Han var kunstner, mente han selv, helt ind i sjælen var han bestemt til at udrette store ting. Han var dog ikke videre opsat på at vente med at blive anerkendt til efter han selv var gået bort – der var intet fair i at rockstars fik groupies og gratis øl allerede som teenagere, når malere aldrig fik noget som helst. Derfor var planen, at han lige så godt kunne pleje sit image før han overhovedet havde færdiggjort en eneste fesen akvarel, og derfor gik han med fine hatte og fortalte pigerne på gebrokkent engelsk at han var kunststuderende i Paris.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Uhah, det lyder da som en halv snes jeg kender. Det største problem med kunst vil altid være kunstnerne.
SvarSlet