Jeg kan ikke gøre mere for dig nu, jeg kan ikke skærme dig fra farerne, eller spænde safety nets ud når du falder. Jeg ved jo også godt, at du sagtens kan selv nu. Lov mig nu bare for alt i verden, at du ikke vil kigge dig for meget til siderne når du krydser vejen, af skræk for at nogen skulle se dig vakle – du risikerer at banke hovedet så hårdt ind i en lygtepæl at det slår benene væk under dig, på en måde du slet ikke kan forestille dig. Det ville jeg så gerne undgå at opleve.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar