Over vejen

Jeg kan ikke gøre mere for dig nu, jeg kan ikke skærme dig fra farerne, eller spænde safety nets ud når du falder. Jeg ved jo også godt, at du sagtens kan selv nu. Lov mig nu bare for alt i verden, at du ikke vil kigge dig for meget til siderne når du krydser vejen, af skræk for at nogen skulle se dig vakle – du risikerer at banke hovedet så hårdt ind i en lygtepæl at det slår benene væk under dig, på en måde du slet ikke kan forestille dig. Det ville jeg så gerne undgå at opleve.

Word count: 100

Regn

Det som var mellem os, det som vi delte, var så sødt at selv solen måtte knibe en tåre, når den lod strålerne regne ned over os, og altså også ned over det der var i midten. Der var ikke særlig langt fra mig til dig dengang, ikke mere end en enkelt flygtig tanke, og sammen lod vi drømmene løbe løbsk. Indtil den dag, hvor mørket imploderede og blev så tæt, at jeg ikke kunne tænke én eneste hånd frem for mig. Da forsvandt det, og derfor regner det. Skyerne skyder med spredehagl for at finde det der blev væk.

Word count: 100

Vildt

Vi starter dagen med en kaffepsykose af den værste slags, før vi begiver os ud i den kæmpestore verden, hvor alle drømmene tager form. I dag er vi ikke os, i dag er vi noget helt andet, noget meget større og smukkere og voldsommere. Vi gør hvad vi vil, der er ingen dag i morgen (desværre ved jeg godt, at det er der, men jeg prøver at glemme det). Lad os se hvad der sker, lad os vente med at tage stilling, lad de hælløse stilletter føre os frem i verden til vi segner og vågner op et mærkeligt sted.

Word count: 100

Krøller

Hun var en krøllet en af slagsen, med krøller udenpå, krøllet tøj på kroppen og krøllede øjenvipper, baskende over øjnene der talte højt om de krøllede tanker der smøg sig om hendes inderside. Dérinde var det alt lidt anderledes end resten af den almindelige verden – for at tænke en tanke til ende, måtte man følge lange silketråde af associationer, før man til sidst nåede til noget der kunne minde om en konklusion. Men krøllet, det var hun som sagt, krøllet som en tigger i gamle dage, og derfor var der aldrig nogen der opdagede de eventyr hun bar rundt på.

Word count: 100

Lære(r)sætning

”Det er vigtigt at vide, at intet er spildt”

Umiddelbart kan disse ord let forveksles med en monty python'sk livsfilosfi, men jeg synes egentlig det stikker dybere end som så – der er alligevel langt fra bare at være ekstremistisk optimist, og til at erkende at livet er råddent engang i mellem, men at det alligevel er noget værd. Eksempelvis dengang jeg ærgrede mig grundigt over ikke at skulle til eksamen i tre års sindssyge historiepensum – men man går jo i skole for sin egen skyld, siger de... Under alle omstændigheder er det i hvert fald ord jeg prøver at huske.

Word count: 100

Summen af nul

Lad os gå en tur ned til vandet, lad os kigge filosofisk på solnedgangen mens vi taler dybt om absolut ingenting, blot for at se smarte ud. Summen af alt hvad der findes imellem os er 0, du er et nul, og jeg er et endnu større nul, tilsammen tilfører vi verden en fantastisk mængde intet og spredte ligegyldigheder. Men lad os glemme det, lad os spille en fanfare på sølvtrompeter når solen igen står op, mens vi lader os føre med ud af tidevandet, indtil det igen skyller alle vores store drømme og små sko ind på land igen.

Word count: 100

Ophelia og kærlighed

”Hvad var der sket, hvis Ophelia ikke var død ved selvmordsforsøget, men derimod havde splittet sig selv i to? Det står klart, at hun var bestemt til at gå til grunde med de uforståelige svigt hun led. Faderkærlighed og kærlighedskærlighed – så meget kærlighed er der kun plads til i et menneske, hvis mindst én af dem udvikler sig lykkeligt. Kærligheden udvider sig når den bliver til mist og svigt, og så er der ikke plads til mere længere. Derfor eksploderede hun i floden, og blev til to, luder og madonna, og undslap dermed også en af de største menneskelige splittelser.”

Word count: 100

Travlt

Jeg hader når verden omkring mig stresser, når verden har travlt. Måske hænger det sammen med, at mit eget liv leves i en evig travlhed, som tilsyneladende aldrig holder op, og derfor er blevet til et konstant undertrykt karaktertræk. Jeg bliver bange når de stresser, og har allermest lyst til at sætte mig i hjørnet og tude indtil de holder op med at have travlt. Men det har jeg lært, at man ikke må. Så i stedet ”skynder jeg mig langsomt”, som en anden så smukt udtrykte det, mens jeg vipper med fødderne for ikke at falde ud af travlhedsrytmen.

Word count: 100

Vejret

Jeg er træt af at være på det forkerte tidspunkt i den forkerte virkelighed, træt af at tingene sker i forkerte rækkefølger, og at jeg tilsyneladende selv er udenfor pædagogisk rækkevidde. Jeg er træt af at gå i alt for store sko, der tilmed er våde det meste af tiden, som en venlig gestus fra det danske sommervejr.Til gengæld bliver jeg glad når solen skinner, og regnvejr kan jeg faktisk også i virkeligheden godt lide, når det arter sig som det skal. Jeg kan i det hele taget godt lide at snakke om vejret, det kan man altid gøre.

Word count: 100

Vejen

Der er mange ulemper ved at bo lige ud til en meget stor vej. Umiddelbart kunne man måske tro de største probleme ligger i at sove fra de tonstugne lastbiler der drøner forbi hver nat, eller de fulde mennesker der synger på vej hjem fra byen. Man faktisk hører jeg ikke rigtig larmen. Til gengæld hører jeg heller ikke mit vækkeur. Men det allerværste er, at vejen har et hospital i hver ende, og jeg kan efterhånden høre sirener i mit baghovede hver eneste gang jeg kører på min cykel, eller bare lukker øjnene. Og det er fuldstændig sindssygt uhyggeligt.

Word count: 100

Narcissister i vildmarken

Og så går du, og du går og du går, fordi verden ikke længere giver mening. På et tidspunkt møder du nogle mennesker der giver dig en kop kaffe og lov til at låne toilettet, men du bliver der ikke, du skal nå noget, du skal nå at blive lige så fucking lonely og real som christopher mccandless, den nar. den narcissistegoist. Så møder du en smuk ung kvinde, skrider igen, hun ender i de unge mødre på kanal4 og du ender med at sove alene i vildmarken og skære tænder i søvne af ren desperation men ingen hører det.

Word count: 100

We are not robots

Jeg er vild med de random ord der popper op når man skal bevise at man ikke er en spamrobot og skal skrive en blogkommentar. I dag fik jeg eksempelvis lov at skrive det velsmagende ord ”logile” der er en spot-on blanding af ”logic” og ”fragile” - to ting som måske for sjældent sættes i forbindelse med hinanden, for det virker til tider som om menneskelig logik er noget vi bør tage under armen. Derudover er det bare et flot ord. Jeg opfordrer hermed alle til at skrive i kommentarer overalt hvad de skal skrive for at antirobot-legitimere sig.

Word count: 100