De var unge, frie og lykkelige, og hele verden så til med øjne så store at de var ved at falde ud af hovederne, mens de misundte deres kærlighed og samtidig hadede dem lidt for at have den. Ligegyldigt hvor de gik, var de omringet af støvskyer af blitzprojektiler, som gennemborede deres hjerter med samme insisterende styrke som amors pile. Til sidst skød de så hårdt, at hvert polaroidfotografi stjal lidt af deres sjæle, og de faldt iskolde om som gennemsigtige spøgelser da der ikke var mere. Verden havde taget alt fra dem, og den ville ikke engang have det.
Word count: 100
Ingen kommentarer:
Send en kommentar