Jeg ville ønske jeg var i stand til at skrive en kærlighedserklæring, der kunne rumme det hele. Men uanset hvordan jeg griber det an, kommer det til at handle om fremtiden.Fremtiden som stirrer på mig i mørket og gør mig bange. Fremtiden som jeg ikke tør tænke på. Den er en sommerfugl lavet af spindelvævspoesi som jeg ikke tør røre eller nævne af angst for at knuse den og tabe den på gulvet. Så står jeg her og har slet ikke tid til at skynde mig, for jeg ville jo sådan ønske, jeg ikke behøvede
skynde mig
uden dig
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar