Horisont

Han var allerede træt af varmen, og alle de mærkelige lyde og lugte. Han gik og spekulerede over, hvem der mon havde bundet ham på ærmet, at det skulle være fedt ovenpå sådan et brud, at tage ud og ”finde sig selv” og ”udvide horisonten”. Der var jo ikke noget at komme efter, og han ville føle sig falsk og forkert når han kom hjem med brune ben og shorts-aftegninger. Han længtes egentlig bare hjem, han ville give meget for at stå foran hendes vindue nu, og vente på, at hun som en anden Rapunzel ville kaste håret ned.

Word count: 100