Vi starter dagen med en kaffepsykose af den værste slags, før vi begiver os ud i den kæmpestore verden, hvor alle drømmene tager form. I dag er vi ikke os, i dag er vi noget helt andet, noget meget større og smukkere og voldsommere. Vi gør hvad vi vil, der er ingen dag i morgen (desværre ved jeg godt, at det er der, men jeg prøver at glemme det). Lad os se hvad der sker, lad os vente med at tage stilling, lad de hælløse stilletter føre os frem i verden til vi segner og vågner op et mærkeligt sted.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar