Hun var vild med godnathistorier, det var noget hun aldrig ville vokse fra. Med tiden var der færre og færre der kunne overtales til at fortælle hende godnathistorier, men engang i mellem lykkedes det, men så var det også fordi hun satte alle midler til og tilbød alt hvad hun havde at give, blot for at få en historie at falde i søvn til. Eventyrene var de bedste godnathistorier, fordi de langsomt, elegant og ubemærket smeltede sammen med drømmene, som dermed blev gode drømme om prinsesser og hvide heste. Så kunne hun fuldstændig glemme, at hun i virkeligheden var mørkeræd.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar