Det er en evig rytme der kører forbi på vejen udenfor mit vindue. Mine fødder er kolde og blodet dunker i mine fingerspidser. Jeg kunne godt skrue op for varmen, men det er egentlig ikke så meget det. Dét som det er, er alle de bogstaver i fingerspidserne der ikke kan finde ud af, at sætte sig sammen og blive til mening. Ordene sidder nede i maven, sammen med kagen jeg har spist, og nu venter jeg bare utålmodigt på fremtiden og på, at det hele falder på plads. Jeg håber virkelig, at det ikke er for meget at forvente.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Maya
SvarSletNej jeg tror ikke det er for meget at forvente.
Og det har også gode odds, vil jeg mene.
Thi jeg kender så sandelig også den føelse, når bogstaverne i fingerspidserne ikke kan finde ud, og Ordene bliver siddene nede i maven.
Tak for det billede
kh.Robert