Sne og engle

Du vil bygge huse, siger du. Ikke legehuse, ikke cykelskure, men rigtige huse. Du synes vi skal fælde træerne med de bare næver, og bygge en bjælkehytte vi kan gemme os i. Men store træstammer er altså tunge, og så tungt gider jeg ikke tage det hele. Jeg vil hellere bygge snemænd, og nyde synet så længe det varer. Måske kan du også få lov at lave en sneengel eller to i min have, for dens slags engle har bekendt kulør, og når de smelter er det sommer. Jeg har tid til sneengle, men ikke til Udødeligheden. Ikke lige nu.

Word count: 100

Sorte Øjne

- Gæsteindlæg af J. Lorentz

Hvor er du forudsigelig i alle dine ligegyldige lys. Dine øjne skriger (et hundrede ord). Jeg fortæller dig de samme historier, som den navneløse række af dukker, der er gået forud Din Tid. Til sidst tager du min hånd, og sammen deler vi luften på Boulevarden. Vi lukker os inde, og bliver nøgne – synkront/usynlig. Mine øjne er sorte. Nu sker det snart. Vi blander illusioner og håb her i min seng. Vi er en slags hobbyalkymister. Jeg holder mest af dig, når jeg efterlader et stykke af mit tomrum i dig. Du er mest af alt et pænt stykke tidsfordriv.

Word count: 100

Forårsluft

Hvis ikke man har prøvet det før, vil man ikke være i stand til at genkende den luftalarm, den snert af forfald der svømmer ind af vinduet sammen med morgenvinden og klokkerne på de friske for-forårspigers cykler. Den skingre duft, der er sødere og mere kvalm end honning. Har man ikke tidligere oplevet hvordan den advarer om splintrede blå glasøjne, man troede man skulle spejle sig i, vil man smile, og bare tro det er foråret, der er på vej.
Men hvis man har følt det før, er man ikke i tvivl. Så får man gåsehud og bliver indendørs.

Word count: 100

Ørkener

Han sad fast fra det øjeblik han så hende, han følte hvordan alle tanker blev drænet fra hovedet og han pludselig blev uendeligt svimmel. Hun sugede hans liv ud af ham som en myg, og han lod hende gladeligt gøre det, hun virkede til at have større planer med hans livskraft end han nogensinde selv havde haft, så det virkede næsten ærefuldt at blive opbrugt på den måde. Da hun var helt færdig, følte hun sig som en ørken, i rask færd med at flyde over, og det fossede fra alle hendes døre, indtil hun også mistede alle sine sanser.

Word count: 100

Den postmoderne ungdom

Det er ikke vores skyld, at der er så mange farver i verden, at vi aldrig kan gennemskue hvilken en der er den rigtige. Det er ikke vores skyld, at alt hvad vi gør, bliver gemt for evigt af google-et-eller-andet. Vi tør knap nok tage et skridt, for det bliver lagret, det bliver analyseret og brugt imod os. Vi er skyldige i overfladiskhed og voldsom grad af forbrugerisme, indtil andet er bevist. Men mest af alt er vi professionelle amatørister, der overlever på den smagløshed vi konsekvent lægger for dagen. Det er det eneste vi har lært.

Word count: 100 (manuelt optalt, under lillebittemikro indflydelse af alkohol)

Julegave (TAK)

Jeg fik noget meget betydningsfuldt i julegave. Før jeg modtog pakken, var det gået min næse forbi, at Neil Gaiman engang har skrevet et digt under titlen ”100 words” - og han er ellers en af mine største helte. Jeg fik den illustrerede version på tryk, og jeg glæder mig til at ramme det ind og hænge det op i min nye stue. Så er det måske slet ikke så mærkeligt at flytte alligevel.
Jeg synes alle skal klikke på dette link, og se hvor smukt det er, og hvor meget man kan udrette med 100 ord. Tak for gaven. Virkelig.

Word count: 100

Eremitagestiletten

De er alle sammen storbyeremitter, der bruger intimsfæren som skjold, kun drømmer om natten, og kun mødes for at pleje deres netværk. De går i glatte sko og efterlader ikke andre aftryk end et navn og at håndtryk så klistret som gylp.
De bruger det meste af tiden på at se den anden vej, og de vender sig først når huden virkelig sulter. Så lader de sig suge ind i hinandens tomrum, men det fylder ikke mere end når en gummibåd kaster anker i en fragtskibshavn. Det er ikke andet end trætte kroppe der indgår alliancer. Ikke andet end det.
Word count: 100