Vi stiller skoene, allerede når vi træder ind i huset. Vi hænger bekymringerne på knagerne, der knager som slidte gulvbrædder, fordi vores tanker er så tunge. Indenfor er der ingen sandheder og ingen virkeligheder, kun de historier vi fortæller hinanden, og som ingen ved hvor kommer fra. De drømme vi husker fra tidligere liv, de aflåste bokse med glemte håndtryk der kunne have været bedste venner.
Vi er nødt til at tage skoene og jakkerne og huerne og handskerne og halstørklæderne på, når vi går udenfor igen. Det sner en lille smule. Og vores kropsvægt er mangedoblet på et splitsekund.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar