Lad os gå en tur ned til vandet, lad os kigge filosofisk på solnedgangen mens vi taler dybt om absolut ingenting, blot for at se smarte ud. Summen af alt hvad der findes imellem os er 0, du er et nul, og jeg er et endnu større nul, tilsammen tilfører vi verden en fantastisk mængde intet og spredte ligegyldigheder. Men lad os glemme det, lad os spille en fanfare på sølvtrompeter når solen igen står op, mens vi lader os føre med ud af tidevandet, indtil det igen skyller alle vores store drømme og små sko ind på land igen.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar