Med dig havde han lyst til at løbe udover markerne, vælte rundt i diverse kornsorter, for derefter at sætte ild til lortet – for alt var ligegyldigt, bare du var der. Du var smukkere end han nogensinde havde vidst, og han ville have taget dig med ned til paradis.
Du var den hvideste kanin i hans højeste hat, den smukkeste fugl han kunne flyve væk på. Han kunne aldrig blive rigtig gal, for så smilte du igen, og så løb i igen. Men fortalte han dig nogensinde noget virkelig vigtigt? For eksempel, at han var mørkeræd? Eller at han elskede dig?
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej..
SvarSletda jeg var ude efter min kanin lå den stille jeg trode den var død jeg skuppede til den og den kikkede lidt på mig men det var først tilsidst at den begyndte at komme over til mig, jeg tænkte om den måske går i en slags vintethi
med venlig hilsen Julie