Vinterhi

Øhm altså undskyld. Jeg kan slet ikke finde ud af det lige nu. Jeg er right back i 2010.



Ama'r halshug.

Vinkler

”Det er ikke fordi historien om os, er en dårlig historie, den trænger bare til en ny fortæller,” sagde han henkastet, da hun spurgte om det var forbi, ”vi trænger til at se tingene fra nye sider.”
Hun forsøgte at se ham i de øjne, der undgik hendes. ”Men hvis vi skal bruge en ny fortæller, skal en af os jo skiftes ud.”
”Ikke nødvendigvis, som sagt, det er vinklen det handler om.” Han var altid så praktisk og objektiv.
”Det er kun dig der tror kærlighed kan fortælles i 3. person,” spyttede hun efter ham, og smækkede med døren.

Word count: 100

Hjemve

Men det er mørkt nu, det er alt for mørkt, og han siger undskyld, fordi han troede han kunne finde vej, men det kan han slet ikke. Halvdelen af lygtepælene slukker kl 23.00 eller før, og så er der pludselig ikke nok lys, og der er ikke nok i deres hjerter at tage af. Så de stikker hænderne i lommerne hvor de bliver koldere og koldere, og han siger, at han drømmer om at komme hjem, og det gør hun også. Men det er ikke det samme hjem, så de slipper lyden af hinanden og forsvinder i det sidste lys.

Word count: 100

Det er en evig rytme der kører forbi på vejen udenfor mit vindue. Mine fødder er kolde og blodet dunker i mine fingerspidser. Jeg kunne godt skrue op for varmen, men det er egentlig ikke så meget det. Dét som det er, er alle de bogstaver i fingerspidserne der ikke kan finde ud af, at sætte sig sammen og blive til mening. Ordene sidder nede i maven, sammen med kagen jeg har spist, og nu venter jeg bare utålmodigt på fremtiden og på, at det hele falder på plads. Jeg håber virkelig, at det ikke er for meget at forvente.

Word count: 100