Overlægen var en slemmer karl, og der var ingen på hele hospitalet der kunne lide ham. Overhovedet. De havde dog alle som én indordnet sig under den fælles regel, at man behandlede ham pænt, fordi han trods alt ikke var nogen kvaksalver, men derimod forskellen på liv og død langt ude på landet. Lige indtil den dag, hvor brugsdamen blev syg, og han ikke formåede at redde hende. Da var pagten ophævet med ét, og de jagtede ham langt ud på heden med stokke og fakler. Ingen har set ham siden. Der var jo heller ingen der kunne lide ham.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar