Linedanserindens monolog

”Han var cirkusartist ligesom jeg, han havde mørkegrønne øjne og sort krøllet hår, sådan lidt latino-lækker. Måske var det i virkeligheden det jeg faldt for, for resten af ham var absolut ikke værd at skrive hjem om. Han var en gavtyv med rygsækken fyldt til randen med lommefilosofi af den værste skuffe, og jeg vidste fra starten at det ikke var ham jeg skulle hænge mig i, ejheller dele knagerække med. Men i en enkelt sommer delte vi nutidig fremtid. Og en enkelt sommer er vel også en slags tid? Eller i hvert fald en tiltrængt pause fra tilværelsen.”

Word count: 100