De er alle sammen storbyeremitter, der bruger intimsfæren som skjold, kun drømmer om natten, og kun mødes for at pleje deres netværk. De går i glatte sko og efterlader ikke andre aftryk end et navn og at håndtryk så klistret som gylp.
De bruger det meste af tiden på at se den anden vej, og de vender sig først når huden virkelig sulter. Så lader de sig suge ind i hinandens tomrum, men det fylder ikke mere end når en gummibåd kaster anker i en fragtskibshavn. Det er ikke andet end trætte kroppe der indgår alliancer. Ikke andet end det.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar