Kemiprofessoren havde svært ved at forstå, hvorfor de unge kvindelige elever sommetider mødte op til forelæsningerne med indkøbsposer under øjenene og mascara langt ned af kinderne. For det allerførste, var det meget simpel matematik at gennemskue hvilken mængde søvn et menneske behøvede, og for det andet var det jo også et relativt overskueligt reaktionsskema der skulle til for at beregne nøjagtig hvor de unge herrer overtrådte rimelighedens metafysiske grænser og dermed måtte ud af vagten. Efter han lærte dem dette, mødte de altid veloplagte – værre stod det til på biologisk institut hvor hormonerne stadig fløj rundt i de overophedede laboratorier.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar