Hvorfor helvede skulle de også være så pissebange hele tiden? Måske var hun i virkeligheden ikke bange, måske var det kun ham, som var bange for at blive tabt på gulvet sammen med sneen der smeltede af støvlerne. Måske var det kun ham, som aldrig blev færdig med at lege katten efter musen med sine egne tanker, og aldrig blev sikker på hvor han skulle hen. Han tænkte længe. På de veje han var løbet over gennem tiden, selvom lyset var rødt. På alle de piger han havde holdt hårdt i hånden, selvom ingen af dem egentlig havde haft lyst.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar