Og så går du, og du går og du går, fordi verden ikke længere giver mening. På et tidspunkt møder du nogle mennesker der giver dig en kop kaffe og lov til at låne toilettet, men du bliver der ikke, du skal nå noget, du skal nå at blive lige så fucking lonely og real som christopher mccandless, den nar. den narcissistegoist. Så møder du en smuk ung kvinde, skrider igen, hun ender i de unge mødre på kanal4 og du ender med at sove alene i vildmarken og skære tænder i søvne af ren desperation men ingen hører det.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tjah - 100 ord er en start. Men det kommer også meget an på, hvad man skriver.
SvarSletGør man i romaner og noveller, er 100 ord ikke meget. Til kortprosa er det dog meget godt. Ligeledes til poesi.
Og så kommer dansklærerens indskud. Dine prosastykker varierer mellem at være gode og mindre gode. Du kan ikke sætte komma? Så fuck det. Anvend punktummer i stedet. Det kan tilføje den del til en tekst.
Tak for respons! Jeg kan godt følge dig i at 100 ord ikke er meget i den store sammenhæng, men det hænger både sammen med at det er tilpasset blogmediet hvor det er begrænset hvor meget folk gider læse - og også at det skal være noget jeg helst kan leve op til. Udover de hundrede ord sker der heldigvis masser herhjemme på den bærbare i andre genrer.
SvarSletJeg er helt klar over at der er svingende kvalitet, men jeg har svært ved selv at spotte hvor det går galt. Dette er også en af årsagerne til at lægge det hele ud offentligt - så kan jeg jo håbe på der er nogen der gider prikke mig på skulderen når det står helt skidt til.
I forhold til kommaerne vs. punktummerne kan jeg godt se din pointe, det vil jeg prøve at arbejde med. Tak!