Blød

Jeg ligger i fosterstilling og venter, og ånder, og puster på de flammer, der for længst er gået ud. Men min hals og mine øjne brænder, og der er iskoldt på min hud. Jeg ville give meget lige nu for en sjat lus, eller en dosis fnat, jeg er bare dødtræt af at være helt alene. Min jakke er lavet af fløjl, og der er smukke heste på min pude – det er alt sammen bløde ting og søde ting, men desværre også døde ting. Jeg ville blive glad, hvis du kunne gøre mig den tjeneste, at komme hjem i live.

Word count: 100

Navle

Jeg hører ingen steder hjemme, derfor har jeg tusind navler. Jeg har været alle steder, jeg har svømmet med delfiner, jeg har redet på en elefant, men der er ikke noget der er mit.Verden er så fuld af anemoner, men på den anden side af hækken er kattene alligevel også grå. Verden er så fuld af sure mænd og koner, mit hoved er så fyldt med drømme, men de er alle sammen små. Jeg har en puls, og jeg kan bløde, jeg kan mærke hjertet slå. Derfor går jeg rundt og frygter måske en dag at gå i stå.

Word count: 100

Palindromer

Jeg deler os to op i palindromiske sekvenser, så jeg i det mindste ved, at jeg starter hvor du ender – og bliver ved, hvor du forsvinder. På den måde er der slet ikke lige så meget, jeg skal gå rundt og være bange for. Men du er det eneste jeg hører, mens himlen falder og verden styrter. Kom hjem nu, lad os redde hvad der stadig står, og se på resten derfra. Jeg tog den forkerte synsvinkel på i morges, jeg ved ikke hvad jeg leger med, og jeg aner ikke hvad det er jeg glemmer. Kom nu bare hjem.

Word count: 100

Kærlighed

Jeg ville ønske jeg var i stand til at skrive en kærlighedserklæring, der kunne rumme det hele. Men uanset hvordan jeg griber det an, kommer det til at handle om fremtiden.Fremtiden som stirrer på mig i mørket og gør mig bange. Fremtiden som jeg ikke tør tænke på. Den er en sommerfugl lavet af spindelvævspoesi som jeg ikke tør røre eller nævne af angst for at knuse den og tabe den på gulvet. Så står jeg her og har slet ikke tid til at skynde mig, for jeg ville jo sådan ønske, jeg ikke behøvede
skynde mig
uden dig

Word count: 100

Orkan

Jeg syndefaldt og tabte mig selv i farten, i den tro at du måske ville være så venlig at skrabe mig op med en paletkniv, en dejskraber - eller neglene. Jeg tænkte at ”nu har jeg jo slikket dine tårer væk mere end en enkelt gang, så måske kunne du også finde på at genfæstne mine fødder til mudderet?” Men jeg tænkte det kun, jeg sagde det aldrig højt. For du er den værste orkan i mit køkken, min dejskraber var lavet af plastic (og er smeltet på panden), og min paletkniv har afskåret sig selv fra virkeligheden for længe siden.

Word count: 100

Måske skulle der bare flere til

Poeter, libertinere, idioter og andre fantaster verden over – lad os forene os, lad os gribe hinandens hænder, og blidt kysse hinandens øjenlåg til himlen styrter og taget letter. Sammen kan vi bygge oceaner i alverdens øregange, og flyve verden rundt på natsorte laksvaner. Mine ord og dine ord bliver vores ord bliver liv i alle vores sjæle. Men jeg kan ikke alene, jeg kan ikke kun med englene, professorater, professionelle og pop. Jeg har brug for, at du fortæller mig, at der findes nogen derude, der er ligesådan til mig. Og egentlig skal det i virkeligheden måske allerhelst være dig.

Word count: 100

Noget om svaner

Jeg overvejer lidt om det overhovedet er det værd at gå længere. Godmorgen, siger du. Jeg siger det samme. Vi taler. Om morgener og solskin. Men det er så ligemeget. For vejr og skygger og tom tale kan ikke alt sammen være der. Jeg har ikke plads til alt det her, siger jeg. Dette liv er ikke stort nok til mig uden dig.
Jeg ser dine vinger folde sig ud på ryggen af dig. Men mest af alt ser jeg dig overhovedet ikke. Svaner flyver ikke. Hvorfor kan du flyve? Hvorfor kan du ikke tale? Du er en åndssvag svane.

Word count: 100

Minuskys

Du ved vel godt, jeg ikke er vant til det her. Men selv hvis nogen havde fortalt mig, at der ville træde noget frem gennem mine neglerødder, og skære sakse igennem min rygrad, havde jeg ikke troet dem. Du ved vel også, at noget engang var smukkere, og at jeg opgav alt i verden for det, troede det ville følge mig til alle livets maskebal, løfte mig ned til paradis. Men det er overskygget.Det er som om natten har fået flere farver, siden du flåede dine kys fra mine øjne. Men jeg er glad for at du også græd.

Word count: 100

Journalkaptajnens monolog

At sejle, eller... ikke sejle? Havet gemmer og glemmer alle vores synder, og hvis vi tør kaste os ud over oceanerne og lade verden gå i et, forstørrer vi virkelig chancerne for at overleve. Overlevelsen har altid været en basal del af tilværelsen, da tilværelsen jo også er afhængig af overlevelsen, og det vil altid være lettere ikke at blive forstyrret og forvirret når du befinder dig midt på det blå helvede hvor alle synder skylles ud i det store hav, og du drukner i dem, lige til du når bunden og ikke længere har nogen samvittighed. Så er det slut.

Word count: 100