Vinterhi

Øhm altså undskyld. Jeg kan slet ikke finde ud af det lige nu. Jeg er right back i 2010.



Ama'r halshug.

Vinkler

”Det er ikke fordi historien om os, er en dårlig historie, den trænger bare til en ny fortæller,” sagde han henkastet, da hun spurgte om det var forbi, ”vi trænger til at se tingene fra nye sider.”
Hun forsøgte at se ham i de øjne, der undgik hendes. ”Men hvis vi skal bruge en ny fortæller, skal en af os jo skiftes ud.”
”Ikke nødvendigvis, som sagt, det er vinklen det handler om.” Han var altid så praktisk og objektiv.
”Det er kun dig der tror kærlighed kan fortælles i 3. person,” spyttede hun efter ham, og smækkede med døren.

Word count: 100

Hjemve

Men det er mørkt nu, det er alt for mørkt, og han siger undskyld, fordi han troede han kunne finde vej, men det kan han slet ikke. Halvdelen af lygtepælene slukker kl 23.00 eller før, og så er der pludselig ikke nok lys, og der er ikke nok i deres hjerter at tage af. Så de stikker hænderne i lommerne hvor de bliver koldere og koldere, og han siger, at han drømmer om at komme hjem, og det gør hun også. Men det er ikke det samme hjem, så de slipper lyden af hinanden og forsvinder i det sidste lys.

Word count: 100

Det er en evig rytme der kører forbi på vejen udenfor mit vindue. Mine fødder er kolde og blodet dunker i mine fingerspidser. Jeg kunne godt skrue op for varmen, men det er egentlig ikke så meget det. Dét som det er, er alle de bogstaver i fingerspidserne der ikke kan finde ud af, at sætte sig sammen og blive til mening. Ordene sidder nede i maven, sammen med kagen jeg har spist, og nu venter jeg bare utålmodigt på fremtiden og på, at det hele falder på plads. Jeg håber virkelig, at det ikke er for meget at forvente.

Word count: 100

Huset som er mit

Jeg ved godt det er lidt sentimentalt og sådan, men nu lukker jeg altså lige lidt virtuelle tårer udover bloggen. Ser du, mit hus skal nemlig rives ned om en måneds tid. Det hus, som godtnok er fyldt med rotter og vand i kælderen og dårlig isolering, men også det hus der har rummet masser af øl og sene nætter og hænder man kunne holde i, når man var mut. Ting jeg ikke har lyst til at glemme. God mad og måske mest dårlig mad og dårlig rødvin, og den fødselsdag hvor jeg officielt holdt op med at være teenager.

Word count: 100

Rødder og strenge

Det er ikke geografisk men historisk rodløshed, der holder mig hen i en fornemmelse af at have tusind navler, hvis strenge ikke er fastgjort nogen steder, men blot spænder sig for mine ben. Ikke desto mindre har jeg tænkt mig at forfølge den til verdens ende, hvis det er hvad der skal til, blot for at finde en enkelt tidslomme, der giver mig mulighed for at fornægte og fortrænge den verden jeg lever i, og bare traske rundt med hat på. Skrive for store tanker ned med blæk der lugter dødt i skæret fra for længst nedbrændte flammer i lysekroner.

Word count: 100

Jeg synes jeg sidder fast

Man kan godt være på vej, selvom man sidder fast. Man kan rejse hele verden rundt, måske bare i en bog, uden at rykke sig ud af stedet, fordi fødderne er lavet af cement, og man egentlig bare bliver transporteret, uden selv at tage hverken første eller andet skridt.
Jeg ligger bare vågen om natten, jeg når aldrig at lukke øjnene helt, så ville jeg ellers gerne drømme om luftballoner i titusind farver. Om eventyr og dannelsesrejser og en lille smule om, at gå med hat og holde i hånd med nogen der også drømte selv når de sad fast.

Word count: 100

Servicemeddelelse III

Jeg er så småt ved at være oprejst igen (næsten) og saxo er så småt ved at være slut (næsten), så nu skulle der gerne være tid til at se lidt fremad og kaste om mig med nogle lidt mere aktuelle skriverier (det vil sige, så aktuelt som det nogensinde bliver herfra). Men jeg synes nu det var meget sjovt at se lidt bagud, det kan være der kommer mere fra 15-årige mig hvis jeg falder af på den igen.
Jeg satser dog stærkt på der går en rum tid før den slags sker igen. Det skulle der gerne.

Word count: 100

Tanker om Ophelia fra en pessimistisk teenager anno 2004

Der gik i middelalderen en historie om Jesus, som sagde at han på en af sine lange vandringer var blevet sulten. Han var da gået til en bagerkone og havde bedt om et stykke brød – hun gav ham gladeligt. Derefter gik bagerdatteren skumlende til konen og brokkede sig, thi hun mente konen havde givet for meget. Det gik hverken værre eller bedre end at datteren blev til en ugle.
Det er om dette Ophelia taler når hun i sit vanvid udbryder ”De siger uglen var en bagerdatter – ak ja, vi ved hvad vi er, men ikke hvad vi kan blive.”

Word count: 100

OBS! Det er desværre ikke mig der har fundet på denne historie - den står beskrevet et sted i noteapparatet til Hamlet. Det her er bare min nedskrivning efter hukommelsen. (hvis du nu skulle være big boss fra random forlag og finder det problematisk, så bare giv lyd, så skal jeg få den pist væk med det samme)

Tanker om at falde i søvn fra en pessimistisk teenager anno 2004

Min sindstilstand lige i dette øjeblik er præget af udmattelse. Mine strøtanker sitrer synkront med mine øjenvipper, når jeg lader synet synke sammen. Den måde, hvorpå trætheden og lader hele verden og mig smelte til et kogende hele, føles lidt som at blive levende begravet – jeg er stadig lidt vågen, men alligevel har jeg ingen kontrol eller indflydelse. Som at være mentalt spærret inde i en kiste – eller måske nøjagtig modsat, som om mit sind i sidste øjeblik løsriver sig og bliver så fuldstændig frit som muligt. Som om det bliver til en del af den universelle tilstedeværelse og bevidsthed.

Word count: 100

Tanker om afskeder og lygtepæle fra en pessimistisk teenager anno 2004

Jeg læste et digt i dag, som ramte mig lidt. Det fik mig næsten til at stå stille. Det gav mig fornemmelsen af at stå i nærheden af lige præcis sådan en slags lygtepæl, som kun lyser for mig, og for at give de bedste forhold til de videofilmende japanere der ser til, så jeg kan bære min perfekte afsked med 101-mands strygeorkester langt ned der hvor stjernerne altid lyser, og tage den frem når solen er for skarp, regnen er for slap, eller jeg bare generelt er for tæt på død, ødelæggelse, uoverskuelig stillingtagen eller enhver mulig fremtid.

Word count: 100

Tanker om (døds-)angst fra en pessimistisk teenager anno 2004

Jeg er ikke bange for døden. Jeg er ikke bange for døden i sig selv. Jeg er bange for smerte, jeg forstår ikke smerte. Jeg er bange for at miste min intelligens. Bange for, at lige inden jeg dør, ved jeg, at jeg aldrig får min bevidsthed tilbage. Jeg er ikke bange for at forundre folk, men jeg er meget bange for at skuffe dem. Jeg er bange for at skuffe mig selv. Jeg er bange for at give op, bange for at komme i en situation hvor jeg finder mig selv utilstrækkelig. Men jeg er ikke bange for døden.

Word count: 100

Tanker om voksenlivet fra en pessimistisk teenager anno 2004

Jeg har draget den konklusion, at livet må være uudholdeligt. I længden, og i det hele taget, går tingene jo bare i ring. Du bliver aldrig færdig, så hvorfor prøve? Så snart du har pudset vinduerne, skal der ordnes regninger. Når blomsterne er vandet, går computeren ned. Når der er købt ind, skal der støvsuges – så skal vinduerne pudses igen. Det lyder komplet forfærdeligt, og jeg tror ikke, jeg overlever det. Det er stressende, opslidende, men mest af alt fantasiløst og kreativitetsforringende. Jeg vil ikke være voksen. Hvad bringer det af gode ting? Eget kreditkort? Er det overhovedet en fordel?

Word count: 100

Tanker om læring fra en pessimistisk teenager anno 2004

Man lærer for at leve – man lever for at lære. På den måde er sommerferien skræmmende. I næsten to måneder skal min voksende intelligens sættes på stand-by. På et tidspunkt bliver det sværere at lære, så burde jeg ikke lære alt hvad jeg kan mens tid er? Hvis jeg ikke lærer, er jeg så overhovedet eksistensberettiget? Medmindre indlæring er en fra starten fastat kvote (altså således at hvis du slet ikke lærer, er det lige så let når du er firs som da du var tre). Jeg ved ingenting. Jeg ved kun, at jeg er bange for at satse.

Word count: 100

Sygemelding

Jeg har begået enorm hybris i nedenstående indlæg. Jeg er blevet syg. Måske er det svinepesten, måske er det noget andet – lad os sige det er den, for som sagt er den lidt mere fancy. Mens jeg ligger på sofaen og har ondt af mig selv, kommer der få interessante ting herfra, så indtil jeg holder op med at være kronisk vandret, kan i lugte lidt til, hvad jeg skrev tilbage i det herrens år 2004. Bare sådan fordi jeg ikke har bedre at diske op med, og fordi det kunne være lidt sjovt. Jeg ønsker jer smil på læben :)

Word count: 100

Rækkehuse

Os to som et er lidt ligesom dårlig arkitektur, som rækkehuse der skyder op af provinsens marker ligesom svampe – og det er vel at mærke ikke rød fluesvamp der er tale om, rød fluesvamp er i det mindste en lidt sej svamp, ligesom griseflu er en lidt mere op på beatet sygdom at smykke sig med end lousy forkølelse. Vi er alle de dårlige ting ved dårlige forkølelser (måske endda forkølelsessår) og huse af pap, når de bliver lagt sammen. Hvis nogen lagde lidt omtanke i, kunne vi måske mutere til coolness.
Men sådan er vi. Og det er fint.

Word count: 100

P.S.:... Jeg fik min radioblogdebut i dag. Sejt, hva'?

Kirsebærtakvinge

Drømme er på rigtig mange måder ligesom sommerfugle. Tag eksempelvis Kirsebærtakvingen, der tidligere fandtes i så mange eksemplarer at den ansås som værende et skadedyr, men kun sjældent er observeret siden 1987. Til gengæld kan den ses helt op til 1.500 meters højde.
Ligeledes opfører drømmene sig. Når vi oversprøjter naboens grønne græsplæne med round-up, må vi beholde drømmene i de højere luftlag, indtil de lægger æg som forpuppes og tager fast form. Så kan de tages ned på jorden og forfølges konkret – vi må fange dem før de får flyvestøv på vingerne, hvis vi vil lette med dem.

Word count: 100

Dødsangst

Den buschauffør der kørte min bus til arbejde i dag, gav mig anledning til at tænke lidt over begrebet ”dødsangst”. Et begreb, som er blevet diskuteret adskillige gange af filosoffer, kunstnere og endnu vigtigere, folk omkring mig. Både i forbindelse med hvad der muligvis er i vente på den anden side, men også i forhold til angsten for den situation, hvor døden indtræffer.
For mit eget vedkommende tror jeg i hvert fald, angsten klart mest relaterer sig til sidstnævnte. Og det hovedsageligt på grund af smerten. Det er smerten jeg frygter (mest), når jeg møder en buschauffør der kører dødsforagteligt.

Word count: 100

Kollektive konspirationer

Der er ikke så meget spændende at sige i dag, så os snakke lidt om det, der alligevel optager en del af min hjernekapacitet i øjeblikket. Rigtigt, Forbrydelsen II.

Konstateringer:
1.Det var ikke Raben. Så havde hverken storebror Holst eller nogen andre haft interesse i at slå Dragsholm ihjel.
2.Det var ikke Strange. Fordi jeg siger det.
3.Det var ikke Holst. Han har ikke noget ordentligt motiv.

Spørgsmål:
1.Hvor fanden er König henne? Er han død?
2.Hvis er den ekstra hånd?
3.Hvorfor blev Lund truet med en politipistol ude i kødbyen?
4.Hvem har plantet fotografiet i Holst's lejlighed?

Happy guessing!

Word count: 100 (jeg håber du gider gætte med og nej, du behøver ikke holde dig på hverken den ene eller anden side af 100 ord, det er kun mig der skal plages med sådanne dogmer)

100 ord i et brev fra nogen til nogen andre

"Kære.
Jeg har danset i nat. Jeg har leet, og smilet til fremmede. Alligevel ender mine tankers nat her, hvor jeg tænker på hvem du har smilet til, og hvad du har leet af. Der er ikke så meget tilbage at grine af, synes jeg. Hvis jeg turde alene, ville jeg se Donnie Darko nu. Hvis jeg havde noget, ville jeg høre klassisk klavermusik.
Kærlig hilsen
P.S.: Hvis jeg ikke havde værdighed og selvrespekt og what not at bekymre mig om, ville jeg tage tilløb og løbe panden mod din mur og din hoveddør indtil jeg vågnede i dine dyner."

Word count: 100

Alles hærværk

Gæsteindlæg af J. Lorentz

Vi placerer barberbladene over vores kolde øjenlåg. Nu skal vi snitte kors og fabeldyr i kødet. Pæne ting til minde om det vi havde, og alle de sorte stjerne vi skød ned. Du kom med kærligheden og de blå øjne, som egentlig var brune. Jeg stod stille. Alene. Vi havde tiden og kunne spejle og pejle efter det hærværk, som vores forældre efterlod os. Til sidst var der ikke mere ilt, og vi lagde vi og os til at dø. Historien skal en dag gentage sig. Det gør den altid. Og en dag skal vi efterlade hærværk til vores børn.

Word count: 100

Blod

Hans celler består, indtil de falder fra hinanden, kun af fyld-ord, hans blod iltes med flere ligegyldigheder som transporteres rundt i kroppen. Alt sammen blot for, at han derefter kan hviske meningsløs tågesnak gennem alt for lange distancer mod hendes pande når hun først er faldet i søvn. Det er ikke så svært, når bare hun lover ikke at lytte.
Hvis han ikke havde så travlt med at være luft for hende og lade som om det var på eget initiativ, havde han nok ikke kunne modstå fristelsen. Så havde han nok spurgt, hvordan hun går og har det.

Word count: 100

Vi er

Vi er katedraler, bygget af slaver, med knogler i murene. Vi gemmer tusinde generationers hemmeligheder og synder, de hænger som truende istapper, der truer med at smelte og slå dig ihjel, hver gang du tænder endu et lys. Vi er katakomber, fyldt med lig der har tabt deres identitet i den tro der åd dem op indfra, indtil rotterne tog over.
Vi er kroppe der ryster alene hver nat, vi vender og drejer de vidtåbne rygge og øjne uden nogen steder at vende os hen. Min krop er den istap af synd, som smelter hver gang du tør tænke den.

Word count: 100

Haiku

Jeg ville ønske jeg kunne skrive haiku, at jeg kunne skære ind til benet og forene naturen og det øjeblik hvor øjeblikket bliver evigt med evighedens sekunder på 5 plus 7 plus 5 stavelser. Men jeg er så dyb at jeg flyder over af ligegyldighed der er så altoverskyggende at 17 enkelte lyde ikke er nok til at beskrive en brøkdel. For der er altså noget som er mig, som er vigtigere end frøernes kvækken og dråber der rammer en overflade, for selvom jeg kun er en dråbe og du er en til, er min optik for snæver til sumpdyr.

Word count: 100

Porcelæn

Bent holdt af at drikke god rødvin og gå lange ture på stranden, især om vinteren, og komme hjem med røde kinder til varm kakao og en go' krimi i fjerneren. Det var der som sådan heller ikke noget galt i, det gjorde ham glad, og det var hovedsagen. Problemet var den porcelænspekingeser der stod på kaminhylden, og som hver eneste dag belurede ham, og mindede ham om hende, han aldrig ville gå tur med igen. Det sidste stykke Royal Copenhagen han havde beholdt, og som lod ham huske historierne, om hende der blev taget af vandet tidligt sidste sommer.

Word count: 100

Motorvej

Du er lidt ligesom en motorvej, du kaster dig hensynsløst gennem terrænet for at komme hurtigst fra A til B. Du lader travle folk som føler sig for vigtige til offentlig transport passere på din facade, i håbet om at de en dag vil betale dig tilbage. Du har ikke tid til hensyn, det er ikke så vigtigt med bevaringsværdige skove eller børn der leger eller nuttede dyr.
Du er lidt ligesom en motorvej, du er pissekedelig, og når der endelig sker noget, er det spritbilister og spøgelsesbilister der slår hinanden ihjel, som når din alkoholisme spiser af din sjæl.

Word count: 100

Årstider på dansk

Du danske sommer jeg elsker dig, men du danske våde efterår er sgu lidt en pms-kælling til tider... Selvom bladene på træerne bliver brune og gule og pæne og regnen dufter godt og blæsten giver røde kinder og lyst til varm kakao. Så er det altså bare lidt af et antiklimaks at bevæge sig udenfor når alt i byen mister sine farver, som om beton og mursten har opgivet at være nogen grad af rare at se på indtil det bliver forår igen. Men du danske efterår, du er OK, bare vi slipper for mere sne. Sne er træls.

Word count: 100

Fucking lede stjerne

Kan du huske dengang, du kravlede op i den højeste lygtepæl i byen, og nægtede at komme ned? Du ville være vores alle sammens ledestjerne, det var kraftedeme et dumt projekt. Du ville lyse på vejen og vogte over de små piger når de gik hjem fra fest. Dine forældre blev kede af det, jeg blev ked af det. Jeg ved ikke hvad du tænkte på.
Det endte med at dit lys lagde en skygge over alle vores liv. Vi blev nødt til at flytte for ikke at blive blændet af undren. Jeg ved ikke hvem du vogter over nu.

Word count: 100

(dette indlæg findes i virkeligheden ikke)

ps: hvis du er interesseret i flere rablerier fra min side, så kan det findes på nedenstående link. Advarsel: det er blottet for al kritisk tænkning og koncept.)

Klik kun her, hvis du virkelig ikke har fået nok

Under bordene

Vi er gået under, vi er gået ned med flaget, vi stillede træskoene og gik i brædderne. Hvis vi kunne gå under brædderne, ville vi finde et sted, hvor der kun var plads til fugt og rotter og iltmangel og os. Sådan et sted hvor verden ikke talte. Så skulle alting nok falde på plads indtil tiden gik i gang igen og vi gik midlertidigt fra hinanden.
Men vi bliver bare liggende under verdens største bord, hvor vi slikker vores sår hver for sig, til vi rejser os og træder af. Til vi træder ud af døren hver sin vej.

Word count: 100

Tog

Du har skarptslebne diamanter i øjnene, som stikker dit synsfelt til blods, og får hele verden til at glimte, mere end du selv kan. Og så græder du, du tuder krokodilletårer af blod og sved, mens du stryger mig over håret, og håber at jeg aldrig bliver til noget stort, for så ville du være helt alene.
Du er jo bare et af de rustne togspor, DSB glemmer at vedligeholde, du bliver aldrig mere end det.

Word count: 100

Tør

Jeg går for tiden og tænker på, om jeg måske kunne risikere en dag at løbe tør. Altså, at der pludselig ikke var flere ord at komme efter, nogensinde, aldrig. For selvom mit liv findes, så skal det jo for fa'n ikke handle om mig, det skal handle om tomrummet mellem min og din skærm, og nogle tanker som vi måske kunne tænke over begge to. Det er historierne det handler om jo. Hvis jeg pludselig en dag løber tør, vil jeg gerne undskylde på forhånd. Men det vil alligevel uden tvivl gøre mere ondt på mig end på dig.

Word count: 100

Kys V

Jeg kyssede engang en smuk ung dreng i en mørk togkupé på vej ned gennem Europa. Det var lige på grænsen mellem forår og sommer, man skulle stadig have en tynd jakke på, men når solen viste sig kunne man slippe afsted med at gå i sandaler. Vi skulle på eventyr, vi skulle se verden og stjæle dens historier og fortælle dem igen og igen til hinanden om natten. Vi skulle besøge alle verdens kirkegårde og markeder med mærkelig frugt. Så mærkelig som EU nu engang tillader.
Det er desværre alt sammen løgn. Men så tager jeg bare afsted alene.

Word count: 100

Brev

Kære Kristian Lollike
Jeg var for nylig inde at se din forestilling ”Undskyld gamle...blablabla”, som jo åbenbart slet ikke er en ny forestilling, men en gammel tekst i nye skuespillere. Jeg er ikke sikker på, om jeg helt forstod den. Jeg forstod mange ting, og jeg var egentlig også temmelig godt underholdt – men hvorfor skulle det pludselig tage så dramatisk en drejning? Jeg synes lidt, det tog overhånd til sidst. Samfundskritikken blev skåret lidt ud i pap.
Betyder det, at der kun er plads til samfundskritikere i ny dansk dramatik? Det er jo lidt dit valg nu.
Hilsen Maya

Over tøjet

Vi stiller skoene, allerede når vi træder ind i huset. Vi hænger bekymringerne på knagerne, der knager som slidte gulvbrædder, fordi vores tanker er så tunge. Indenfor er der ingen sandheder og ingen virkeligheder, kun de historier vi fortæller hinanden, og som ingen ved hvor kommer fra. De drømme vi husker fra tidligere liv, de aflåste bokse med glemte håndtryk der kunne have været bedste venner.
Vi er nødt til at tage skoene og jakkerne og huerne og handskerne og halstørklæderne på, når vi går udenfor igen. Det sner en lille smule. Og vores kropsvægt er mangedoblet på et splitsekund.

Word count: 100

Hårdt

Hvorfor helvede skulle de også være så pissebange hele tiden? Måske var hun i virkeligheden ikke bange, måske var det kun ham, som var bange for at blive tabt på gulvet sammen med sneen der smeltede af støvlerne. Måske var det kun ham, som aldrig blev færdig med at lege katten efter musen med sine egne tanker, og aldrig blev sikker på hvor han skulle hen. Han tænkte længe. På de veje han var løbet over gennem tiden, selvom lyset var rødt. På alle de piger han havde holdt hårdt i hånden, selvom ingen af dem egentlig havde haft lyst.

Word count: 100

Høje huse

Lad os bygge et højhus. Lad os bygge et hus der er så højt, at vi kan se udover hele verden med berøringsangsten i behold, med så højt til loftet at der er plads til store tanker, med så mange rum fyldt med reoler at der er plads til dig og mig og vi to og alle vores bøger og alle de børn vi ikke fik.
Jeg kan ikke bygge højhuse, men jeg kan tænke mig til dem, og håbe på engang at møde nogen, der har lyst til at bygge dem for mig, så vi får plads til alt.

Word count: 100

100 ord

Kommer gik noget tre bare havde var blevet mens lille sådan hele skulle været går en tre har det siden jeg over får se havd ved var vi er sig op os denne også man må helt igen ud selv måske mod og deres også selv andre siger fik både store når under gå gang kan ud fik været se år sammen og ny kan lige jeg skulle får der som må sine en skal alt nye kom hun også helt lille så man nu i det både gik sig hos hans også ikke ned han komme dem blev gang.

Word count: 100 (Volapyk? Så prøv selv nedenstående link :D )

100 ord

Speedtest

På landet

De siger, at der er helt stille ude på landet. Ude på landet skriver man kun med blyant, for det er det der larmer mindst, og man har ingen lysforurening, så man kan se alle stjernene der lyser over markerne og vindmøllerne som alligevel aldrig drejer rundt, fordi så larmer de.
I byen sidder de i mørke loftslejligheder og på fugtige kælderværelser og behøver ikke bruge strøm på lys for det er over det hele. I byen kaster de fingrene mod skrivemaskinen så den kan kaste skingre ord, for ellers kan de ikke høre deres egne tanker. De er stjernerne.

Word count: 100

Rødvinspiloter 3

”Søde, søde Lea – jeg bliver næsten forelsket i dig igen når du siger sådan. Jeg må hellere gå mens jeg stadig har en slags rygrad. Pas på dig selv.”
”I lige måde.”
De rakte ud efter hinanden samtidig, og småfniste som teenagere mens de holdt om hinanden. Der var ingen tvivl om, at det gjorde ondt på dem begge, men det var ikke hjerter i brand, bare kærlighed der var brændt ud.
”Du kan kontakte min sekretær hvis der er noget.”
”Der er nok ikke noget.”
Han vendte sig mod døren, og hun indåndede det sidste savn der fyldte rummet.

Word count: 100

Rødvinspiloter 2

Mikkel var i tvivl om hvordan han skulle forholde sig til den demonstrative ligegyldighed hun lagde for dagen. Det føltes som han var en giraf, der talte ned i en køledisk, de var helt klart hverken på samme bølgelængde eller fra samme kontinent. Måske var hun bare alt for analog til ham. ”Lea, altså ikke fordi det gør mig noget, overhovedet, men er du slet ikke sådan... ked af det?”
”Jo da, skatter, mit hjerte bløder. Vil du have ham den flotte fyr fra regnskabsafdelingen med, eller må jeg beholde ham?” Lea kiggede ned i bordet og undertrykte et smil.

Word count: 100

Rødvinspiloter 1

”Jeg så et jetfly styrte ned i eftermiddags. Så tænkte jeg lidt på dig. Og os.” Mikkel pressede med besvær de sidste dråber ud af vinkartonen på bordet. ”Alting har en udløbsdato.”
Lea hørte halvt efter. ”Mhmm. Vinen er også ved at være for gammel. Skal jeg købe en ny med hjem i morgen?”
”Gerne, du kan bare lægge den i sportstasken med mine striksokker. Jeg har fået arrangeret en flyttevogn til kl. 15. Vil du beholde fladskærmen, eller må jeg tage den med?”
”Du tager den bare. Mit forhold til virkeligheden slutter vel alligevel sammen med det analoge sendesignal.”

Word count: 100 (og sakset fra min første lektion på saxo)

To

Om dagen var de katte. Om natten var de fugle. De var to, der var ikke plads til flere i et verdensbillede centreret om dem selv. To var nok, og de fik livet til at indordne sig efter deres hedonistiske banaliteter. De kunne betragte folkene, der tog på vej over petitesser, og gik ind i hinanden uden at se hinanden i øjnene.
Om dagen var de lette katte, der blev strøget over pelsen af de folk der gik forbi. Om natten var de fugle i forrevne dragter, der pippede om en anden verden. De kunne ikke have haft det bedre.

Word count: 100

Kvinder & Sko II

Jeg købte nye sko i dag. Det er en udbredt reaktion hos det kvindelige væsen, at hvis man er i skidt humør, skal man bare bruge en masse cold cash. Gerne på sko. Helst designersko. Så det gjorde jeg – jeg smed 30 guldmønter i den lokale genbrug, og de små skønheder er stort set ubrugte. Det er muligt det er en kopi, en meget vellykket kopi, men i mit hoved er det en stiktosset ekskæreste der har smidt alle tingene til frelsens hær, som en vaskeægte Sys Bjerre-light. Og den historie passer faktisk meget bedre inde i min fantasi.

Word count: 100

Miriams mareridt

Miriam vågnede med tårer i øjnene den morgen, en halv time før vækkeuret havde sat sig for at ringe, efter et skrækindjagende mareridt. Et mareridt, hvor nogen sagde, at hun ikke var god nok. Ikke var dygtig nok. Ikke havde noget talent. Der var ikke nogen zombierobotter der udslettede verden, men alligevel gjorde det ondt helt ind i hjertet. På sådanne dage havde hun lyst til at flygte, flygte eller bare give op. Glemme det hele og få sig et job i den der corporate world, et slips og en flugt fra den parallelle virkelighed af drømme hun ønskede mest.

Word count: 100

ADVARSEL! OBS! WARNING!

Risiko for smittefarlig weltschmerz følger nedenfor, watch out!


Det blev vinter lige pludselig, på et enkelt sekund blev alle skyer grå og alle vinduer skoddet. Måske var det min skyld, fordi jeg skulle have set det komme, ladet det være hvad det var, og brugt efteråret til at vænne mig til kolde fingre, der ikke kender nogen trygge hænder.
Men jeg ville så gerne kaste mig ud i naive håb om, at så længe der var os, for evigt, ville mørket aldrig komme tæt på.
Jeg er bange for at møde en af den slags vintre, hvor man vågner hver morgen, og tror man aldrig bliver glad igen.

Word count: 100


OBS! INFO! Smittefaren er overstået, du kan trygt læse videre. Undskyld ulejligheden.

Deltidsjob søges

Kære Arbejdsgiver.
Som skrevet er jeg på jagt efter et deltidsjob. Det skal gerne enten ligge i Århus Kommune eller kunne klares hjemmefra.
Jeg besidder mange kvaliteter:

1. Usandsynligt fraværende ordenssans
2. Kreative løsninger på alt
3. God værkstedshumor
4. Ingen videregående uddannelse...
5. ...men masser af store smil
6. Nå ja, og så er jeg serviceminded, effektiv osv. (indsæt selv flere pæne ord)

De ting jeg forventer af mit fremtidige arbejde er nogenlunde:

1. Skyhøj løn
2. Kreative udfordringer
3. Gratis kaffe
4. En tændt radiator

Lyder jeg som den medarbejder du mangler? Så kontakt mig fluks på mayazachariassen@gmail.com, jeg tror vi kunne blive gode venner.

MVH Maya


Word count: 100
(Og lidt (læs: meget) inspireret af O'Manne)

Dage af en slags

Der er dage, der gør godt, og dage der gør ondt. I dag er i hvert fald ikke en af førstnævnte. Jeg har tre ure der er gået i stå, hvis bare tiden kunne tænke sig at gøre det samme. Hvis du ligger inde med en sjat H1N1 du ikke skal bruge, modtages den med kyshånd, jeg trænger nemlig til en ægte gyldig undskyldning for at gemme mig under dynen og først dukke op igen når verden spiller efter min pibe. Byttes eventuelt med mut ansigtsudtryk, røde tal eller en oprydning af dimensioner. Det lyder som en fair handel, ikke?

Word count: 100

Gæsteindlæg af Laura Gry

Kunsten at sætte kort hår op med 5 hårnåle.

Først skal de 5 hårnåle findes: Gennemgang af mindst 4 tasker, et par toilettasker og rodebunker på borde og gulve. Derefter må de små (ynkelige) totter samles omme i nakken og snos halvpertentligt, husk ikke at bruge alle hårnåle på én gang, reserver skal bruges efter kig i spejl (vel at mærke - dobbelt-spejl-tricket!) Gør det bedste du kan - hvis det fejler - skyd skylden på det (falske) faktum, at du havde vild sex med kæresten. Ellers er det jo blevet vinter og håret kan dækkes med en smart hue. Voila!

Word count: 100

100 ord om "Natten"

Natten kommer så snart dagen kalder. Faktisk kommer den allerede før det, den ligger for evigt på lur og venter på at komme til. Natten hiver og slider i dig, for at få dig til at glemme dagen og overgive dig til sorte smil og blanke øjne.
Det er en udbredt misforståelse at Ole Lukøje er i ledtog med Natten – for Natten selv hader intet så meget som folk der sover. De spilder tiden. Men ud på de små timer falder de fleste alligevel om. Så går natten. Væk. Og det hele starter forfra en gang til og en til.

Word count: 100
(og tak til Noa for inspiration)

Carl-Johan

Der var engang en hund, som vist nok var døbt Carl-Johan d. 3 (efter svampen), men kun lystrede navnene ”vuffer” og ”dumme køter”. Vuffers far var en stor og voldsom mand, så begrebet kærlighed kunne vovsen skyde en hvid pind efter allerede fra sine spæde hvalpeskridt. En dag, da han lå på gårdspladsen og peb, faldt han gennem den sprække, der adskiller den kedelige, gennemsnitlige virkelighed fra den hvor intet er almindelig A4-størrelse. Carl-Johan morede sig kosteligt i dette gode selskab, og vendte aldrig tilbage. På den anden side af virkeligheden blev der for evigt lidt kedeligere.

Word count: 100

100 ord om "Dagen"

- gæsteindlæg af Noa K.

Dagen er den der kommer og går når du mindst venter det. Det er den du sætter tårnhøje krav til fordi den er en del af dit nye liv. Det liv der starter dagen efter. Du forventer at dagen bringer og giver, at den skaber nye horisonter og muligheder. Men det er dine valg, der afgør dagens humør. Sommetider kommer du til at irritere dagen. Dagen har nemlig tendens til at blive en anelse pigesur, når du har drukket for meget champagne eller vælger at slide gader op og tømme butikker. Så går dagen. Væk. Og den kalder på natten.

Word count: 100

Roser & Violer kan aldrig skilles ad

Det har længe været mere eller mindre common knowledge, at der langt oppe bag Norges kyster boede en ældre enkemand med en eneste datter og så videre og så videre. En slags nordisk version af Romeo & Julie, bare ondere – for hvor Capulet og Montague i det mindste afskrev hinanden som mulige ægteskabelige forbindelser på baggrund af handlinger, havde enkemanden kun guld og prestige i tankerne da han skulle gifte sin Juliane væk, og var ikke interesseret i forholdet mellem roser og violer.
Det var derfor, det gik så galt. Det var ganske almindelig skandinavisk arrogance. Sømanden havde intet gjort forkert.

Word count: 100
(melodien ser sådan ud. Den oprindelige sang stammer fra omkring 1800 og findes i utallige variationer)

De sidste ord

Som så mange andre store personligheder, vidste Pernille at der sandsynligvis aldrig ville blive sagt pænere ting om hende, end i perioden kort efter hendes død. Det var hende derfor magtpåliggende, at de sidste ord hun ytrede stemte overens med det fastfrosne selvbillede hun ønskede at efterlade. Hun overvejede ”Åh, i unge mennesker opfører jer som gamle mænd, i morer jer aldrig” som Josephine Baker, eller ”Giv mig kaffe, jeg skal til at skrive” som Olavo Bilac. Det var dog lige netop kaffens skyld, at hun på dødslejet brændte sin tunge så slemt, at hun ikke kunne mæle et ord.

Word count: 100
(Tak til wikiquote for inspiration - citaterne er frit oversat)

Historier

Måske er spørgsmålet i virkeligheden, hvor mange historier der egentlig findes, om der er uendelige mængder der venter på at blive opfundet, eller om verden på et tidspunkt løber tør? Det er selvfølgelig rart og trygt at tænke, at hvert menneske indeholder mindst tusinde ufortalte historier, men sandsynligvis er de fleste af dem bare variationer over den samme gamle popskabelon. Måske blev alle gode historier fortalt i det antikke Grækenland, måske snyder vi os selv ved at fortsætte, muserne er vist nok døde for længst. Måske bliver vi bare ved at spinde på dem, fordi vi godt kan lide det.

Word count: 100

Mit liv i en vuggestue - gæsteindlæg af Christine B.

Husk altid handsker ved lortebleer. Sprit-gel er din bedste ven. At tegne inden for stregerne er ikke populært. Alt hedder enten hest, gravko, blå, det eller Gerda. Du skal spise det samme som børnene, selvom det er herreklamt. Århus kommune og bureaukrati er ikke din ven. Smøgpauser er din ven. Man siger hov, op igen, er du ked af det, ned på numsen, og hvor er Anton 1000 gange om dagen. Alle børnesange kører i akkorderne D, A7 og G (det sandt – prøv det!) Husk at børnene tror du er voksen. Babyer lugter af smeltet smør, snot og remoulade.

Word count: 100

Tid

For Markus var tiden gået i stå, han nægtede at anderkende dagenes, selv årstidernes skiften. Så længe intet så ud til at ville ændre sig, gjorde det alt for ondt at tænke på, hvordan tiden gik uden øje for ham og hans behov. Derfor havde han altså boykottet alle de handler med tidsbegrebet om var blevet indgået af verden på hans vegne.
Der var ingen der opdagede hans forsvinden fra den fælles bevidsthed før det begyndte at lugte i opgangen. Han havde boet der de sidste 53 år, men da de fandt ham lignede han stadig en dreng på 23.

Word count: 100

Kold regn

Regnen lægger sig som kolde dyner om vores tanker og vores verden, slukker for alle skarpe lyde, og former tyste ord på vores nethinder. Vi kan ikke gå ind, vi kan ikke gå ud, vi kan bare blive siddende og fastholde fokus på fastfrosne minder, som radiofrekvenser der er gået i hak. Der er intet at gøre lige nu, vi sidder fast som fod i handske.
Det er lige meget, vi vil helst ikke tage beslutningerne, helst ikke forene dem med virkeligheden. Det er lettere at blive under dynen og ryste af kulde over det, vi aldrig tør lade ske.

Word count: 100

Gæsteindlæg af Jeppe G.

Vuf

Mennesker skal luftes. Ligesom hunde. Ud og få luftforandring, indgå i andre sammenhænge, snuse andre bagi og gø. Desværre får mennesker ikke opfyldt alt dette bare ved at gå en tur. Vi må ud hvor vi omgås andre mennesker. Mennesker som vi forstår og som forstår os. Rent sprogligt. Altså som vi kan tale med. Vi har brug for at lette dampen og for at få lidt damp i hovedet. At se en anden lige i ansigtet og tale lige fra hjernen og ind i den andens hjerne uden blokader. Ikke nødvendigvis hele tiden. Bare en gang i mellem.

Word count: 100

Til min Mor

Kære Mor
Der er noget jeg har tænkt over. Jeg vil så gerne have en tatovering, men jeg ved du ikke ville kunne lide det. Dette efterlader mig med to muligheder:
1. At få en lillebitte en, som du aldrig ville opdage. Det ville være lidt trist, eftersom det totalt udelukker at jeg nogensinde kan blive fotograferet af smarte trendspottere fordi jeg worker det pæne tøj jeg har arvet fra dig.
2. At få tatoveret sådan et hjerte der står ”mor” i. Det ville jeg være glad for. Ville det ikke også være lidt okay med dig?
Kærlig hilsen Maya

Word count: 100

Teleporteren

Han ønskede sig en teleporter, allerhelst en der kunne teleportere ham så langt ud i fremtiden, at alt han ville, var umiddelbart realiserbart. For det er så pissefarligt at drømme, og endnu mere pissefarligt at tale om drømmene før de har taget form. Man risikerer at tabe både drømmen og evnen til at danne flere, hvis man lukker den ud før tid. Selvfølgelig var det vigtigt det der med at ”leve i nuet” og ”carpe diem”, og tilfredsheden ved et hårdt opnået mål skal man heller ikke kimse af. Men han var så bange for at tabe det på gulvet.

Word count: 100

Noget om kaniner

Med dig havde han lyst til at løbe udover markerne, vælte rundt i diverse kornsorter, for derefter at sætte ild til lortet – for alt var ligegyldigt, bare du var der. Du var smukkere end han nogensinde havde vidst, og han ville have taget dig med ned til paradis.
Du var den hvideste kanin i hans højeste hat, den smukkeste fugl han kunne flyve væk på. Han kunne aldrig blive rigtig gal, for så smilte du igen, og så løb i igen. Men fortalte han dig nogensinde noget virkelig vigtigt? For eksempel, at han var mørkeræd? Eller at han elskede dig?

Word count: 100

..98, 99, 100

Velkommen eller velkommen tilbage til the new and improved Smaa Ord. De sidste par dage er gået med formatering af indlæg herfra og til helvede, for at få det hele til at se nypudset og blankt ud når kvoten af suspense var opbrugt, og jeg var nødt til at stoppe hemmelighedskræmmeriet. Jeg ved ikke hvad du havde forventet at se, men det er altså sådan her, her vil se ud det næste stykke tid. Det er min egen håndskrift ovenfor, ligesom det er mine tekster på godt og ondt (i medgang og modgang osv). Jeg håber du kan lide det.

Word count: 100

Senere

Vi kom for sent til den verden vi skulle have levet i, mere end 100 år for sent. Der findes ikke ægte cirkusprinsesser og løvetæmmere i dag, kun ballademagere og badutspringere, der findes ikke poeter, kun reklamebureauer, og billedhuggerne er alle sammen blevet ansat som møbeldesignere i IKEA. Det eneste vi kan gøre for at opretholde illusionen, er at blive oppe efter sengetid, når den verden vi ikke er født til sover og tier stille. Så drikker vi rødvin og snakker om afdøde filosoffer mens vi lader som om vi har en fremtid og at det hele nok skal gå.

Word count: 100

Monolog om kedsomhed

N: Jeg er et uforståeligt mysterium for dig. Dine tykke, tørre bøger kan ikke give dig svar på hvordan jeg overlever endeløse strømme af alkohol, og dine lommepsykologiske evner kan ikke svare på, hvordan jeg holder kniven fra struben. Jeg er så fuld af personlighed at du kun kan drømme om det. Derfor kan du ikke tage øjnene fra mig nu. Min eneste interesse for dig, derimod, kommer af kedsomhed. Du er lidt sjov, fordi jeg aldrig i mit liv har mødt et menneske så intetsigende som dig. I dag er du det objekt der midlertidigt skal eliminere min kedsomhed.

Word count: 100

Tid&Rum

Jeg har altid tænkt en helvedes masse over det der med tid og rum, som ham der strunge snakkede om, og som gav en lille smule mening. Jeg har slåsset med det og været vild med konceptet, ligesom jeg har spændt ben for hundrede engle, fejet tabte fjer ind under gulvtæppet, og gemt filosoffer under huden.Men lige nu, og gerne resten af sommeren, er jeg noget så færdig med metafysik og afstandsfilosofi. For selvom alle leder efter kærlighed og ingen rigtig finder det (nogen gør nok) så vil jeg allerhelst bare på eventyr, og jeg håber du vil med.

Word count: 100

Mat

Skak er summen af hele verdens samlede logiske tænkning der har taget form, og alle verdenshistoriens krige der udkæmpes hver dag. Det er et spil man spiller når man sidder på en smart café, for at alle omkring skal tænke ”næh, sikke et klogt og tænksomt ungt menneske, det skal nok gå det hele, med samfundet og sådan”.
Der er ingen der tør indrømme at det faktisk er et pissekedeligt spil, medmindre man er virkelig god til det, ligesom naturgeografi kun giver mening hvis man forsker i det. For så ville troen på fremtiden forsvinde sammen med den logiske tænkning.

Word count: 100

skæv og vind af Fuld

Åh altså, jeg er stangbacardi, grønlænderstiv, meget langt væk. Du har drukket mig under i de stjerner du gemmer bag øjenlågene, og pakket mig ind i plastic, eller vat, fordi du syntes jeg fortjente følelsesløshed. Jeg er glad for at du ikke bare lader mig sejle min egen vandpyt, for det er federe når det er dig og mig og vi to i tusind træsko og tusind genstande.
Jeg eksploderer lidt, når jeg kommer i tanke, hvor fantastisk du er, og hvis vi løber særlig meget hurtigere nu, tror jeg, vi kommer til at gå op i røg og lette.

Word count: 100

Du er så sød

Du er sød, når du sidder der, og laver ingenting og lader som om du har hele verden foran dig. Alle mennesker bliver lidt sødere når håbet og troen på det hele skinner gennem deres pupiller som følgespots på en mørklagt scene – jeg er ligeglad om du bliver statsminister eller rockstar eller om du bliver i mit liv for den sags skyld (selvfølgelig er jeg ikke ligeglad om du bliver i mit liv, men det er ikke vigtigt nu) så længe jeg ved at du selv tror på det. Så er du så sød, og så bliver jeg så glad.

Word count: 100

Fremtidsminder

Anna var så dundrende ligeglad med fremtiden at det halve kunne være nok, for hun havde lige præcis nok i nuet. Ikke på den måde, at hun var helt vildt tilstede i alt hvad der foregik omkring hende, for det var hun faktisk overhovedet ikke – til gengæld havde hun fundet sig til rette med, at forventningens glæde altid var større end nutidens glæde, og derfor dagdrømte hun dagen lang. Ligesom fortiden er en variabel størrelse der afhænger af hvem der så det ske fra hvilken vinkel, er det vigtigste ved fremtiden ikke hvad der skete, men hvordan man husker det.

Word count: 100

Løgner

Jeg er kommet til at lyve. Ikke fordi jeg ville, ikke på nogen måde med vilje, men simpelthen fordi jeg er dårlig til matematik, eller dårlig til at tælle for den sags skyld. Jeg er nemlig kommet til at love, at jeg ville slippe alias'et og anonymiteten når 1. oktober oprandt. Valget var faldet på denne dato, fordi det var her, jeg ville skrive indlæg nummer 100. Sagen er dog, at dette først finder sted 3. oktober, og derfor ser jeg mig nødsaget til at udskyde afsløringen hertil. Fordi jeg er vild med at trække spændingen ud. Undskyld jeg løj.

Word count: 100

20.000 hænder

Jakob var oprindeligt taget til Rom for sådan at komme lidt hjemmefra, møde nogle nye mennesker, og så med tiden nok starte på en kunstnerisk uddannelse af en slags. Men han kom aldrig særlig langt, for han fik job i en boghandel – og boghandlerne i Rom er altså ikke helt normale. Der hersker mafialignende tilstande, for alle i støvlelandet ved, at en butik med cirka 10.000 bøger der er skrevet af rundt regnet 20.000 hænder (plus/minus det løse, ghostwriting og middelaldertyve) er en guldgrube af konserverede sjæle. Er man først indviet i disse hemmeligheder slipper man aldrig ud igen.

Word count: 100

Den sidste dag

Det var den sidste dag i juleferien, den sidste dag de havde sammen inden han igen skulle sidde på kontor hver eneste dag mens hun lod som om hun var oprigtigt interesseret i børnehavebørnenes ufatteligt grimme tegninger. De var så opsatte på at nyde dagen, og bare have tid til at holde hinanden i hånden, at de blev endnu mere stressede end nogensinde på en hverdag – men i virkeligheden gjorde det ikke så meget, for det var ikke det de huske bagefter, de huskede bare hvor dejligt det føltes at have en andens hånd inde i sin. Det var vigtigst.

Word count: 100

Vild med dans

Hun var helt vildt vild med vild med dans. Programmet talte direkte til hendes blottede hjerte i den bedste sendetid, og hun lod drømmene svæve over dansegulvet sammen med de diamantbesatte kjoler. I løbet af sæsonen blev hun suget længere og længere ned i reality-sandheden, og hun fik åndenød ved tanken om at det en dag skulle slutte, for hvad skulle hun så fylde sine tankebobler med? Da finaledagen oprandt var hun parkeret foran fjerneren med flødeboller og spændt til tåspidserne. Så slukkede hun på remote-kontroller'n og lod drømmen leve videre. Den var bedre end den falske sandhed.

Word count: 100

Blitz

De var unge, frie og lykkelige, og hele verden så til med øjne så store at de var ved at falde ud af hovederne, mens de misundte deres kærlighed og samtidig hadede dem lidt for at have den. Ligegyldigt hvor de gik, var de omringet af støvskyer af blitzprojektiler, som gennemborede deres hjerter med samme insisterende styrke som amors pile. Til sidst skød de så hårdt, at hvert polaroidfotografi stjal lidt af deres sjæle, og de faldt iskolde om som gennemsigtige spøgelser da der ikke var mere. Verden havde taget alt fra dem, og den ville ikke engang have det.

Word count: 100

Supermarked

Du ved, der er den der slags dage, hvor der bare ikke er noget der virker. Det virker måske udenpå, men indeni er der fuldkommen tomt. Den slags dage hvor man går i ring om hinanden i endeløse supermarkeder, mens man kigger dybere og dybere i diverse kølediske på jagt efter spor af sig selv. På jagt efter netop den ferske frostvare der får verden til at gå op i en højere enhed.
Måske skulle vi prøve at kigge lidt op, og kigge hinanden i øjnene for en gangs skyld. Måske var det derinde vi alle sammen havde gemt os.

Word count: 100

Servicemeddelelse

Det har stået lidt stille her de sidste dage, er der måske nogen der har opdaget. Det ville være halvvejs dårlige undskyldninger på stribe, og halvvejs ægte sandhed, så nu siger jeg det alligevel: jeg blev overfaldet af det virkelige liv. Jeg har haft øresønderrivende travlt med arbejde, dagdrømme, junkfood og andre gøremål. Her burde være opdateret nu. Derudover er der faktisk travlt her på bloggen – noget med styresystemer og designproblemer, som gerne skulle være fikset til Den Store Afsløring 1. oktober. Det håbes at det hele falder på plads, og at det virkelige liv lader være at spænde ben.

Word count: 100

Dialog om madpyramider

T: Hvordan tror i den polske madpyramide ser ud?
A: Hvorfor skulle den være anderledes? Det er vel den samme kostsammensætning og vitamintilførsel mennesket har brug for?
N: Jeg tror ikke det var det han mente.
T: Jeg ved ikke hvad jeg mente. Måske har de bare aldrig hørt om den.
N: Jeg tror den polske madpyramide er nogenlunde ligesom min behovspyramide: vodka, sex og et billigt grin hist og her. Det handler ikke så meget om at holde mennesket i live, men om at slå tiden og sig selv lidt ihjel. Mærke at man lever, lige indtil man dør.

Word count: 100

Dialog om svampe

A: Denne symbiotiske tilstand kaldes mykorrhiza, og finder sted mellem svampe og planter i meget næringsfattig jord. Hedelyngen er eksempelvis kun i stand til at overleve på heden fordi den danner mykorrhiza med svampen. Svampen udvider rodnettets overflade, og gør det muligt at optage flere næringsstoffer. Planten betaler den tilbage med glukose som svampen har brug for. De kan ikke klare sig alene men sammen kan de overleve de vanskeligste leveforhold. Er det ikke smukt?

N: Så han er en plante, du er en fluesvamp, i er strandet i ingenting hvor du fodrer ham og han giver dig søde ord?

Word count: 100

Frihed

Måske skulle vi i virkeligheden bare give alle ting og alle bekendtskaber op, og tage afsted ud i verden. Forsvinde en lille smule. Føle os frie nok til at være kompromisløse, og gå så lidt på kompromis at vi bliver friheden selv. Er det den slags frihed du drømmer om?
Jeg drømmer nogengange lidt om at ligge på en mark og kigge op på skyerne, og bade i vandfald, og spise vilde planter. Men på den anden side drømmer jeg mere hedt om den frihed det er at være omgivet af mennesker og kunne tænke deres tanker uden at tale.

Word count: 100

Bølge 5

Måske kommer du ind i huset igen nu. Måske kommer du ind i det tomme rum, som ikke længere er tomt, fordi det nu er fyldt til randen med svævende stemning, der gør luften så tyk at du ikke kan trække vejret. Selv ikke dit blik, så skarpt som knive, ville kunne skære igennem den. Måske er det først nu du går ud i garagen.

Du er en bølge i vandkanten. En bølge i tidevandet som stille siver længere og længere ud, og efterlader mig på stranden som en selvdøende vandmand. Hver morgen skyller du mit liv ind på land.

Word count: 100

Bølge 4

Jeg går ud til postkassen og tager mit humør. Så går jeg ind i huset. Jeg stiller mig midt i det tomme rum med min trompet. Der kommer lyde ud, og det hele er så helt fantastisk at tid og rum står stille og fryser i et øjeblik, ligesom i en gammelt shakespeare-monolog. Efter øjeblikket kommer der lys. Jeg skærer mine fingre og håndled til blods på de bløde ventiler, og mundstykket splintrer i utælleligt mange glasskår. Den sorte kat har stadig ikke vist sig.

Dér. Lige der sivede mit humør ud igennem sprækkerne i min fine, hvide hud.

Word count: 100

Bølge 3

Du forstår tydeligvis ikke, at det ikke er for sjov, at jeg har ladet min smilfrekvens og tåreudregning i dine hænder. Jeg troede egentlig du vidste det. Jeg tør ikke beholde det selv, ikke på dette tidspunkt af dagen. Jamen, jeg troede jo du vidste at jeg spillede musik her i morgenstunden og det tidligste tusmørke, og så kan jeg ikke varetage sindstemninger.

Farvel, Julie, siger du, og går ud af døren igen.
Jeg ved, at du måske går ud og hænger dig i garagen nu. Men måske venter du lidt længere. Det er ikke helt til at sige endnu.

Word count: 100

Bølge 2

Du tror ikke på mig. Mens jeg ser på dig, folder dine øjenvipper sig ud, og skyggesorte stjernetæpper lægger sig over gulvbrædderne. Stjernerne eksploderer og dør, og et splitsekund efter står vi igen i min hoveddør på det der tidspunkt som ligner tusmørket, men er om morgenen, lige før det bliver rigtig lyst. Der, hvor man stadig har søvn og tusind drømme i øjnene, og ingenting er helt som man tror.

Nu lægger jeg dit humør i postkassen. Så kan du selv se om du får brug for det, fortæller du mig.
Men, du, siger jeg, folk saboterer jo postkasser.

Word count: 100

Bølge 1

Her er helt stille i dag. Du banker på døren, og stjernerne eksploderer i min øjenkrog. Du træder ind ad min hoveddør, inden jeg når at åbne. Da du lukker munden op, springer en lang, adræt sort kat ud mellem dine læber, og forsvinder op ad min trappe. Jeg er ikke sikker på, om den var vigtig. Du ser ikke ud til at have bemærket den.

Du glemte dit humør på min kommode i entreen, siger du. Jeg fortæller dig, at stemningen alligevel er brugt op. Der er overhovedet ikke mere at komme efter, du burde ikke være kommet her.

Word count: 100

Historiefortælling

Han var faktisk bare ganske almindelig, og det var virkelig sjældent der skete noget som helst ekstraordinært i hans liv. Da han var fire var han med sin bedstefar i tivoli og spise en candyfloss, og engang havde han fået tretten i blækregning. Udover disse næsten overnaturlige begivenheder kunne fantastiske tilfælde vist tælles på en hånd. Men på trods af dette havde han hovedet fuldt af historier som ingen havde fortalt ham, men som han kunne fortælle videre med en sådan gejst at tilhørernes øjne blev store som fyrtårne, og til sidst faldt han ind i dem og levede lykkeligt.

Word count: 100

Verdens skuldre

Hun var altid sur på sig selv, fordi hun var hele verden på sine skuldre, og der havde den det tilsyneladende ikke særlig godt. Verden brokkede sig dagen lang, hun var altid bitter og ked af det, og efterhånden faldt hendes rygsøjle også fra hinanden. Men der var intet at gøre, der var ingen der var villige til at tage over – det var der sikkert, men de råbte ikke højt nok om det. Først faldt hun på knæ, dernæst omkuld. Verden fandt langsomt ro på den bløde bund, mens hun faldt i den dybeste søvn og opgav at rejse sig.

Word count: 100

Mikkel & Marie

Det Mikkel altid havde forsøgt at fortælle Marie var måske noget i retning af ”jeg synes du er helt fantastisk, og jeg vil gå gennem urinstøv og lynnedslag på fodboldbaner for dig”, men han var vind og skæv og havde ikke opfundet ret mange skarpe skeer i skoven, så det kom altid bare ud som ”...”, og det kunne Marie egentlig ikke bruge til noget, så hun tog på udvidet yogakursus i Indien hvor hun fandt sig selv i form af en langhåret amerikaner med holdningerne i behold, mens Mikkel blev siddende derhjemme stum som en dør med en lang næse.

Word count: 100

Om begrebet "rose" - gæsteindlæg af futilisten

Der er og har kun været en rose i hele den europæiske litteraturhistorie. Den spirede et eller andet sted i det centrale Frankrig, muligvis ud af mulden i munden på Francis Villon, og forgrenede sig videre til hele kontinentet. Dernæst snoede rodnettet sig videre igennem havets sorte drivhuse og alverdens kyster. Alle steder blev rosen en delikatesse for poeter, en skønhed de yndede at balancere på tungen med adjektiver og udsagnsord.

Men rosens storhedstid er måske den stængel hvorpå dens nederlag blomstrede. Så mange poeter havde gennemtygget ordet at alle kronblade var slidte, og den efterfølgende tid kun smagte tornene.

Word count: 100

Hans monolog

”I nat var vi en del af den parallelle virkelighed. Vi vidste det begge to, vi ved det stadig, men det ligger lige der på grænsen til bevidstheden, hvor man kun husker glimt og ord, men ingen mening. Men dig kan jeg huske, du havde grønne øjne, og hænder så bløde som puddersne. Den nat, der var i nat, kommer ikke til at ændre denne virkelighed, og på et tidspunkt glemmer vi, det gør vi altid. Men jeg glemmer aldrig det du sagde. ”Det er dit eget valg, om du bygger sandslotte eller luftkasteller” Det glemmer jeg måske ikke endnu.”

Word count: 100

Skib

Skibet sank midt på havet. Der var kun få passagerer, men en del matroser og kaptajner af forskellig rang, som alle så dagens lys for sidste gang den dag. Det var dengang et skib stadig var flot og bygget af træ, med store sejl og udkigsposter og papegøjer, og nu ligger det på bunden med skattekister og tang. Måske kommer der endda en dykker forbi en dag. Hvis der havde været råd til en ægte galleonsfigur eller gargoyle af marmor var den også endt på bunden, men fordi den var af træ, flød den hjem og sladrede om skibets endeligt.

Word count: 100

Den anden verden

Der er en verden et sted derude, du ved ikke hvordan den ser ud, du har aldrig set den, men efter sigende skulle den være derude et sted. Det er den de taler om når de tror du sover, den de hvisker om i krogene. De tror ikke du har brug for den, de tror du klarer dig så ganske udmærket med hverdagens trivialiteter og trummerummer. Hvad skulle du egentlig også med Den Anden Side? Den, der ville tvinge dig til at høre efter hvad du selv tænker og tror på. Den ville tvinge dig i knæ på få sekunder.

Word count: 100

Hr. Hansens livsværk

Efter mange års kritik af det altoverskyggende bureaukrati og den evige langsommelighed i de offentlige systemer, kom Hr. Hansens opfindelse til at revolutionere det 22. århundrede. Han var elektriker, og efterhånden ved at nå pensionsalderen, men syntes stadig ikke han havde lagt hånden på sit livsværk. Efter en psykedelisk drøm en tidlig morgen kom det hele til ham, og snart var hjerte-varme-måleren installeret i alle hjem. De havde studerende siddende i store haller, der straks ringede efter indsatsstyrker når en rød lampe blinkede, fordi en husstand var løbet tør. Alle fik den vigtigste hjælp præcis når den manglede.

Word count: 100

Simpel kemi

Kemiprofessoren havde svært ved at forstå, hvorfor de unge kvindelige elever sommetider mødte op til forelæsningerne med indkøbsposer under øjenene og mascara langt ned af kinderne. For det allerførste, var det meget simpel matematik at gennemskue hvilken mængde søvn et menneske behøvede, og for det andet var det jo også et relativt overskueligt reaktionsskema der skulle til for at beregne nøjagtig hvor de unge herrer overtrådte rimelighedens metafysiske grænser og dermed måtte ud af vagten. Efter han lærte dem dette, mødte de altid veloplagte – værre stod det til på biologisk institut hvor hormonerne stadig fløj rundt i de overophedede laboratorier.

Word count: 100

Tilfældighed

Nogengange overvejede de at overlade det hele til tilfældighederne, for at stille sig selv fuldstændigt uden for ansvar. Det kunne jo være så let. For de var så trætte, at de kunne falde døde om hvert øjeblik det skulle være, og ansvaret for deres egne liv og lykken der ifølge hele verden ventede lige om hjørnet, tyngede deres skuldre så de gik af led, og hælene var fyldt med vabler, selvom de oftest kom flere skridt tilbage end de kom frem. I sidste øjeblik opgav de at tage mere stilling, kastede alt af sig, og så sig aldrig mere frem.

Word count: 100

Menneskelige forbindelser part II

Hun havde altså brutalt klippet den scarttilslutning der var deres fælles navlestreng til kærligheden – og han var elendig til at håndtere smerte. Han havde hørt man kunne fjerne fokus ved at påføre sig selv mere smerte, men selv deres fucking Wii var hun skredet med, så han kunne ikke engang lade sit virtuelle jeg få tæsk. Endelig konkluderede han, at han måtte bringe det ultimative offer for at få ro i sin binære reagensglassjæl, og slettede sin facebook-profil. Den var god nok. Det gjorde langt mere ondt end han nogensinde kunne have forestillet sig. Han havde allerede glemt hende.

Word count: 100 - tidligere udgivet som gæsteindlæg på syvfold.dk

Menneskelige forbindelser part I

Han var udmærket klar over, at de levede i en digital tidsalder, og således ikke kunne bestå af andet end 0'er og 1-taller, for hans eget vedkommende måske endda mest 0'er, men han var ret sikker på, at hendes indre talsystem alligevel gemte uløselige matematiske gåder. Det var derfor han elskede hende sådan, fordi hun på en eller anden måde virkede til at fremstå i mere end 3-D, hun havde en menneskelig dimension, der fortryllede ham.Nu var hun gået fra ham, og det var en ubeskrivelig smerte, værre end han nogensinde havde kunnet forestille sig.

Word count: 100 - tidligere udgivet som gæsteindlæg på syvfold.dk

Muligheden af to

Vi kunne rent faktisk gå hen og dø af det, det er jeg næsten sikker på. Vi kunne gå hen og dø, men vi kunne også meget nemt gå hen og være temmelig lykkelige i processen. Det er ikke altid det objektivt skete der tæller, eller for den sags skyld det objektivt skete der gør ondt. Det ikke-skete, og det der kunne være ikke-sket efterfølgende svier mindst lige så meget – muligheden af én og én anden, der slukker sig selv kan man godt gå hen og få lidt hjertesmerte af. Det vigtigste er trods alt mindet om det.

Word count: 100

Fejlmelding

Fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl.

Error: 100

Kys IIII

Det er lang tid siden det skete, faktisk er det mere end en evighed siden det skete, faktisk er det måske aldrig sket. Det fandt sted i et parallelunivers lavet af enten drømme eller sorte nætter, og når jeg tænker tilbage er det mere brudstykker af svævende tanker jeg finder, end en egentlig hukommelse i forhold til det (muligvis) skete. Det var tomme kys, det havde intet med den eksisterende verden at gøre, det var bare nødvendigt for udvidet forståelse af værdien af den sprængladning af en slags der stadig er i mellem os. Faktisk tror jeg det var sundt.

Word count: 100

Over vejen

Jeg kan ikke gøre mere for dig nu, jeg kan ikke skærme dig fra farerne, eller spænde safety nets ud når du falder. Jeg ved jo også godt, at du sagtens kan selv nu. Lov mig nu bare for alt i verden, at du ikke vil kigge dig for meget til siderne når du krydser vejen, af skræk for at nogen skulle se dig vakle – du risikerer at banke hovedet så hårdt ind i en lygtepæl at det slår benene væk under dig, på en måde du slet ikke kan forestille dig. Det ville jeg så gerne undgå at opleve.

Word count: 100

Café Noir

Hvis jeg havde råd, ville jeg drikke café noir. For det første fordi jeg ville ønske mit liv var så simpelt som en sort/hvid-kortfilm, så sprængfyldt med product placement, at jeg aldrig ville behøve tænke selv. For det andet ville det intet gøre mig, at være i en verden befolket af listige klovne og kæmpestore kaniner. Måske ville jeg endda være klovnen. Uanset hvad, så ville jeg gerne drikke café noir, jeg ville gerne være en chic fransk dame, der kunne skifte mellem mild og stærk, når det var passende.
Jeg ville også gerne være upåvirket af reklamer.

Word count: 100

Parfume

Han kunne ikke huske fra sin næse til sin mund, eller nogen andre kropsdele for den sags skyld. Han anede simpelthen ikke hvad der var sket. Den sidste udvej var at tage et S-tog til Matas på strøget, hvor han brugte flere timer på at lede efter netop den duft der kunne sætte sving i hukommelsen. Til sidst nåede han til den dér blå fra Gucci, og pludselig stod det hele lysende klart – ikke at han kunne huske hvem hun var, men han huskede følelsen af ikke at kunne kigge væk, og heller ikke turde kigge hende i øjnene.

Word count: 100

Undergrund

Det var en af de dage, hvor han fandt det dybt nødvendigt at gå ned i metroen. Nogle dage kunne han finde på at køre frem og tilbage flere timer i træk, mens han observerede de andre mennesker og den søde lugt af forfald de førte med sig, men i dag var ikke en af de dage. I dag havde han brug at være en af de handlende, at sætte tavse aftryk verden. Når han havde det sådan, gik han ned i metroen, og skreg af sine lungers fulde kraft hver eneste gang toget ankom i en sky af støj.

Word count: 100

Overlægen

Overlægen var en slemmer karl, og der var ingen på hele hospitalet der kunne lide ham. Overhovedet. De havde dog alle som én indordnet sig under den fælles regel, at man behandlede ham pænt, fordi han trods alt ikke var nogen kvaksalver, men derimod forskellen på liv og død langt ude på landet. Lige indtil den dag, hvor brugsdamen blev syg, og han ikke formåede at redde hende. Da var pagten ophævet med ét, og de jagtede ham langt ud på heden med stokke og fakler. Ingen har set ham siden. Der var jo heller ingen der kunne lide ham.

Word count: 100

Horisont

Han var allerede træt af varmen, og alle de mærkelige lyde og lugte. Han gik og spekulerede over, hvem der mon havde bundet ham på ærmet, at det skulle være fedt ovenpå sådan et brud, at tage ud og ”finde sig selv” og ”udvide horisonten”. Der var jo ikke noget at komme efter, og han ville føle sig falsk og forkert når han kom hjem med brune ben og shorts-aftegninger. Han længtes egentlig bare hjem, han ville give meget for at stå foran hendes vindue nu, og vente på, at hun som en anden Rapunzel ville kaste håret ned.

Word count: 100

Hundemennesker

De to piger var for hinanden, som musen er for katten, og som medisterpølsen er for den frækkeste slagterhund. Men de var begge to langt mere hunde- end kattemennesker. Ikke at de havde dyr, eller nogensinde havde overvejet at få det, men de var typerne der sad ved et bordfuld fremmede mennesker og tiggede med hundeøjne om et klap på hovedet og en godbid. Dagen efter kunne de så sidde og spidde hinanden med knap så skarpe observationer og dårlige freudianske analyser, som i virkeligheden var rettet mod dem selv. Men det var simpelthen så meget lettere at jage hinanden.

Word count: 100

Linedanserindens monolog

”Han var cirkusartist ligesom jeg, han havde mørkegrønne øjne og sort krøllet hår, sådan lidt latino-lækker. Måske var det i virkeligheden det jeg faldt for, for resten af ham var absolut ikke værd at skrive hjem om. Han var en gavtyv med rygsækken fyldt til randen med lommefilosofi af den værste skuffe, og jeg vidste fra starten at det ikke var ham jeg skulle hænge mig i, ejheller dele knagerække med. Men i en enkelt sommer delte vi nutidig fremtid. Og en enkelt sommer er vel også en slags tid? Eller i hvert fald en tiltrængt pause fra tilværelsen.”

Word count: 100

Løvetæmmerens monolog

”Hun var cirkusartist ligesom jeg, vi var begge to rodløse badutspringende ballademagere, der befandt sig bedst i tomrummet mellem den ene og den anden artistvogn, på endeløse landeveje. Vi fandt hinanden, og nød at spejle vores eksistentielle problemer i hinandens sjæle. Jeg aner ikke hvilken farve hendes øjne havde, jeg så kun mig selv på deres overflade. Det var nu ikke længe vi kunne holde hinanden ud. Jeg døde lidt i hendes selskab, fordi hun var lige så nedbrudt som mig selv. Men en enkelt evig sommer er vel også en slags tid? Det kunne have endt langt, langt værre.”

Word count: 100

I dag

Det var i dag, det hele gik i stå
og hvert hjerte, i hver en kattekilling
pludselig stoppede med at slå

Det var i dag, det hele gik af led
og hver pilot, i hver en lille flyver
pludselig styrtede ned

Det var i dag, hvert et lys gik ud
og alle hjerter, i alle unge piger
pludselig stod for skud

Det var i dag, du glemte hvem du var
og alle folk du mødte, på hver en ensom vej
var sære fremmede, som ikke havde nogen svar

I dag gav verden op, men det er lettere når den rimer.

Word count: 100

Dybt godnat

Hun var vild med godnathistorier, det var noget hun aldrig ville vokse fra. Med tiden var der færre og færre der kunne overtales til at fortælle hende godnathistorier, men engang i mellem lykkedes det, men så var det også fordi hun satte alle midler til og tilbød alt hvad hun havde at give, blot for at få en historie at falde i søvn til. Eventyrene var de bedste godnathistorier, fordi de langsomt, elegant og ubemærket smeltede sammen med drømmene, som dermed blev gode drømme om prinsesser og hvide heste. Så kunne hun fuldstændig glemme, at hun i virkeligheden var mørkeræd.

Word count: 100

Kunst

Han var kunstner, mente han selv, helt ind i sjælen var han bestemt til at udrette store ting. Han var dog ikke videre opsat på at vente med at blive anerkendt til efter han selv var gået bort – der var intet fair i at rockstars fik groupies og gratis øl allerede som teenagere, når malere aldrig fik noget som helst. Derfor var planen, at han lige så godt kunne pleje sit image før han overhovedet havde færdiggjort en eneste fesen akvarel, og derfor gik han med fine hatte og fortalte pigerne på gebrokkent engelsk at han var kunststuderende i Paris.

Word count: 100

Maskefald

I dag er dag nummer 50 på denne blog. Det betyder halvvejs til hundrede. Det betyder halvvejs i mål, af en slags – ikke at dette projekt stopper på dag nummer hundrede, nærmere det modsatte. På dag nummer hundrede kaster vi (jeg) maskerne, og gør et forsøg på at sætte ansigt på de ord der findes her. Jeg har svært ved at gennemskue om det er et smart taktisk træk, men det er nødt til at ske – jeg er nødt til at give mig selv til kende hvis jeg skal kunne fortsætte med oprejst pande – men jeg venter lidt tid endnu.

Word count: 100

Os

Hvis vi fik lov at gå tilbage i tiden, havde jeg holdt fingrene væk, og var aldrig gået ind i det vi havde. Tror jeg. Lige nu. Fordi det gør ondt. Fordi jeg er fuld af ord og følelser, og ikke har noget skab at gemme dem i. Hvis jeg bare kunne græde tårer af skrift og blæk ville det være lidt konstruktivt, men jeg har ikke mere tilbage, ikke mere at give, og ikke mere at sige, med mindre du siger noget først, og det ved jeg du ikke gør. Der er ikke mere. Og det gør så ondt.

Word count: 100

Bjerget

Ét telefonopkald, én time, og en enkelt Tonic&Gin var alt der skulle til, og pludselig var han hos hende, de var sammen på vej op ad bjerget. Pludselig så hun på ham, og han opdagede, at der ikke længere var solskin bag hendes blik. Han vidste ikke om hun selv sagde det højt, men hendes øjne talte tydeligt: "Jeg skal ikke op på toppen. Jeg er nødt til at vende om nu."Med et, og med blot et enkelt blik havde hun fejet alle drømmene og eventyrene ind under gulvtæppet.

Word count: 100 (manuelt optalt)

Regn

Det som var mellem os, det som vi delte, var så sødt at selv solen måtte knibe en tåre, når den lod strålerne regne ned over os, og altså også ned over det der var i midten. Der var ikke særlig langt fra mig til dig dengang, ikke mere end en enkelt flygtig tanke, og sammen lod vi drømmene løbe løbsk. Indtil den dag, hvor mørket imploderede og blev så tæt, at jeg ikke kunne tænke én eneste hånd frem for mig. Da forsvandt det, og derfor regner det. Skyerne skyder med spredehagl for at finde det der blev væk.

Word count: 100

Vildt

Vi starter dagen med en kaffepsykose af den værste slags, før vi begiver os ud i den kæmpestore verden, hvor alle drømmene tager form. I dag er vi ikke os, i dag er vi noget helt andet, noget meget større og smukkere og voldsommere. Vi gør hvad vi vil, der er ingen dag i morgen (desværre ved jeg godt, at det er der, men jeg prøver at glemme det). Lad os se hvad der sker, lad os vente med at tage stilling, lad de hælløse stilletter føre os frem i verden til vi segner og vågner op et mærkeligt sted.

Word count: 100

Krøller

Hun var en krøllet en af slagsen, med krøller udenpå, krøllet tøj på kroppen og krøllede øjenvipper, baskende over øjnene der talte højt om de krøllede tanker der smøg sig om hendes inderside. Dérinde var det alt lidt anderledes end resten af den almindelige verden – for at tænke en tanke til ende, måtte man følge lange silketråde af associationer, før man til sidst nåede til noget der kunne minde om en konklusion. Men krøllet, det var hun som sagt, krøllet som en tigger i gamle dage, og derfor var der aldrig nogen der opdagede de eventyr hun bar rundt på.

Word count: 100

Lære(r)sætning

”Det er vigtigt at vide, at intet er spildt”

Umiddelbart kan disse ord let forveksles med en monty python'sk livsfilosfi, men jeg synes egentlig det stikker dybere end som så – der er alligevel langt fra bare at være ekstremistisk optimist, og til at erkende at livet er råddent engang i mellem, men at det alligevel er noget værd. Eksempelvis dengang jeg ærgrede mig grundigt over ikke at skulle til eksamen i tre års sindssyge historiepensum – men man går jo i skole for sin egen skyld, siger de... Under alle omstændigheder er det i hvert fald ord jeg prøver at huske.

Word count: 100

Summen af nul

Lad os gå en tur ned til vandet, lad os kigge filosofisk på solnedgangen mens vi taler dybt om absolut ingenting, blot for at se smarte ud. Summen af alt hvad der findes imellem os er 0, du er et nul, og jeg er et endnu større nul, tilsammen tilfører vi verden en fantastisk mængde intet og spredte ligegyldigheder. Men lad os glemme det, lad os spille en fanfare på sølvtrompeter når solen igen står op, mens vi lader os føre med ud af tidevandet, indtil det igen skyller alle vores store drømme og små sko ind på land igen.

Word count: 100

Kvinder & Sko

Lige før hun forlod hans lejlighed, havde hun i lige dele vrede og afmagt kastet sine stilletter så hårdt mod entrégulvet, at hælene var knækket, mens hun grådkvalt hviskede ”Du skulle prøve, bare én dag, at være i mine sko!”
Og der lå skoene. Han tænkte længe over det den nat, da han vendte og drejede sig og ikke kunne sove. Hvad var der mon med skoene. De var ikke specielt flotte, men sikkert dyre. Næste morgen så han, at en håndfuld mælkebøtter havde slået rod i skosålerne, og blomstrede lystigt. Han ville aldrig lære at forstå Kvinder og Sko.

Word count: 100

Ophelia og kærlighed

”Hvad var der sket, hvis Ophelia ikke var død ved selvmordsforsøget, men derimod havde splittet sig selv i to? Det står klart, at hun var bestemt til at gå til grunde med de uforståelige svigt hun led. Faderkærlighed og kærlighedskærlighed – så meget kærlighed er der kun plads til i et menneske, hvis mindst én af dem udvikler sig lykkeligt. Kærligheden udvider sig når den bliver til mist og svigt, og så er der ikke plads til mere længere. Derfor eksploderede hun i floden, og blev til to, luder og madonna, og undslap dermed også en af de største menneskelige splittelser.”

Word count: 100

Grå Kat

”Jamen,” sagde Den Lille Kat, ”hvorfor har nogen bestemt, at alle katte er grå i mørket? Når alle andre nu først får farver efter mørkets frembrud, når de er tilpas berusede, og endelig tør slå sig løs? Jeg gider ikke gå rundt og være megakedelig.” Og det kunne den som sådan have ret i, konkluderede Alle Kattes Gud, der var ingen retfærdighed i, at katte skulle miste deres særlige kendetegn om natten og blive til en samlet, kollektiv masse af mis i knækket modegrå. Så nu vil katte lyse i tusind farver når du møder dem om natten. Det passer.

Word count: 100

Nøglen

Da han så, de var ved at lægge ny asfalt på vejen, fik han en rent ud sagt glimrende idé, hvis han altså selv skulle sige det. Han listede sig ned i nattens mulm og mørke, mens asfalten endnu var våd og smattet, og trådte sin gamle nøgle ned i den. Da morgengryet kom sad den møgfast. Herefter kunne han sidde fra sit vindue, og betragte de forbipasserende der kiggede en ekstra gang på nøglen, og forestillede sig hvor bittert det måtte være, at miste sin nøgle og se den hver gang man gik en tur. De skulle bare vide.

Word count: 100

Blød

Jeg ligger i fosterstilling og venter, og ånder, og puster på de flammer, der for længst er gået ud. Men min hals og mine øjne brænder, og der er iskoldt på min hud. Jeg ville give meget lige nu for en sjat lus, eller en dosis fnat, jeg er bare dødtræt af at være helt alene. Min jakke er lavet af fløjl, og der er smukke heste på min pude – det er alt sammen bløde ting og søde ting, men desværre også døde ting. Jeg ville blive glad, hvis du kunne gøre mig den tjeneste, at komme hjem i live.

Word count: 100

Navle

Jeg hører ingen steder hjemme, derfor har jeg tusind navler. Jeg har været alle steder, jeg har svømmet med delfiner, jeg har redet på en elefant, men der er ikke noget der er mit.Verden er så fuld af anemoner, men på den anden side af hækken er kattene alligevel også grå. Verden er så fuld af sure mænd og koner, mit hoved er så fyldt med drømme, men de er alle sammen små. Jeg har en puls, og jeg kan bløde, jeg kan mærke hjertet slå. Derfor går jeg rundt og frygter måske en dag at gå i stå.

Word count: 100

Palindromer

Jeg deler os to op i palindromiske sekvenser, så jeg i det mindste ved, at jeg starter hvor du ender – og bliver ved, hvor du forsvinder. På den måde er der slet ikke lige så meget, jeg skal gå rundt og være bange for. Men du er det eneste jeg hører, mens himlen falder og verden styrter. Kom hjem nu, lad os redde hvad der stadig står, og se på resten derfra. Jeg tog den forkerte synsvinkel på i morges, jeg ved ikke hvad jeg leger med, og jeg aner ikke hvad det er jeg glemmer. Kom nu bare hjem.

Word count: 100

Noget om gamle møbler

Jeg kan virkelig godt lide min mor. Men som min søster plejer at udtrykke det, så er familie lidt en slags gamle møbler - gamle i den forstand, at de er fra tiden før IKEA hvor møbler kunne holde sig fine i mange, mange år - som man sparker til når man er sur, for de kan alligevel godt holde til det. Men nogengange burde man måske overveje, om ens mor måske ikke er en reol, men et smukt gammelt urværk, som skal behandles pænt og ordentligt? For jeg sparker nok lidt for meget. Selvom jeg virkelig godt kan lide min mor.

Word count: 100

Kærlighed

Jeg ville ønske jeg var i stand til at skrive en kærlighedserklæring, der kunne rumme det hele. Men uanset hvordan jeg griber det an, kommer det til at handle om fremtiden.Fremtiden som stirrer på mig i mørket og gør mig bange. Fremtiden som jeg ikke tør tænke på. Den er en sommerfugl lavet af spindelvævspoesi som jeg ikke tør røre eller nævne af angst for at knuse den og tabe den på gulvet. Så står jeg her og har slet ikke tid til at skynde mig, for jeg ville jo sådan ønske, jeg ikke behøvede
skynde mig
uden dig

Word count: 100

Travlt

Jeg hader når verden omkring mig stresser, når verden har travlt. Måske hænger det sammen med, at mit eget liv leves i en evig travlhed, som tilsyneladende aldrig holder op, og derfor er blevet til et konstant undertrykt karaktertræk. Jeg bliver bange når de stresser, og har allermest lyst til at sætte mig i hjørnet og tude indtil de holder op med at have travlt. Men det har jeg lært, at man ikke må. Så i stedet ”skynder jeg mig langsomt”, som en anden så smukt udtrykte det, mens jeg vipper med fødderne for ikke at falde ud af travlhedsrytmen.

Word count: 100

Vejret

Jeg er træt af at være på det forkerte tidspunkt i den forkerte virkelighed, træt af at tingene sker i forkerte rækkefølger, og at jeg tilsyneladende selv er udenfor pædagogisk rækkevidde. Jeg er træt af at gå i alt for store sko, der tilmed er våde det meste af tiden, som en venlig gestus fra det danske sommervejr.Til gengæld bliver jeg glad når solen skinner, og regnvejr kan jeg faktisk også i virkeligheden godt lide, når det arter sig som det skal. Jeg kan i det hele taget godt lide at snakke om vejret, det kan man altid gøre.

Word count: 100

Tiger

I nat drømte jeg, at jeg var asiat, og at jeg havde et tigerhovede. Jeg var blevet taget til fange i et stort bur sammen med andre dyr, og her skulle vi træne for at kunne redde verden – troede vi. I Virkeligheden var det en ond dame i hvidt tøj der havde fanget os. Jeg spurgte den onde dame, om jeg ikke nok måtte komme ud, for jeg savnede min familie, men der var ingen nåde. Så spurgte jeg, om jeg måtte slippe for tigerhovedet, for jeg havde efterhånden glemt hvordan jeg selv så ud. Det måtte jeg heller ikke.

Word count: 100

Vejen

Der er mange ulemper ved at bo lige ud til en meget stor vej. Umiddelbart kunne man måske tro de største probleme ligger i at sove fra de tonstugne lastbiler der drøner forbi hver nat, eller de fulde mennesker der synger på vej hjem fra byen. Man faktisk hører jeg ikke rigtig larmen. Til gengæld hører jeg heller ikke mit vækkeur. Men det allerværste er, at vejen har et hospital i hver ende, og jeg kan efterhånden høre sirener i mit baghovede hver eneste gang jeg kører på min cykel, eller bare lukker øjnene. Og det er fuldstændig sindssygt uhyggeligt.

Word count: 100

Skoven part 4

Jeg var mentalt opbrugt da jeg måtte opgive jagten på den forjættede sø, som jeg nok kun findes i mit hoved. Jeg forsøgte at finde vej ud af skoven, og for vild et par gange, hvilket kun øgede panikken. På den lidt lange gåtur hjem kom jeg igennem hele mit barndomsnabolag, og det skal ikke undervurderes hvilken betydning dette har. Jeg følte mig forbundet med alle digtere der nogensinde har beskæftiget sig med "barndommens gade", mens jeg gik igennem stierne ved plejehjemmet, og mit hjerte græd, fordi jeg vidste, at min gamle kattekilling ikke ville tage imod mig når jeg kom hjem.

Word count: 100 - manuelt optalt, og nu er historien faktisk slut.

Skoven part 3

Jeg var nødt til at gå ind i krattet for at finde søen. Det var herinde skovens uskyldstab virkelig begyndte at vise sig, skoven var blevet ond. Der var kun små smattede stier mellem troldetræer, som jeg var nødt til at gå foroverbøjet for at komme under. På den anden side af krattet havde alle planterne pludselig fået torne, jeg var omgivet af tidsler, brændenælder og bjørnekløer i alle retninger, og blev grebet i panik. Jeg var så sikker på, at søen måtte være lige på den anden side af plantemuren, og kæmpede mig igennem. Jeg var gået i ring.

Word count: 100 - manuelt optalt, og nu næsten færdig

Skoven part 2

Da jeg ankom til skoven, var det lidt som at træde ind i paradis umiddelbart efter syndefaldet. En stor koncert havde hærget engen rundt om skoven, hvor duer og måge fløj rundt som gribbe og festede med resterne af koncertfolkets mistede madrester og værdighed. Da jeg kom længere ind i skoven, opdagede jeg at flere af mine gamle bunkere var oversvømmet af nedstyrtet sand. I ren desperation gik jeg i gang med at lede efter den lille sø, måske nærmere en dam, eller et vandhul, som jeg svagt erindrer at have set engang. Måske findes den slet ikke i virkeligheden.

Word count: 100 - manuelt optalt, og stadig ikke færdig

Skoven part 1

I går kom jeg til at tage den forkerte bus. Det sker tit, men mest om natten – her tror jeg det skete fordi jeg var meget forvirret. Altså kom jeg til at tage bus nr 17 som overhovedet ikke kører hjem, men til gengæld kører omkring det hus hvor jeg voksede op. Det gik så sådan til at jeg endte ude i den hemmelige skov – det hedder den stadig for mig, fordi den gemmer bunkere jeg legede i som barn, og der er en indhegnet skydebane, med huller i hegnet, som man pludselig befinder sig på den forkerte side af.

Word count: 100 - men hundrede er ikke nok. Fortsættes

Indianer

Da jeg var lille, ville jeg være indianer, have fjer i håret og mave mig igennem det høje græs, lurende på nogle farlige voksne der ville indtage mit territorie. Så det gjorde jeg. Kravlede gennem "skoven", en mindre samling piletræer bag haven. Og jeg red på heste, jeg ville ride hurtigt udover markerne og have vind i håret.I dag har jeg opgivet nogensinde at blive gode venner med friluftslivet, og jeg har svoret Clint Eastwood evig kærlighed, i form af Blondie fra "the good, the bad and the ugly". Dog har jeg stadig jævnligt en lille fjer i hattehåret.

Word count: 100

Han er så lang tid om det

Han var så tæt på at nå det, men i sidste ende nåede han absolut intet, intet overhovedet, intet vigtigt eller interessant. Han er ikke doven, han er bare langsom, uendeligt langsom. Han ville ønske du kunne hive ham i ørerne og få ham i sving. Han ville ønske at ord, effektivitet og ansvarlighed dryppede fra fingerspidserne. Nogen gange også penge. Men han når aldrig noget, han når ingen steder. Han kom nogleoghundrede år for sent til sit rette århundrede, og der går nogenoghundrede år før han kan rejse tilbage. Hvis vi når det. Hvis han liiige tager sig sammen.

Word count: 100

Orkan

Jeg syndefaldt og tabte mig selv i farten, i den tro at du måske ville være så venlig at skrabe mig op med en paletkniv, en dejskraber - eller neglene. Jeg tænkte at ”nu har jeg jo slikket dine tårer væk mere end en enkelt gang, så måske kunne du også finde på at genfæstne mine fødder til mudderet?” Men jeg tænkte det kun, jeg sagde det aldrig højt. For du er den værste orkan i mit køkken, min dejskraber var lavet af plastic (og er smeltet på panden), og min paletkniv har afskåret sig selv fra virkeligheden for længe siden.

Word count: 100