Jeg syndefaldt og tabte mig selv i farten, i den tro at du måske ville være så venlig at skrabe mig op med en paletkniv, en dejskraber - eller neglene. Jeg tænkte at ”nu har jeg jo slikket dine tårer væk mere end en enkelt gang, så måske kunne du også finde på at genfæstne mine fødder til mudderet?” Men jeg tænkte det kun, jeg sagde det aldrig højt. For du er den værste orkan i mit køkken, min dejskraber var lavet af plastic (og er smeltet på panden), og min paletkniv har afskåret sig selv fra virkeligheden for længe siden.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg vil også forsøge at ramme de 100 ord. Det minder skrammende meget om en af de der engelskstile, hvor man skal ramme et bestemt antal ord – det plejer jeg ikke at være god til, men nu giver jeg det endnu et forsøg. Det jeg kom forbi for at sige er tak for den fine kommentar på min blog og at din blog ser interessant ud! Jeg glæder mig til at læse flere af dine hundrede ord om dagene, der er gået. Selv vil jeg også fortsætte med at fylde min blog med hundrede vis af ord og billeder. Sara
SvarSlet