Lad os gå en tur ned til vandet, lad os kigge filosofisk på solnedgangen mens vi taler dybt om absolut ingenting, blot for at se smarte ud. Summen af alt hvad der findes imellem os er 0, du er et nul, og jeg er et endnu større nul, tilsammen tilfører vi verden en fantastisk mængde intet og spredte ligegyldigheder. Men lad os glemme det, lad os spille en fanfare på sølvtrompeter når solen igen står op, mens vi lader os føre med ud af tidevandet, indtil det igen skyller alle vores store drømme og små sko ind på land igen.
Word count: 100
Viser opslag med etiketten Hav. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hav. Vis alle opslag
torsdag den 6. august 2009
mandag den 29. juni 2009
Journalkaptajnens monolog
At sejle, eller... ikke sejle? Havet gemmer og glemmer alle vores synder, og hvis vi tør kaste os ud over oceanerne og lade verden gå i et, forstørrer vi virkelig chancerne for at overleve. Overlevelsen har altid været en basal del af tilværelsen, da tilværelsen jo også er afhængig af overlevelsen, og det vil altid være lettere ikke at blive forstyrret og forvirret når du befinder dig midt på det blå helvede hvor alle synder skylles ud i det store hav, og du drukner i dem, lige til du når bunden og ikke længere har nogen samvittighed. Så er det slut.
Word count: 100
Word count: 100
Abonner på:
Opslag (Atom)