Over vejen

Jeg kan ikke gøre mere for dig nu, jeg kan ikke skærme dig fra farerne, eller spænde safety nets ud når du falder. Jeg ved jo også godt, at du sagtens kan selv nu. Lov mig nu bare for alt i verden, at du ikke vil kigge dig for meget til siderne når du krydser vejen, af skræk for at nogen skulle se dig vakle – du risikerer at banke hovedet så hårdt ind i en lygtepæl at det slår benene væk under dig, på en måde du slet ikke kan forestille dig. Det ville jeg så gerne undgå at opleve.

Word count: 100

Os

Hvis vi fik lov at gå tilbage i tiden, havde jeg holdt fingrene væk, og var aldrig gået ind i det vi havde. Tror jeg. Lige nu. Fordi det gør ondt. Fordi jeg er fuld af ord og følelser, og ikke har noget skab at gemme dem i. Hvis jeg bare kunne græde tårer af skrift og blæk ville det være lidt konstruktivt, men jeg har ikke mere tilbage, ikke mere at give, og ikke mere at sige, med mindre du siger noget først, og det ved jeg du ikke gør. Der er ikke mere. Og det gør så ondt.

Word count: 100

Vildt

Vi starter dagen med en kaffepsykose af den værste slags, før vi begiver os ud i den kæmpestore verden, hvor alle drømmene tager form. I dag er vi ikke os, i dag er vi noget helt andet, noget meget større og smukkere og voldsommere. Vi gør hvad vi vil, der er ingen dag i morgen (desværre ved jeg godt, at det er der, men jeg prøver at glemme det). Lad os se hvad der sker, lad os vente med at tage stilling, lad de hælløse stilletter føre os frem i verden til vi segner og vågner op et mærkeligt sted.

Word count: 100

Palindromer

Jeg deler os to op i palindromiske sekvenser, så jeg i det mindste ved, at jeg starter hvor du ender – og bliver ved, hvor du forsvinder. På den måde er der slet ikke lige så meget, jeg skal gå rundt og være bange for. Men du er det eneste jeg hører, mens himlen falder og verden styrter. Kom hjem nu, lad os redde hvad der stadig står, og se på resten derfra. Jeg tog den forkerte synsvinkel på i morges, jeg ved ikke hvad jeg leger med, og jeg aner ikke hvad det er jeg glemmer. Kom nu bare hjem.

Word count: 100

Travlt

Jeg hader når verden omkring mig stresser, når verden har travlt. Måske hænger det sammen med, at mit eget liv leves i en evig travlhed, som tilsyneladende aldrig holder op, og derfor er blevet til et konstant undertrykt karaktertræk. Jeg bliver bange når de stresser, og har allermest lyst til at sætte mig i hjørnet og tude indtil de holder op med at have travlt. Men det har jeg lært, at man ikke må. Så i stedet ”skynder jeg mig langsomt”, som en anden så smukt udtrykte det, mens jeg vipper med fødderne for ikke at falde ud af travlhedsrytmen.

Word count: 100

Vejret

Jeg er træt af at være på det forkerte tidspunkt i den forkerte virkelighed, træt af at tingene sker i forkerte rækkefølger, og at jeg tilsyneladende selv er udenfor pædagogisk rækkevidde. Jeg er træt af at gå i alt for store sko, der tilmed er våde det meste af tiden, som en venlig gestus fra det danske sommervejr.Til gengæld bliver jeg glad når solen skinner, og regnvejr kan jeg faktisk også i virkeligheden godt lide, når det arter sig som det skal. Jeg kan i det hele taget godt lide at snakke om vejret, det kan man altid gøre.

Word count: 100