynsløst gennem terrænet for at komme hurtigst fra A til B. Du lader travle folk som føler sig for vigtige til offentlig transport passere på din facade, i håbet om at de en dag vil betale dig tilbage. Du har ikke tid til hensyn, det er ikke så vigtigt med bevaringsværdige skove eller børn der leger eller nuttede dyr.
Du er lidt ligesom en motorvej, du er pissekedelig, og når der endelig sker noget, er det spritbilister og spøgelsesbilister der slår hinanden ihjel, som når din alkoholisme spiser af din sjæl.

Word count: 100

Årstider på dansk

Du danske sommer jeg elsker dig, men du danske våde efterår er sgu lidt en pms-kælling til tider... Selvom bladene på træerne bliver brune og gule og pæne og regnen dufter godt og blæsten giver røde kinder og lyst til varm kakao. Så er det altså bare lidt af et antiklimaks at bevæge sig udenfor når alt i byen mister sine farver, som om beton og mursten har opgivet at være nogen grad af rare at se på indtil det bliver forår igen. Men du danske efterår, du er OK, bare vi slipper for mere sne. Sne er træls.

Word count: 100

Fucking lede stjerne

Kan du huske dengang, du kravlede op i den højeste lygtepæl i byen, og nægtede at komme ned? Du ville være vores alle sammens ledestjerne, det var kraftedeme et dumt projekt. Du ville lyse på vejen og vogte over de små piger når de gik hjem fra fest. Dine forældre blev kede af det, jeg blev ked af det. Jeg ved ikke hvad du tænkte på.
Det endte med at dit lys lagde en skygge over alle vores liv. Vi blev nødt til at flytte for ikke at blive blændet af undren. Jeg ved ikke hvem du vogter over nu.

Word count: 100

(dette indlæg findes i virkeligheden ikke)

ps: hvis du er interesseret i flere rablerier fra min side, så kan det findes på nedenstående link. Advarsel: det er blottet for al kritisk tænkning og koncept.)

Klik kun her, hvis du virkelig ikke har fået nok

Under bordene

Vi er gået under, vi er gået ned med flaget, vi stillede træskoene og gik i brædderne. Hvis vi kunne gå under brædderne, ville vi finde et sted, hvor der kun var plads til fugt og rotter og iltmangel og os. Sådan et sted hvor verden ikke talte. Så skulle alting nok falde på plads indtil tiden gik i gang igen og vi gik midlertidigt fra hinanden.
Men vi bliver bare liggende under verdens største bord, hvor vi slikker vores sår hver for sig, til vi rejser os og træder af. Til vi træder ud af døren hver sin vej.

Word count: 100