Da jeg ankom til skoven, var det lidt som at træde ind i paradis umiddelbart efter syndefaldet. En stor koncert havde hærget engen rundt om skoven, hvor duer og måge fløj rundt som gribbe og festede med resterne af koncertfolkets mistede madrester og værdighed. Da jeg kom længere ind i skoven, opdagede jeg at flere af mine gamle bunkere var oversvømmet af nedstyrtet sand. I ren desperation gik jeg i gang med at lede efter den lille sø, måske nærmere en dam, eller et vandhul, som jeg svagt erindrer at have set engang. Måske findes den slet ikke i virkeligheden.
Word count: 100 - manuelt optalt, og stadig ikke færdig
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar