Gæsteindlæg af Jeppe G.

Vuf

Mennesker skal luftes. Ligesom hunde. Ud og få luftforandring, indgå i andre sammenhænge, snuse andre bagi og gø. Desværre får mennesker ikke opfyldt alt dette bare ved at gå en tur. Vi må ud hvor vi omgås andre mennesker. Mennesker som vi forstår og som forstår os. Rent sprogligt. Altså som vi kan tale med. Vi har brug for at lette dampen og for at få lidt damp i hovedet. At se en anden lige i ansigtet og tale lige fra hjernen og ind i den andens hjerne uden blokader. Ikke nødvendigvis hele tiden. Bare en gang i mellem.

Word count: 100

Til min Mor

Kære Mor
Der er noget jeg har tænkt over. Jeg vil så gerne have en tatovering, men jeg ved du ikke ville kunne lide det. Dette efterlader mig med to muligheder:
1. At få en lillebitte en, som du aldrig ville opdage. Det ville være lidt trist, eftersom det totalt udelukker at jeg nogensinde kan blive fotograferet af smarte trendspottere fordi jeg worker det pæne tøj jeg har arvet fra dig.
2. At få tatoveret sådan et hjerte der står ”mor” i. Det ville jeg være glad for. Ville det ikke også være lidt okay med dig?
Kærlig hilsen Maya

Word count: 100

Teleporteren

Han ønskede sig en teleporter, allerhelst en der kunne teleportere ham så langt ud i fremtiden, at alt han ville, var umiddelbart realiserbart. For det er så pissefarligt at drømme, og endnu mere pissefarligt at tale om drømmene før de har taget form. Man risikerer at tabe både drømmen og evnen til at danne flere, hvis man lukker den ud før tid. Selvfølgelig var det vigtigt det der med at ”leve i nuet” og ”carpe diem”, og tilfredsheden ved et hårdt opnået mål skal man heller ikke kimse af. Men han var så bange for at tabe det på gulvet.

Word count: 100

Noget om kaniner

Med dig havde han lyst til at løbe udover markerne, vælte rundt i diverse kornsorter, for derefter at sætte ild til lortet – for alt var ligegyldigt, bare du var der. Du var smukkere end han nogensinde havde vidst, og han ville have taget dig med ned til paradis.
Du var den hvideste kanin i hans højeste hat, den smukkeste fugl han kunne flyve væk på. Han kunne aldrig blive rigtig gal, for så smilte du igen, og så løb i igen. Men fortalte han dig nogensinde noget virkelig vigtigt? For eksempel, at han var mørkeræd? Eller at han elskede dig?

Word count: 100

..98, 99, 100

Velkommen eller velkommen tilbage til the new and improved Smaa Ord. De sidste par dage er gået med formatering af indlæg herfra og til helvede, for at få det hele til at se nypudset og blankt ud når kvoten af suspense var opbrugt, og jeg var nødt til at stoppe hemmelighedskræmmeriet. Jeg ved ikke hvad du havde forventet at se, men det er altså sådan her, her vil se ud det næste stykke tid. Det er min egen håndskrift ovenfor, ligesom det er mine tekster på godt og ondt (i medgang og modgang osv). Jeg håber du kan lide det.

Word count: 100

Senere

Vi kom for sent til den verden vi skulle have levet i, mere end 100 år for sent. Der findes ikke ægte cirkusprinsesser og løvetæmmere i dag, kun ballademagere og badutspringere, der findes ikke poeter, kun reklamebureauer, og billedhuggerne er alle sammen blevet ansat som møbeldesignere i IKEA. Det eneste vi kan gøre for at opretholde illusionen, er at blive oppe efter sengetid, når den verden vi ikke er født til sover og tier stille. Så drikker vi rødvin og snakker om afdøde filosoffer mens vi lader som om vi har en fremtid og at det hele nok skal gå.

Word count: 100

Monolog om kedsomhed

N: Jeg er et uforståeligt mysterium for dig. Dine tykke, tørre bøger kan ikke give dig svar på hvordan jeg overlever endeløse strømme af alkohol, og dine lommepsykologiske evner kan ikke svare på, hvordan jeg holder kniven fra struben. Jeg er så fuld af personlighed at du kun kan drømme om det. Derfor kan du ikke tage øjnene fra mig nu. Min eneste interesse for dig, derimod, kommer af kedsomhed. Du er lidt sjov, fordi jeg aldrig i mit liv har mødt et menneske så intetsigende som dig. I dag er du det objekt der midlertidigt skal eliminere min kedsomhed.

Word count: 100