Åh altså, jeg er stangbacardi, grønlænderstiv, meget langt væk. Du har drukket mig under i de stjerner du gemmer bag øjenlågene, og pakket mig ind i plastic, eller vat, fordi du syntes jeg fortjente følelsesløshed. Jeg er glad for at du ikke bare lader mig sejle min egen vandpyt, for det er federe når det er dig og mig og vi to i tusind træsko og tusind genstande.
Jeg eksploderer lidt, når jeg kommer i tanke, hvor fantastisk du er, og hvis vi løber særlig meget hurtigere nu, tror jeg, vi kommer til at gå op i røg og lette.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar