Linedanserindens monolog

”Han var cirkusartist ligesom jeg, han havde mørkegrønne øjne og sort krøllet hår, sådan lidt latino-lækker. Måske var det i virkeligheden det jeg faldt for, for resten af ham var absolut ikke værd at skrive hjem om. Han var en gavtyv med rygsækken fyldt til randen med lommefilosofi af den værste skuffe, og jeg vidste fra starten at det ikke var ham jeg skulle hænge mig i, ejheller dele knagerække med. Men i en enkelt sommer delte vi nutidig fremtid. Og en enkelt sommer er vel også en slags tid? Eller i hvert fald en tiltrængt pause fra tilværelsen.”

Word count: 100

Løvetæmmerens monolog

”Hun var cirkusartist ligesom jeg, vi var begge to rodløse badutspringende ballademagere, der befandt sig bedst i tomrummet mellem den ene og den anden artistvogn, på endeløse landeveje. Vi fandt hinanden, og nød at spejle vores eksistentielle problemer i hinandens sjæle. Jeg aner ikke hvilken farve hendes øjne havde, jeg så kun mig selv på deres overflade. Det var nu ikke længe vi kunne holde hinanden ud. Jeg døde lidt i hendes selskab, fordi hun var lige så nedbrudt som mig selv. Men en enkelt evig sommer er vel også en slags tid? Det kunne have endt langt, langt værre.”

Word count: 100

Ophelia og kærlighed

”Hvad var der sket, hvis Ophelia ikke var død ved selvmordsforsøget, men derimod havde splittet sig selv i to? Det står klart, at hun var bestemt til at gå til grunde med de uforståelige svigt hun led. Faderkærlighed og kærlighedskærlighed – så meget kærlighed er der kun plads til i et menneske, hvis mindst én af dem udvikler sig lykkeligt. Kærligheden udvider sig når den bliver til mist og svigt, og så er der ikke plads til mere længere. Derfor eksploderede hun i floden, og blev til to, luder og madonna, og undslap dermed også en af de største menneskelige splittelser.”

Word count: 100

Orkan

Jeg syndefaldt og tabte mig selv i farten, i den tro at du måske ville være så venlig at skrabe mig op med en paletkniv, en dejskraber - eller neglene. Jeg tænkte at ”nu har jeg jo slikket dine tårer væk mere end en enkelt gang, så måske kunne du også finde på at genfæstne mine fødder til mudderet?” Men jeg tænkte det kun, jeg sagde det aldrig højt. For du er den værste orkan i mit køkken, min dejskraber var lavet af plastic (og er smeltet på panden), og min paletkniv har afskåret sig selv fra virkeligheden for længe siden.

Word count: 100

Minuskys

Du ved vel godt, jeg ikke er vant til det her. Men selv hvis nogen havde fortalt mig, at der ville træde noget frem gennem mine neglerødder, og skære sakse igennem min rygrad, havde jeg ikke troet dem. Du ved vel også, at noget engang var smukkere, og at jeg opgav alt i verden for det, troede det ville følge mig til alle livets maskebal, løfte mig ned til paradis. Men det er overskygget.Det er som om natten har fået flere farver, siden du flåede dine kys fra mine øjne. Men jeg er glad for at du også græd.

Word count: 100

Fuglens monolog

Jeg vil ikke bestemmes over. Jeg vil ikke være noget som helst andet end jeg selv vil. Og jeg kan også sagtens være som jeg vil. Slip mig fri! Jeg bestemmer selv hvor jeg sætter mig.Jeg bliver nødt til at vælge mig selv, og leve efter hvad jeg vil. Min skrøbelighed bringer mig ingen vegne. Overalt hvor jeg har været, har jeg bukket under for sarkasme og overlegenhed. Jeg vil være hård og smuk, og jeg vil aldrig elske nogen højere end mig selv, jeg vil kaste mig udover livet og flyve på de vinger jeg aldrig rigtig fik.

Word count: 100

Journalkaptajnens monolog

At sejle, eller... ikke sejle? Havet gemmer og glemmer alle vores synder, og hvis vi tør kaste os ud over oceanerne og lade verden gå i et, forstørrer vi virkelig chancerne for at overleve. Overlevelsen har altid været en basal del af tilværelsen, da tilværelsen jo også er afhængig af overlevelsen, og det vil altid være lettere ikke at blive forstyrret og forvirret når du befinder dig midt på det blå helvede hvor alle synder skylles ud i det store hav, og du drukner i dem, lige til du når bunden og ikke længere har nogen samvittighed. Så er det slut.

Word count: 100