”Hun var cirkusartist ligesom jeg, vi var begge to rodløse badutspringende ballademagere, der befandt sig bedst i tomrummet mellem den ene og den anden artistvogn, på endeløse landeveje. Vi fandt hinanden, og nød at spejle vores eksistentielle problemer i hinandens sjæle. Jeg aner ikke hvilken farve hendes øjne havde, jeg så kun mig selv på deres overflade. Det var nu ikke længe vi kunne holde hinanden ud. Jeg døde lidt i hendes selskab, fordi hun var lige så nedbrudt som mig selv. Men en enkelt evig sommer er vel også en slags tid? Det kunne have endt langt, langt værre.”
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar