Det var en af de dage, hvor han fandt det dybt nødvendigt at gå ned i metroen. Nogle dage kunne han finde på at køre frem og tilbage flere timer i træk, mens han observerede de andre mennesker og den søde lugt af forfald de førte med sig, men i dag var ikke en af de dage. I dag havde han brug at være en af de handlende, at sætte tavse aftryk verden. Når han havde det sådan, gik han ned i metroen, og skreg af sine lungers fulde kraft hver eneste gang toget ankom i en sky af støj.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar