Hun var en krøllet en af slagsen, med krøller udenpå, krøllet tøj på kroppen og krøllede øjenvipper, baskende over øjnene der talte højt om de krøllede tanker der smøg sig om hendes inderside. Dérinde var det alt lidt anderledes end resten af den almindelige verden – for at tænke en tanke til ende, måtte man følge lange silketråde af associationer, før man til sidst nåede til noget der kunne minde om en konklusion. Men krøllet, det var hun som sagt, krøllet som en tigger i gamle dage, og derfor var der aldrig nogen der opdagede de eventyr hun bar rundt på.
Word count: 100
Viser opslag med etiketten Historie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Historie. Vis alle opslag
lørdag den 8. august 2009
torsdag den 30. juli 2009
Palindromer
Jeg deler os to op i palindromiske sekvenser, så jeg i det mindste ved, at jeg starter hvor du ender – og bliver ved, hvor du forsvinder. På den måde er der slet ikke lige så meget, jeg skal gå rundt og være bange for. Men du er det eneste jeg hører, mens himlen falder og verden styrter. Kom hjem nu, lad os redde hvad der stadig står, og se på resten derfra. Jeg tog den forkerte synsvinkel på i morges, jeg ved ikke hvad jeg leger med, og jeg aner ikke hvad det er jeg glemmer. Kom nu bare hjem.
Word count: 100
Word count: 100
torsdag den 23. juli 2009
Skoven part 4
Jeg var mentalt opbrugt da jeg måtte opgive jagten på den forjættede sø, som jeg nok kun findes i mit hoved. Jeg forsøgte at finde vej ud af skoven, og for vild et par gange, hvilket kun øgede panikken. På den lidt lange gåtur hjem kom jeg igennem hele mit barndomsnabolag, og det skal ikke undervurderes hvilken betydning dette har. Jeg følte mig forbundet med alle digtere der nogensinde har beskæftiget sig med "barndommens gade", mens jeg gik igennem stierne ved plejehjemmet, og mit hjerte græd, fordi jeg vidste, at min gamle kattekilling ikke ville tage imod mig når jeg kom hjem.
Word count: 100 - manuelt optalt, og nu er historien faktisk slut.
Word count: 100 - manuelt optalt, og nu er historien faktisk slut.
onsdag den 22. juli 2009
Skoven part 3
Jeg var nødt til at gå ind i krattet for at finde søen. Det var herinde skovens uskyldstab virkelig begyndte at vise sig, skoven var blevet ond. Der var kun små smattede stier mellem troldetræer, som jeg var nødt til at gå foroverbøjet for at komme under. På den anden side af krattet havde alle planterne pludselig fået torne, jeg var omgivet af tidsler, brændenælder og bjørnekløer i alle retninger, og blev grebet i panik. Jeg var så sikker på, at søen måtte være lige på den anden side af plantemuren, og kæmpede mig igennem. Jeg var gået i ring.
Word count: 100 - manuelt optalt, og nu næsten færdig
Word count: 100 - manuelt optalt, og nu næsten færdig
tirsdag den 21. juli 2009
Skoven part 2
Da jeg ankom til skoven, var det lidt som at træde ind i paradis umiddelbart efter syndefaldet. En stor koncert havde hærget engen rundt om skoven, hvor duer og måge fløj rundt som gribbe og festede med resterne af koncertfolkets mistede madrester og værdighed. Da jeg kom længere ind i skoven, opdagede jeg at flere af mine gamle bunkere var oversvømmet af nedstyrtet sand. I ren desperation gik jeg i gang med at lede efter den lille sø, måske nærmere en dam, eller et vandhul, som jeg svagt erindrer at have set engang. Måske findes den slet ikke i virkeligheden.
Word count: 100 - manuelt optalt, og stadig ikke færdig
Word count: 100 - manuelt optalt, og stadig ikke færdig
mandag den 20. juli 2009
Skoven part 1
I går kom jeg til at tage den forkerte bus. Det sker tit, men mest om natten – her tror jeg det skete fordi jeg var meget forvirret. Altså kom jeg til at tage bus nr 17 som overhovedet ikke kører hjem, men til gengæld kører omkring det hus hvor jeg voksede op. Det gik så sådan til at jeg endte ude i den hemmelige skov – det hedder den stadig for mig, fordi den gemmer bunkere jeg legede i som barn, og der er en indhegnet skydebane, med huller i hegnet, som man pludselig befinder sig på den forkerte side af.
Word count: 100 - men hundrede er ikke nok. Fortsættes
Word count: 100 - men hundrede er ikke nok. Fortsættes
tirsdag den 14. juli 2009
Perron
Han steg af lyn-toget i Roskilde, på perron 2 mødte han en kvinde. Hun var en ægte 00'ernes femme fatale, der hang ud og drak cosmopolitans på banegården af sådan et glas lavet af plastik, men formet som et cocktailglas, for at få lidt elegance. Han var (for)blændet, hun var ligeglad. De talte lidt om kærlighed, mens hun stjal hans pung op af baglommen for at finansiere flere drinks (han troede det var en slags kærtegn). Senere lånte han til en busbillet af den søde pige på perron 3, der viste sig at være hans livs kærlighed.
Word count: 100
Abonner på:
Opslag (Atom)