Miriam vågnede med tårer i øjnene den morgen, en halv time før vækkeuret havde sat sig for at ringe, efter et skrækindjagende mareridt. Et mareridt, hvor nogen sagde, at hun ikke var god nok. Ikke var dygtig nok. Ikke havde noget talent. Der var ikke nogen zombierobotter der udslettede verden, men alligevel gjorde det ondt helt ind i hjertet. På sådanne dage havde hun lyst til at flygte, flygte eller bare give op. Glemme det hele og få sig et job i den der corporate world, et slips og en flugt fra den parallelle virkelighed af drømme hun ønskede mest.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar