Tid&Rum

Jeg har altid tænkt en helvedes masse over det der med tid og rum, som ham der strunge snakkede om, og som gav en lille smule mening. Jeg har slåsset med det og været vild med konceptet, ligesom jeg har spændt ben for hundrede engle, fejet tabte fjer ind under gulvtæppet, og gemt filosoffer under huden.Men lige nu, og gerne resten af sommeren, er jeg noget så færdig med metafysik og afstandsfilosofi. For selvom alle leder efter kærlighed og ingen rigtig finder det (nogen gør nok) så vil jeg allerhelst bare på eventyr, og jeg håber du vil med.

Word count: 100

Mat

Skak er summen af hele verdens samlede logiske tænkning der har taget form, og alle verdenshistoriens krige der udkæmpes hver dag. Det er et spil man spiller når man sidder på en smart café, for at alle omkring skal tænke ”næh, sikke et klogt og tænksomt ungt menneske, det skal nok gå det hele, med samfundet og sådan”.
Der er ingen der tør indrømme at det faktisk er et pissekedeligt spil, medmindre man er virkelig god til det, ligesom naturgeografi kun giver mening hvis man forsker i det. For så ville troen på fremtiden forsvinde sammen med den logiske tænkning.

Word count: 100

skæv og vind af Fuld

Åh altså, jeg er stangbacardi, grønlænderstiv, meget langt væk. Du har drukket mig under i de stjerner du gemmer bag øjenlågene, og pakket mig ind i plastic, eller vat, fordi du syntes jeg fortjente følelsesløshed. Jeg er glad for at du ikke bare lader mig sejle min egen vandpyt, for det er federe når det er dig og mig og vi to i tusind træsko og tusind genstande.
Jeg eksploderer lidt, når jeg kommer i tanke, hvor fantastisk du er, og hvis vi løber særlig meget hurtigere nu, tror jeg, vi kommer til at gå op i røg og lette.

Word count: 100

Du er så sød

Du er sød, når du sidder der, og laver ingenting og lader som om du har hele verden foran dig. Alle mennesker bliver lidt sødere når håbet og troen på det hele skinner gennem deres pupiller som følgespots på en mørklagt scene – jeg er ligeglad om du bliver statsminister eller rockstar eller om du bliver i mit liv for den sags skyld (selvfølgelig er jeg ikke ligeglad om du bliver i mit liv, men det er ikke vigtigt nu) så længe jeg ved at du selv tror på det. Så er du så sød, og så bliver jeg så glad.

Word count: 100

Fremtidsminder

Anna var så dundrende ligeglad med fremtiden at det halve kunne være nok, for hun havde lige præcis nok i nuet. Ikke på den måde, at hun var helt vildt tilstede i alt hvad der foregik omkring hende, for det var hun faktisk overhovedet ikke – til gengæld havde hun fundet sig til rette med, at forventningens glæde altid var større end nutidens glæde, og derfor dagdrømte hun dagen lang. Ligesom fortiden er en variabel størrelse der afhænger af hvem der så det ske fra hvilken vinkel, er det vigtigste ved fremtiden ikke hvad der skete, men hvordan man husker det.

Word count: 100

Løgner

Jeg er kommet til at lyve. Ikke fordi jeg ville, ikke på nogen måde med vilje, men simpelthen fordi jeg er dårlig til matematik, eller dårlig til at tælle for den sags skyld. Jeg er nemlig kommet til at love, at jeg ville slippe alias'et og anonymiteten når 1. oktober oprandt. Valget var faldet på denne dato, fordi det var her, jeg ville skrive indlæg nummer 100. Sagen er dog, at dette først finder sted 3. oktober, og derfor ser jeg mig nødsaget til at udskyde afsløringen hertil. Fordi jeg er vild med at trække spændingen ud. Undskyld jeg løj.

Word count: 100

20.000 hænder

Jakob var oprindeligt taget til Rom for sådan at komme lidt hjemmefra, møde nogle nye mennesker, og så med tiden nok starte på en kunstnerisk uddannelse af en slags. Men han kom aldrig særlig langt, for han fik job i en boghandel – og boghandlerne i Rom er altså ikke helt normale. Der hersker mafialignende tilstande, for alle i støvlelandet ved, at en butik med cirka 10.000 bøger der er skrevet af rundt regnet 20.000 hænder (plus/minus det løse, ghostwriting og middelaldertyve) er en guldgrube af konserverede sjæle. Er man først indviet i disse hemmeligheder slipper man aldrig ud igen.

Word count: 100

Den sidste dag

Det var den sidste dag i juleferien, den sidste dag de havde sammen inden han igen skulle sidde på kontor hver eneste dag mens hun lod som om hun var oprigtigt interesseret i børnehavebørnenes ufatteligt grimme tegninger. De var så opsatte på at nyde dagen, og bare have tid til at holde hinanden i hånden, at de blev endnu mere stressede end nogensinde på en hverdag – men i virkeligheden gjorde det ikke så meget, for det var ikke det de huske bagefter, de huskede bare hvor dejligt det føltes at have en andens hånd inde i sin. Det var vigtigst.

Word count: 100

Vild med dans

Hun var helt vildt vild med vild med dans. Programmet talte direkte til hendes blottede hjerte i den bedste sendetid, og hun lod drømmene svæve over dansegulvet sammen med de diamantbesatte kjoler. I løbet af sæsonen blev hun suget længere og længere ned i reality-sandheden, og hun fik åndenød ved tanken om at det en dag skulle slutte, for hvad skulle hun så fylde sine tankebobler med? Da finaledagen oprandt var hun parkeret foran fjerneren med flødeboller og spændt til tåspidserne. Så slukkede hun på remote-kontroller'n og lod drømmen leve videre. Den var bedre end den falske sandhed.

Word count: 100

Blitz

De var unge, frie og lykkelige, og hele verden så til med øjne så store at de var ved at falde ud af hovederne, mens de misundte deres kærlighed og samtidig hadede dem lidt for at have den. Ligegyldigt hvor de gik, var de omringet af støvskyer af blitzprojektiler, som gennemborede deres hjerter med samme insisterende styrke som amors pile. Til sidst skød de så hårdt, at hvert polaroidfotografi stjal lidt af deres sjæle, og de faldt iskolde om som gennemsigtige spøgelser da der ikke var mere. Verden havde taget alt fra dem, og den ville ikke engang have det.

Word count: 100

Supermarked

Du ved, der er den der slags dage, hvor der bare ikke er noget der virker. Det virker måske udenpå, men indeni er der fuldkommen tomt. Den slags dage hvor man går i ring om hinanden i endeløse supermarkeder, mens man kigger dybere og dybere i diverse kølediske på jagt efter spor af sig selv. På jagt efter netop den ferske frostvare der får verden til at gå op i en højere enhed.
Måske skulle vi prøve at kigge lidt op, og kigge hinanden i øjnene for en gangs skyld. Måske var det derinde vi alle sammen havde gemt os.

Word count: 100

Servicemeddelelse

Det har stået lidt stille her de sidste dage, er der måske nogen der har opdaget. Det ville være halvvejs dårlige undskyldninger på stribe, og halvvejs ægte sandhed, så nu siger jeg det alligevel: jeg blev overfaldet af det virkelige liv. Jeg har haft øresønderrivende travlt med arbejde, dagdrømme, junkfood og andre gøremål. Her burde være opdateret nu. Derudover er der faktisk travlt her på bloggen – noget med styresystemer og designproblemer, som gerne skulle være fikset til Den Store Afsløring 1. oktober. Det håbes at det hele falder på plads, og at det virkelige liv lader være at spænde ben.

Word count: 100

Dialog om madpyramider

T: Hvordan tror i den polske madpyramide ser ud?
A: Hvorfor skulle den være anderledes? Det er vel den samme kostsammensætning og vitamintilførsel mennesket har brug for?
N: Jeg tror ikke det var det han mente.
T: Jeg ved ikke hvad jeg mente. Måske har de bare aldrig hørt om den.
N: Jeg tror den polske madpyramide er nogenlunde ligesom min behovspyramide: vodka, sex og et billigt grin hist og her. Det handler ikke så meget om at holde mennesket i live, men om at slå tiden og sig selv lidt ihjel. Mærke at man lever, lige indtil man dør.

Word count: 100

Dialog om svampe

A: Denne symbiotiske tilstand kaldes mykorrhiza, og finder sted mellem svampe og planter i meget næringsfattig jord. Hedelyngen er eksempelvis kun i stand til at overleve på heden fordi den danner mykorrhiza med svampen. Svampen udvider rodnettets overflade, og gør det muligt at optage flere næringsstoffer. Planten betaler den tilbage med glukose som svampen har brug for. De kan ikke klare sig alene men sammen kan de overleve de vanskeligste leveforhold. Er det ikke smukt?

N: Så han er en plante, du er en fluesvamp, i er strandet i ingenting hvor du fodrer ham og han giver dig søde ord?

Word count: 100

Frihed

Måske skulle vi i virkeligheden bare give alle ting og alle bekendtskaber op, og tage afsted ud i verden. Forsvinde en lille smule. Føle os frie nok til at være kompromisløse, og gå så lidt på kompromis at vi bliver friheden selv. Er det den slags frihed du drømmer om?
Jeg drømmer nogengange lidt om at ligge på en mark og kigge op på skyerne, og bade i vandfald, og spise vilde planter. Men på den anden side drømmer jeg mere hedt om den frihed det er at være omgivet af mennesker og kunne tænke deres tanker uden at tale.

Word count: 100

Bølge 5

Måske kommer du ind i huset igen nu. Måske kommer du ind i det tomme rum, som ikke længere er tomt, fordi det nu er fyldt til randen med svævende stemning, der gør luften så tyk at du ikke kan trække vejret. Selv ikke dit blik, så skarpt som knive, ville kunne skære igennem den. Måske er det først nu du går ud i garagen.

Du er en bølge i vandkanten. En bølge i tidevandet som stille siver længere og længere ud, og efterlader mig på stranden som en selvdøende vandmand. Hver morgen skyller du mit liv ind på land.

Word count: 100

Bølge 4

Jeg går ud til postkassen og tager mit humør. Så går jeg ind i huset. Jeg stiller mig midt i det tomme rum med min trompet. Der kommer lyde ud, og det hele er så helt fantastisk at tid og rum står stille og fryser i et øjeblik, ligesom i en gammelt shakespeare-monolog. Efter øjeblikket kommer der lys. Jeg skærer mine fingre og håndled til blods på de bløde ventiler, og mundstykket splintrer i utælleligt mange glasskår. Den sorte kat har stadig ikke vist sig.

Dér. Lige der sivede mit humør ud igennem sprækkerne i min fine, hvide hud.

Word count: 100

Bølge 3

Du forstår tydeligvis ikke, at det ikke er for sjov, at jeg har ladet min smilfrekvens og tåreudregning i dine hænder. Jeg troede egentlig du vidste det. Jeg tør ikke beholde det selv, ikke på dette tidspunkt af dagen. Jamen, jeg troede jo du vidste at jeg spillede musik her i morgenstunden og det tidligste tusmørke, og så kan jeg ikke varetage sindstemninger.

Farvel, Julie, siger du, og går ud af døren igen.
Jeg ved, at du måske går ud og hænger dig i garagen nu. Men måske venter du lidt længere. Det er ikke helt til at sige endnu.

Word count: 100

Bølge 2

Du tror ikke på mig. Mens jeg ser på dig, folder dine øjenvipper sig ud, og skyggesorte stjernetæpper lægger sig over gulvbrædderne. Stjernerne eksploderer og dør, og et splitsekund efter står vi igen i min hoveddør på det der tidspunkt som ligner tusmørket, men er om morgenen, lige før det bliver rigtig lyst. Der, hvor man stadig har søvn og tusind drømme i øjnene, og ingenting er helt som man tror.

Nu lægger jeg dit humør i postkassen. Så kan du selv se om du får brug for det, fortæller du mig.
Men, du, siger jeg, folk saboterer jo postkasser.

Word count: 100

Bølge 1

Her er helt stille i dag. Du banker på døren, og stjernerne eksploderer i min øjenkrog. Du træder ind ad min hoveddør, inden jeg når at åbne. Da du lukker munden op, springer en lang, adræt sort kat ud mellem dine læber, og forsvinder op ad min trappe. Jeg er ikke sikker på, om den var vigtig. Du ser ikke ud til at have bemærket den.

Du glemte dit humør på min kommode i entreen, siger du. Jeg fortæller dig, at stemningen alligevel er brugt op. Der er overhovedet ikke mere at komme efter, du burde ikke være kommet her.

Word count: 100

Historiefortælling

Han var faktisk bare ganske almindelig, og det var virkelig sjældent der skete noget som helst ekstraordinært i hans liv. Da han var fire var han med sin bedstefar i tivoli og spise en candyfloss, og engang havde han fået tretten i blækregning. Udover disse næsten overnaturlige begivenheder kunne fantastiske tilfælde vist tælles på en hånd. Men på trods af dette havde han hovedet fuldt af historier som ingen havde fortalt ham, men som han kunne fortælle videre med en sådan gejst at tilhørernes øjne blev store som fyrtårne, og til sidst faldt han ind i dem og levede lykkeligt.

Word count: 100

Verdens skuldre

Hun var altid sur på sig selv, fordi hun var hele verden på sine skuldre, og der havde den det tilsyneladende ikke særlig godt. Verden brokkede sig dagen lang, hun var altid bitter og ked af det, og efterhånden faldt hendes rygsøjle også fra hinanden. Men der var intet at gøre, der var ingen der var villige til at tage over – det var der sikkert, men de råbte ikke højt nok om det. Først faldt hun på knæ, dernæst omkuld. Verden fandt langsomt ro på den bløde bund, mens hun faldt i den dybeste søvn og opgav at rejse sig.

Word count: 100

Mikkel & Marie

Det Mikkel altid havde forsøgt at fortælle Marie var måske noget i retning af ”jeg synes du er helt fantastisk, og jeg vil gå gennem urinstøv og lynnedslag på fodboldbaner for dig”, men han var vind og skæv og havde ikke opfundet ret mange skarpe skeer i skoven, så det kom altid bare ud som ”...”, og det kunne Marie egentlig ikke bruge til noget, så hun tog på udvidet yogakursus i Indien hvor hun fandt sig selv i form af en langhåret amerikaner med holdningerne i behold, mens Mikkel blev siddende derhjemme stum som en dør med en lang næse.

Word count: 100

Om begrebet "rose" - gæsteindlæg af futilisten

Der er og har kun været en rose i hele den europæiske litteraturhistorie. Den spirede et eller andet sted i det centrale Frankrig, muligvis ud af mulden i munden på Francis Villon, og forgrenede sig videre til hele kontinentet. Dernæst snoede rodnettet sig videre igennem havets sorte drivhuse og alverdens kyster. Alle steder blev rosen en delikatesse for poeter, en skønhed de yndede at balancere på tungen med adjektiver og udsagnsord.

Men rosens storhedstid er måske den stængel hvorpå dens nederlag blomstrede. Så mange poeter havde gennemtygget ordet at alle kronblade var slidte, og den efterfølgende tid kun smagte tornene.

Word count: 100

Hans monolog

”I nat var vi en del af den parallelle virkelighed. Vi vidste det begge to, vi ved det stadig, men det ligger lige der på grænsen til bevidstheden, hvor man kun husker glimt og ord, men ingen mening. Men dig kan jeg huske, du havde grønne øjne, og hænder så bløde som puddersne. Den nat, der var i nat, kommer ikke til at ændre denne virkelighed, og på et tidspunkt glemmer vi, det gør vi altid. Men jeg glemmer aldrig det du sagde. ”Det er dit eget valg, om du bygger sandslotte eller luftkasteller” Det glemmer jeg måske ikke endnu.”

Word count: 100

Skib

Skibet sank midt på havet. Der var kun få passagerer, men en del matroser og kaptajner af forskellig rang, som alle så dagens lys for sidste gang den dag. Det var dengang et skib stadig var flot og bygget af træ, med store sejl og udkigsposter og papegøjer, og nu ligger det på bunden med skattekister og tang. Måske kommer der endda en dykker forbi en dag. Hvis der havde været råd til en ægte galleonsfigur eller gargoyle af marmor var den også endt på bunden, men fordi den var af træ, flød den hjem og sladrede om skibets endeligt.

Word count: 100

Den anden verden

Der er en verden et sted derude, du ved ikke hvordan den ser ud, du har aldrig set den, men efter sigende skulle den være derude et sted. Det er den de taler om når de tror du sover, den de hvisker om i krogene. De tror ikke du har brug for den, de tror du klarer dig så ganske udmærket med hverdagens trivialiteter og trummerummer. Hvad skulle du egentlig også med Den Anden Side? Den, der ville tvinge dig til at høre efter hvad du selv tænker og tror på. Den ville tvinge dig i knæ på få sekunder.

Word count: 100

Hr. Hansens livsværk

Efter mange års kritik af det altoverskyggende bureaukrati og den evige langsommelighed i de offentlige systemer, kom Hr. Hansens opfindelse til at revolutionere det 22. århundrede. Han var elektriker, og efterhånden ved at nå pensionsalderen, men syntes stadig ikke han havde lagt hånden på sit livsværk. Efter en psykedelisk drøm en tidlig morgen kom det hele til ham, og snart var hjerte-varme-måleren installeret i alle hjem. De havde studerende siddende i store haller, der straks ringede efter indsatsstyrker når en rød lampe blinkede, fordi en husstand var løbet tør. Alle fik den vigtigste hjælp præcis når den manglede.

Word count: 100

Simpel kemi

Kemiprofessoren havde svært ved at forstå, hvorfor de unge kvindelige elever sommetider mødte op til forelæsningerne med indkøbsposer under øjenene og mascara langt ned af kinderne. For det allerførste, var det meget simpel matematik at gennemskue hvilken mængde søvn et menneske behøvede, og for det andet var det jo også et relativt overskueligt reaktionsskema der skulle til for at beregne nøjagtig hvor de unge herrer overtrådte rimelighedens metafysiske grænser og dermed måtte ud af vagten. Efter han lærte dem dette, mødte de altid veloplagte – værre stod det til på biologisk institut hvor hormonerne stadig fløj rundt i de overophedede laboratorier.

Word count: 100