mandag den 7. september 2009

Mikkel & Marie

Det Mikkel altid havde forsøgt at fortælle Marie var måske noget i retning af ”jeg synes du er helt fantastisk, og jeg vil gå gennem urinstøv og lynnedslag på fodboldbaner for dig”, men han var vind og skæv og havde ikke opfundet ret mange skarpe skeer i skoven, så det kom altid bare ud som ”...”, og det kunne Marie egentlig ikke bruge til noget, så hun tog på udvidet yogakursus i Indien hvor hun fandt sig selv i form af en langhåret amerikaner med holdningerne i behold, mens Mikkel blev siddende derhjemme stum som en dør med en lang næse.

Word count: 100

søndag den 6. september 2009

Om begrebet "rose" - gæsteindlæg af futilisten

Der er og har kun været en rose i hele den europæiske litteraturhistorie. Den spirede et eller andet sted i det centrale Frankrig, muligvis ud af mulden i munden på Francis Villon, og forgrenede sig videre til hele kontinentet. Dernæst snoede rodnettet sig videre igennem havets sorte drivhuse og alverdens kyster. Alle steder blev rosen en delikatesse for poeter, en skønhed de yndede at balancere på tungen med adjektiver og udsagnsord.

Men rosens storhedstid er måske den stængel hvorpå dens nederlag blomstrede. Så mange poeter havde gennemtygget ordet at alle kronblade var slidte, og den efterfølgende tid kun smagte tornene.

Word count: 100

lørdag den 5. september 2009

Hans monolog

”I nat var vi en del af den parallelle virkelighed. Vi vidste det begge to, vi ved det stadig, men det ligger lige der på grænsen til bevidstheden, hvor man kun husker glimt og ord, men ingen mening. Men dig kan jeg huske, du havde grønne øjne, og hænder så bløde som puddersne. Den nat, der var i nat, kommer ikke til at ændre denne virkelighed, og på et tidspunkt glemmer vi, det gør vi altid. Men jeg glemmer aldrig det du sagde. ”Det er dit eget valg, om du bygger sandslotte eller luftkasteller” Det glemmer jeg måske ikke endnu.”

Word count: 100

fredag den 4. september 2009

Skib

Skibet sank midt på havet. Der var kun få passagerer, men en del matroser og kaptajner af forskellig rang, som alle så dagens lys for sidste gang den dag. Det var dengang et skib stadig var flot og bygget af træ, med store sejl og udkigsposter og papegøjer, og nu ligger det på bunden med skattekister og tang. Måske kommer der endda en dykker forbi en dag. Hvis der havde været råd til en ægte galleonsfigur eller gargoyle af marmor var den også endt på bunden, men fordi den var af træ, flød den hjem og sladrede om skibets endeligt.

Word count: 100

torsdag den 3. september 2009

Den anden verden

Der er en verden et sted derude, du ved ikke hvordan den ser ud, du har aldrig set den, men efter sigende skulle den være derude et sted. Det er den de taler om når de tror du sover, den de hvisker om i krogene. De tror ikke du har brug for den, de tror du klarer dig så ganske udmærket med hverdagens trivialiteter og trummerummer. Hvad skulle du egentlig også med Den Anden Side? Den, der ville tvinge dig til at høre efter hvad du selv tænker og tror på. Den ville tvinge dig i knæ på få sekunder.

Word count: 100

onsdag den 2. september 2009

Hr. Hansens livsværk

Efter mange års kritik af det altoverskyggende bureaukrati og den evige langsommelighed i de offentlige systemer, kom Hr. Hansens opfindelse til at revolutionere det 22. århundrede. Han var elektriker, og efterhånden ved at nå pensionsalderen, men syntes stadig ikke han havde lagt hånden på sit livsværk. Efter en psykedelisk drøm en tidlig morgen kom det hele til ham, og snart var hjerte-varme-måleren installeret i alle hjem. De havde studerende siddende i store haller, der straks ringede efter indsatsstyrker når en rød lampe blinkede, fordi en husstand var løbet tør. Alle fik den vigtigste hjælp præcis når den manglede.

Word count: 100

tirsdag den 1. september 2009

Simpel kemi

Kemiprofessoren havde svært ved at forstå, hvorfor de unge kvindelige elever sommetider mødte op til forelæsningerne med indkøbsposer under øjenene og mascara langt ned af kinderne. For det allerførste, var det meget simpel matematik at gennemskue hvilken mængde søvn et menneske behøvede, og for det andet var det jo også et relativt overskueligt reaktionsskema der skulle til for at beregne nøjagtig hvor de unge herrer overtrådte rimelighedens metafysiske grænser og dermed måtte ud af vagten. Efter han lærte dem dette, mødte de altid veloplagte – værre stod det til på biologisk institut hvor hormonerne stadig fløj rundt i de overophedede laboratorier.

Word count: 100