Lige før hun forlod hans lejlighed, havde hun i lige dele vrede og afmagt kastet sine stilletter så hårdt mod entrégulvet, at hælene var knækket, mens hun grådkvalt hviskede ”Du skulle prøve, bare én dag, at være i mine sko!”
Og der lå skoene. Han tænkte længe over det den nat, da han vendte og drejede sig og ikke kunne sove. Hvad var der mon med skoene. De var ikke specielt flotte, men sikkert dyre. Næste morgen så han, at en håndfuld mælkebøtter havde slået rod i skosålerne, og blomstrede lystigt. Han ville aldrig lære at forstå Kvinder og Sko.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar