Undergrund

Det var en af de dage, hvor han fandt det dybt nødvendigt at gå ned i metroen. Nogle dage kunne han finde på at køre frem og tilbage flere timer i træk, mens han observerede de andre mennesker og den søde lugt af forfald de førte med sig, men i dag var ikke en af de dage. I dag havde han brug at være en af de handlende, at sætte tavse aftryk verden. Når han havde det sådan, gik han ned i metroen, og skreg af sine lungers fulde kraft hver eneste gang toget ankom i en sky af støj.

Word count: 100

Os

Hvis vi fik lov at gå tilbage i tiden, havde jeg holdt fingrene væk, og var aldrig gået ind i det vi havde. Tror jeg. Lige nu. Fordi det gør ondt. Fordi jeg er fuld af ord og følelser, og ikke har noget skab at gemme dem i. Hvis jeg bare kunne græde tårer af skrift og blæk ville det være lidt konstruktivt, men jeg har ikke mere tilbage, ikke mere at give, og ikke mere at sige, med mindre du siger noget først, og det ved jeg du ikke gør. Der er ikke mere. Og det gør så ondt.

Word count: 100