Nogengange overvejede de at overlade det hele til tilfældighederne, for at stille sig selv fuldstændigt uden for ansvar. Det kunne jo være så let. For de var så trætte, at de kunne falde døde om hvert øjeblik det skulle være, og ansvaret for deres egne liv og lykken der ifølge hele verden ventede lige om hjørnet, tyngede deres skuldre så de gik af led, og hælene var fyldt med vabler, selvom de oftest kom flere skridt tilbage end de kom frem. I sidste øjeblik opgav de at tage mere stilling, kastede alt af sig, og så sig aldrig mere frem.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar