Noget om hænder

Fugl: Jeg er nødt til at tage chancen, det er den eneste måde jeg kan få mine hænder tilbage.
Ulv: Hvem siger overhovedet, at det er der de er?
Fugl: Det er der aldrig nogen der har sagt. Det var bare noget jeg gik ud fra - nej, noget jeg bare vidste. Ligesom du ser en rose, og ved at det er en rose. Hvor skulle de ellers være?
Ulv: Jeg ved det ikke. I lommerne på nogen, det er vi jo trods alt alle sammen. Men tænk, hvis jeg havde vidst det hele tiden, og du bare aldrig havde spurgt?

Word count: 100