Han var så tæt på at nå det, men i sidste ende nåede han absolut intet, intet overhovedet, intet vigtigt eller interessant. Han er ikke doven, han er bare langsom, uendeligt langsom. Han ville ønske du kunne hive ham i ørerne og få ham i sving. Han ville ønske at ord, effektivitet og ansvarlighed dryppede fra fingerspidserne. Nogen gange også penge. Men han når aldrig noget, han når ingen steder. Han kom nogleoghundrede år for sent til sit rette århundrede, og der går nogenoghundrede år før han kan rejse tilbage. Hvis vi når det. Hvis han liiige tager sig sammen.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar