Navle

Jeg hører ingen steder hjemme, derfor har jeg tusind navler. Jeg har været alle steder, jeg har svømmet med delfiner, jeg har redet på en elefant, men der er ikke noget der er mit.Verden er så fuld af anemoner, men på den anden side af hækken er kattene alligevel også grå. Verden er så fuld af sure mænd og koner, mit hoved er så fyldt med drømme, men de er alle sammen små. Jeg har en puls, og jeg kan bløde, jeg kan mærke hjertet slå. Derfor går jeg rundt og frygter måske en dag at gå i stå.

Word count: 100

Palindromer

Jeg deler os to op i palindromiske sekvenser, så jeg i det mindste ved, at jeg starter hvor du ender – og bliver ved, hvor du forsvinder. På den måde er der slet ikke lige så meget, jeg skal gå rundt og være bange for. Men du er det eneste jeg hører, mens himlen falder og verden styrter. Kom hjem nu, lad os redde hvad der stadig står, og se på resten derfra. Jeg tog den forkerte synsvinkel på i morges, jeg ved ikke hvad jeg leger med, og jeg aner ikke hvad det er jeg glemmer. Kom nu bare hjem.

Word count: 100

Noget om gamle møbler

Jeg kan virkelig godt lide min mor. Men som min søster plejer at udtrykke det, så er familie lidt en slags gamle møbler - gamle i den forstand, at de er fra tiden før IKEA hvor møbler kunne holde sig fine i mange, mange år - som man sparker til når man er sur, for de kan alligevel godt holde til det. Men nogengange burde man måske overveje, om ens mor måske ikke er en reol, men et smukt gammelt urværk, som skal behandles pænt og ordentligt? For jeg sparker nok lidt for meget. Selvom jeg virkelig godt kan lide min mor.

Word count: 100

Kærlighed

Jeg ville ønske jeg var i stand til at skrive en kærlighedserklæring, der kunne rumme det hele. Men uanset hvordan jeg griber det an, kommer det til at handle om fremtiden.Fremtiden som stirrer på mig i mørket og gør mig bange. Fremtiden som jeg ikke tør tænke på. Den er en sommerfugl lavet af spindelvævspoesi som jeg ikke tør røre eller nævne af angst for at knuse den og tabe den på gulvet. Så står jeg her og har slet ikke tid til at skynde mig, for jeg ville jo sådan ønske, jeg ikke behøvede
skynde mig
uden dig

Word count: 100

Travlt

Jeg hader når verden omkring mig stresser, når verden har travlt. Måske hænger det sammen med, at mit eget liv leves i en evig travlhed, som tilsyneladende aldrig holder op, og derfor er blevet til et konstant undertrykt karaktertræk. Jeg bliver bange når de stresser, og har allermest lyst til at sætte mig i hjørnet og tude indtil de holder op med at have travlt. Men det har jeg lært, at man ikke må. Så i stedet ”skynder jeg mig langsomt”, som en anden så smukt udtrykte det, mens jeg vipper med fødderne for ikke at falde ud af travlhedsrytmen.

Word count: 100

Vejret

Jeg er træt af at være på det forkerte tidspunkt i den forkerte virkelighed, træt af at tingene sker i forkerte rækkefølger, og at jeg tilsyneladende selv er udenfor pædagogisk rækkevidde. Jeg er træt af at gå i alt for store sko, der tilmed er våde det meste af tiden, som en venlig gestus fra det danske sommervejr.Til gengæld bliver jeg glad når solen skinner, og regnvejr kan jeg faktisk også i virkeligheden godt lide, når det arter sig som det skal. Jeg kan i det hele taget godt lide at snakke om vejret, det kan man altid gøre.

Word count: 100

Tiger

I nat drømte jeg, at jeg var asiat, og at jeg havde et tigerhovede. Jeg var blevet taget til fange i et stort bur sammen med andre dyr, og her skulle vi træne for at kunne redde verden – troede vi. I Virkeligheden var det en ond dame i hvidt tøj der havde fanget os. Jeg spurgte den onde dame, om jeg ikke nok måtte komme ud, for jeg savnede min familie, men der var ingen nåde. Så spurgte jeg, om jeg måtte slippe for tigerhovedet, for jeg havde efterhånden glemt hvordan jeg selv så ud. Det måtte jeg heller ikke.

Word count: 100

Vejen

Der er mange ulemper ved at bo lige ud til en meget stor vej. Umiddelbart kunne man måske tro de største probleme ligger i at sove fra de tonstugne lastbiler der drøner forbi hver nat, eller de fulde mennesker der synger på vej hjem fra byen. Man faktisk hører jeg ikke rigtig larmen. Til gengæld hører jeg heller ikke mit vækkeur. Men det allerværste er, at vejen har et hospital i hver ende, og jeg kan efterhånden høre sirener i mit baghovede hver eneste gang jeg kører på min cykel, eller bare lukker øjnene. Og det er fuldstændig sindssygt uhyggeligt.

Word count: 100

Skoven part 4

Jeg var mentalt opbrugt da jeg måtte opgive jagten på den forjættede sø, som jeg nok kun findes i mit hoved. Jeg forsøgte at finde vej ud af skoven, og for vild et par gange, hvilket kun øgede panikken. På den lidt lange gåtur hjem kom jeg igennem hele mit barndomsnabolag, og det skal ikke undervurderes hvilken betydning dette har. Jeg følte mig forbundet med alle digtere der nogensinde har beskæftiget sig med "barndommens gade", mens jeg gik igennem stierne ved plejehjemmet, og mit hjerte græd, fordi jeg vidste, at min gamle kattekilling ikke ville tage imod mig når jeg kom hjem.

Word count: 100 - manuelt optalt, og nu er historien faktisk slut.

Skoven part 3

Jeg var nødt til at gå ind i krattet for at finde søen. Det var herinde skovens uskyldstab virkelig begyndte at vise sig, skoven var blevet ond. Der var kun små smattede stier mellem troldetræer, som jeg var nødt til at gå foroverbøjet for at komme under. På den anden side af krattet havde alle planterne pludselig fået torne, jeg var omgivet af tidsler, brændenælder og bjørnekløer i alle retninger, og blev grebet i panik. Jeg var så sikker på, at søen måtte være lige på den anden side af plantemuren, og kæmpede mig igennem. Jeg var gået i ring.

Word count: 100 - manuelt optalt, og nu næsten færdig

Skoven part 2

Da jeg ankom til skoven, var det lidt som at træde ind i paradis umiddelbart efter syndefaldet. En stor koncert havde hærget engen rundt om skoven, hvor duer og måge fløj rundt som gribbe og festede med resterne af koncertfolkets mistede madrester og værdighed. Da jeg kom længere ind i skoven, opdagede jeg at flere af mine gamle bunkere var oversvømmet af nedstyrtet sand. I ren desperation gik jeg i gang med at lede efter den lille sø, måske nærmere en dam, eller et vandhul, som jeg svagt erindrer at have set engang. Måske findes den slet ikke i virkeligheden.

Word count: 100 - manuelt optalt, og stadig ikke færdig

Skoven part 1

I går kom jeg til at tage den forkerte bus. Det sker tit, men mest om natten – her tror jeg det skete fordi jeg var meget forvirret. Altså kom jeg til at tage bus nr 17 som overhovedet ikke kører hjem, men til gengæld kører omkring det hus hvor jeg voksede op. Det gik så sådan til at jeg endte ude i den hemmelige skov – det hedder den stadig for mig, fordi den gemmer bunkere jeg legede i som barn, og der er en indhegnet skydebane, med huller i hegnet, som man pludselig befinder sig på den forkerte side af.

Word count: 100 - men hundrede er ikke nok. Fortsættes

Indianer

Da jeg var lille, ville jeg være indianer, have fjer i håret og mave mig igennem det høje græs, lurende på nogle farlige voksne der ville indtage mit territorie. Så det gjorde jeg. Kravlede gennem "skoven", en mindre samling piletræer bag haven. Og jeg red på heste, jeg ville ride hurtigt udover markerne og have vind i håret.I dag har jeg opgivet nogensinde at blive gode venner med friluftslivet, og jeg har svoret Clint Eastwood evig kærlighed, i form af Blondie fra "the good, the bad and the ugly". Dog har jeg stadig jævnligt en lille fjer i hattehåret.

Word count: 100

Han er så lang tid om det

Han var så tæt på at nå det, men i sidste ende nåede han absolut intet, intet overhovedet, intet vigtigt eller interessant. Han er ikke doven, han er bare langsom, uendeligt langsom. Han ville ønske du kunne hive ham i ørerne og få ham i sving. Han ville ønske at ord, effektivitet og ansvarlighed dryppede fra fingerspidserne. Nogen gange også penge. Men han når aldrig noget, han når ingen steder. Han kom nogleoghundrede år for sent til sit rette århundrede, og der går nogenoghundrede år før han kan rejse tilbage. Hvis vi når det. Hvis han liiige tager sig sammen.

Word count: 100

Orkan

Jeg syndefaldt og tabte mig selv i farten, i den tro at du måske ville være så venlig at skrabe mig op med en paletkniv, en dejskraber - eller neglene. Jeg tænkte at ”nu har jeg jo slikket dine tårer væk mere end en enkelt gang, så måske kunne du også finde på at genfæstne mine fødder til mudderet?” Men jeg tænkte det kun, jeg sagde det aldrig højt. For du er den værste orkan i mit køkken, min dejskraber var lavet af plastic (og er smeltet på panden), og min paletkniv har afskåret sig selv fra virkeligheden for længe siden.

Word count: 100

Clara & Isabella

Clara var sytten år gammel, Isabella var fjorten. De ville mærke friheden i det lange lyse hår, og tog på tomleren mod verdens ende. Det gik såmænd også meget godt, hele vejen fra Skagen (der er nemlig ikke meget frihed i Skagen, derfor gik det nedad) gennem Danmark mod grænsen. Her blev de taget op af en venlig lastbilchauffør der desværre havde valgt at smugle coke netop den dag der var grænsekontrol, og solgte pigerne til tolden, for at kunne beholde sin enorme snestorm i bagagen. Isabella er sidst set et sted i Paris i 1992. Clara er aldrig set.

Word count: 100

Blik

Hun kan kigge så direkte på ham, at han bliver låst fast, ikke kan slippe fri. Ikke med hundredetyvetusinde vildhestes hestekræfter ville han kunne slippe fri. Han kan mærke det i maven, som enkelte stjerneskud, og voksende pupper. Han forsøger på det kraftigste at besvare blikket. Give lidt mavefornemmelse tilbage i hendes retning. Men det er som om hun ikke tager imod. I et par sekunder er det som om hun slet ikke trækker vejret. Til sidst sukker hun - slipper sommerfuglefyrværkeriet i hans mave løs, det letter med en million jetmotorers fart fra hendes øjenkrog og eksploderer snart i loftet.

Word count: 100

Perron

Han steg af lyn-toget i Roskilde, på perron 2 mødte han en kvinde. Hun var en ægte 00'ernes femme fatale, der hang ud og drak cosmopolitans på banegården af sådan et glas lavet af plastik, men formet som et cocktailglas, for at få lidt elegance. Han var (for)blændet, hun var ligeglad. De talte lidt om kærlighed, mens hun stjal hans pung op af baglommen for at finansiere flere drinks (han troede det var en slags kærtegn). Senere lånte han til en busbillet af den søde pige på perron 3, der viste sig at være hans livs kærlighed.

Word count: 100

Snyd

We are born-to-late bohemians
feeding on irrelevance
getting high on sweet romance
let us never stop this dance

I'm a poet without brains
trying hard to stay insane
I don't know who I ought to blame
for teaching me to be this lame

You're a nonconformist bitch
making my cold fingers itch
we'll walk the line until it ends
it's not our style to make amends

We're like romeo and juliet
and I guess it's all we'll ever get

Jeg har snydt lidt i dag. Engelske tekster er fine, men ikke til bloggen. Jeg lader det ikke ske igen.

Word count: 100

Pigen

Der var engang en lille pige med svovlstikker (bedre kendt som tændstikker), lightere og masser af tændvæske og grillbriketter. Hun sniffede lightergas i en time, og derefter besteg hun Mount Everest. Herfra stak hun ild på sig selv og kastede sig udover bjergtinderne, og alle der så det, og ønskede til dette stjerneskud, der var det smukkeste i mands minde, fik deres ønsker opfyldt (primært pony'er og PS3'er – desværre bad ingen om fred i verden netop den dag). Et par dage senere landede hun med et brag 50 km væk. Det lykkedes aldrig kriminalpolitiet at identificere det forkullede lig.

Word count: 100

Noget om vigtige ting

FUGL: Har jeg nogensinde fortalt dig noget som var virkelig vigtigt?
ULV: Det tror jeg ikke du har, hvad skulle det da være?
FUGL: Sådan, for eksempel at jeg gerne ville være tryllekunstner da jeg var lille, eller at jeg er bange for mørke. Noget om hvem jeg rigtig er?
ULV: Nej, det har du ikke. Det ville også være spild af tid, for vi ændrer os konstant - så snart du betror noget til mig, vil det øjeblikkeligt blive en løgn, fordi du holder op med selv at tro det, eller væmmes over at høre dig selv malet på væggen.

Word count: 100

Måske skulle der bare flere til

Poeter, libertinere, idioter og andre fantaster verden over – lad os forene os, lad os gribe hinandens hænder, og blidt kysse hinandens øjenlåg til himlen styrter og taget letter. Sammen kan vi bygge oceaner i alverdens øregange, og flyve verden rundt på natsorte laksvaner. Mine ord og dine ord bliver vores ord bliver liv i alle vores sjæle. Men jeg kan ikke alene, jeg kan ikke kun med englene, professorater, professionelle og pop. Jeg har brug for, at du fortæller mig, at der findes nogen derude, der er ligesådan til mig. Og egentlig skal det i virkeligheden måske allerhelst være dig.

Word count: 100

Narcissister i vildmarken

Og så går du, og du går og du går, fordi verden ikke længere giver mening. På et tidspunkt møder du nogle mennesker der giver dig en kop kaffe og lov til at låne toilettet, men du bliver der ikke, du skal nå noget, du skal nå at blive lige så fucking lonely og real som christopher mccandless, den nar. den narcissistegoist. Så møder du en smuk ung kvinde, skrider igen, hun ender i de unge mødre på kanal4 og du ender med at sove alene i vildmarken og skære tænder i søvne af ren desperation men ingen hører det.

Word count: 100

Kys III

Jeg kyssede engang en indianer med kornblond hår og øjne så dybe som skovsøer, så klare som stjerner, you know. Vi græd som var vi pisket, og vi vidste det begge to, selvom lyset var slukket. Bagefter lå jeg på gulvet mens han sad på en stol, efter kysset hvor vores tårer havde blandet sig på kinderne. Jeg kiggede op på en kunstig stjernehimmel, indtil noget ramte mig i øjet, lige så hårdt som havde det været et pistolskud eller en kanonsalve. Det var stjernerne der græd mig ned i øjnene og bad mig lukke dem fordi det gjorde ondt.

Word count: 100

Kys II

Efter det første kys kyssede jeg tit med drengen der kaldte mig engel. Vi gik tur om natten og kyssede og kiggede på stjerner og sovende huse og jeg frøs og han holdt mig i hånden og han havde en stor sort frakke hvor der (næsten) også var plads til mig. Vi kyssede også om sommeren på badebroer og græsplæner eller ved sankt hans bål. Nogengange kyssede vi på munden og andre gange vågnede jeg af glæde når han kyssede mig i nakken og sagde, at han godt kunne lide mig. Nu taler vi kun om kys, vi kysser ikke.

Word count: 100

?€#%&=#!!!

Og det skete i de dage, hvor verden ramlede sammen om ørerne på hende. Det vil sige, de dage hvor hun led af præmenstruelt syndrom, det der PMS. ”Jamen, du er også smuk når du græder!” forsøgte han fortvivlet. Men det nytter sgu ingenting, for når verden ramler er der ikke noget der er godt nok. ”Og der er sgu for øvrigt heller ikke nogen der er smukke når de græder, han er sgu ikke for køn, han får sgu røde pletter over det hele og svulmer op. Nu spiser jeg sgu en spand is og ser fjerner” tænkte hun.

Word count: 100

Ninjagirl

Jeg var på Cuba engang, jeg kan godt huske hvor gammel jeg var på det givne tidspunkt, men det er ikke relevant, for i hvert fald følte jeg mig megetmeget lille. Jeg kunne ikke forstå hvad de sagde men jeg kunne godt lide at drikke rom, og så syntes jeg det var for vildt at de alle sammen kaldte mig ninja! For så var jeg jo faktisk ikke så lille. År senere blev jeg stor og kom på gymnasiet og lærte spansk og fandt ud af, at de alle sammen tog stygt pis på mig og kaldte mig ”lillebitte pige”.

Word count: 100

Kys

Jeg fik mit første sådan rigtige, rigtige, kys af en dreng der kaldte mig engel. Det virkede ret charmerende på en 13-14-årig pige, selvom jeg tror det bundede i at han var rollespiller, og derfor sikkert også havde kysset tonsvis af andre mere eller mindre metafysiske babes. Det var en nat i København, og det regnede, og jeg var bange for at gøre det helt forkert (det gjorde jeg sikkert også) men jeg husker det stadig som om der var stjerner på himlen, selvom jeg var alt for skrækslagen til at bevæge hovedet og kigge ud af vinduet.

Word count: 100

Noget om svaner

Jeg overvejer lidt om det overhovedet er det værd at gå længere. Godmorgen, siger du. Jeg siger det samme. Vi taler. Om morgener og solskin. Men det er så ligemeget. For vejr og skygger og tom tale kan ikke alt sammen være der. Jeg har ikke plads til alt det her, siger jeg. Dette liv er ikke stort nok til mig uden dig.
Jeg ser dine vinger folde sig ud på ryggen af dig. Men mest af alt ser jeg dig overhovedet ikke. Svaner flyver ikke. Hvorfor kan du flyve? Hvorfor kan du ikke tale? Du er en åndssvag svane.

Word count: 100

Ødipusgiraf

Så sagde giraffen til musen, at den også ønskede sig et hul, altså et musehul, hvor den kunne bo, fordi det ville være lidt som at vende tilbage til livmoderen, ligesom i den der spanske film, hable con ella, som giraffen havde set. Dette måtte musen desværre afvise, idet dens musehul allerede var optaget af en megamachomarkmus. Desuden ville et forhold mellem de to tydeligt præges af en slags matter of difference, og musen var for øvrigt også højere på savannens sociale rangstige. Således måtte giraffen traske alene videre ud mod solnedgangen mens den lullede sig selv i selvdøende søvn.

Word count: 100

Noget om hænder

Fugl: Jeg er nødt til at tage chancen, det er den eneste måde jeg kan få mine hænder tilbage.
Ulv: Hvem siger overhovedet, at det er der de er?
Fugl: Det er der aldrig nogen der har sagt. Det var bare noget jeg gik ud fra - nej, noget jeg bare vidste. Ligesom du ser en rose, og ved at det er en rose. Hvor skulle de ellers være?
Ulv: Jeg ved det ikke. I lommerne på nogen, det er vi jo trods alt alle sammen. Men tænk, hvis jeg havde vidst det hele tiden, og du bare aldrig havde spurgt?

Word count: 100

Minuskys

Du ved vel godt, jeg ikke er vant til det her. Men selv hvis nogen havde fortalt mig, at der ville træde noget frem gennem mine neglerødder, og skære sakse igennem min rygrad, havde jeg ikke troet dem. Du ved vel også, at noget engang var smukkere, og at jeg opgav alt i verden for det, troede det ville følge mig til alle livets maskebal, løfte mig ned til paradis. Men det er overskygget.Det er som om natten har fået flere farver, siden du flåede dine kys fra mine øjne. Men jeg er glad for at du også græd.

Word count: 100