”I nat var vi en del af den parallelle virkelighed. Vi vidste det begge to, vi ved det stadig, men det ligger lige der på grænsen til bevidstheden, hvor man kun husker glimt og ord, men ingen mening. Men dig kan jeg huske, du havde grønne øjne, og hænder så bløde som puddersne. Den nat, der var i nat, kommer ikke til at ændre denne virkelighed, og på et tidspunkt glemmer vi, det gør vi altid. Men jeg glemmer aldrig det du sagde. ”Det er dit eget valg, om du bygger sandslotte eller luftkasteller” Det glemmer jeg måske ikke endnu.”
Word count: 100
Ingen kommentarer:
Send en kommentar